Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Nu skal der tænkes på tiden efter corona

I virksomhederne skal man allerede nu overveje, hvad der bliver det nye normal efter krisen.

Corona rammer verden

Okay. De første uger er ovre. Mange har fået styr på likviditeten og har måske allerede gennemført nogle omkostningsreduktioner. Og vi er ved at får styr på, hvorledes vores virksomheder skal overleve og udføre opgaverne de kommende måneder, hvor den økonomiske undtagelsestilstand varer. Så der er sådan set rigeligt med opgaver lige nu.

Vi er bare nødt til at lægge endnu en opgave oveni. For det er i marts og april, at du skal beslutte og eksekvere, hvorledes din virksomhed skal se ud efter sommerferien – når vi er i ”the new normal”. Så det er nu, der skal tænkes og handles kortsigtet for at lykkes på det mellemlange sigt.

Stil dig selv tre helt fundamentale spørgsmål for at lykkes med denne opgave. Organiser dig sammen med dine (ledelses)kollegaer til at besvare disse, så I får et fælles verdensbillede og fælles beslutninger. Men skynd dig! Du har nok kun fem uger til at komme igennem nedenstående proces:

1. Hvordan tror du, at “the new normal” vil se ud?

Dine beslutninger om, hvad du skal gøre med din virksomhed, skal naturligvis tage udgangspunkt i din forventning til, hvilke markedsbetingelser I skal lykkes under.

Der er her to væsentlige ting at forholde sig til:

  1. Efterspørgslen: Hvordan tror du efterspørgslen vil være? Samme niveau? Mindre? Hvor meget mindre? Samme ydelser? Samme købskriterier? Samme prispunkter?
  2. Ændringerne i markedsdynamikkerne: Er det business as usual (bare på et lidt lavere niveau)? Eller tror du, at der kommer efterdønninger og nye udbrud? Tror du, at kunderne har lært at ”gå digitalt”, så kanalsiden er dramatisk forandret? Har nogle af konkurrenterne gjort noget genialt under den økonomiske undtagelsestilstand? Kan man stadig stole på de historiske forsyningskæder?

Kort sagt: Dan dig et billede over de betingelser, din virksomhed skal agere under i ”the new normal”. Gør det sammen med dit ledelsesteam. Og gør dig umage med at dele disse billeder hurtigt – for det er dem, der skal ligge til grund for dine handlinger.

2. Hvad har I lært?

Krisen er jo træls. Men I har helt sikkert allerede lært en del som virksomhed. Nye måder at gøre tingene på. Leverandører, som svigtede – og nogle, der 100 pct. leverede. Banker, der hjalp – eller ej. Medarbejdere, der løftede sig og viste sig som en del af det fremtidige team – og dem, der dukkede sig. Har vores kunder lært, at det er OK med Skype/MS Teams-møder, så sælgerne ikke behøver køre lige så meget? Virkede vores historiske sales & operations planning egentlig – eller var vi nødt til at begynde helt forfra med at etablere et war room? Hvordan kan det egentlig være, at IT-udrulninger, der plejer at tage måneder, kunne gøres på dage, da vi virkelig fik brug for det? Har vi nu faktisk skelettet til en ”remote operating model”, som vi kan bygge videre på?

I har lært noget. Noget er godt – noget er skidt. Men I er klogere – både på hvad der virker, og hvad der kan lade sig gøre i jeres virksomhed. Det skal bringes med fremad.

3. Hvordan skal I se ud i ”the new normal”?

Punkt 1 og 2 danner baggrund for punkt 3 – beslut, hvordan virksomheden skal se ud i ”the new normal”. Der er helt sikkert ikke kun én svarmulighed. Der er flere. Så begynd med at opstille forskellige scenarier, som alle respekterer punkt 1 og 2.

Scenarierne skal have stor indre sammenhængskraft. Det nytter f.eks. ikke noget at skabe et scenarium, der på den ene side siger, at vi skal have mere digital afsætning, samtidig med at scenariet siger, at vi skal spare voldsomt på IT-afdelingen eller de personer, der skal står for den digitale omstilling.

Men opstil nogle reelt forskellige scenarier. For eksempel vil mange virksomheder nok skulle indstille sig på, at efterspørgslen falder i ”new normal”. Det kan der være mindst to principielle svar på. Vil du forsvare dine markedsandele bedst muligt i din gamle forretningsmodel, eller vil du tage nye markedsandele i nye markeder med digitale virkemidler? Begge ting kan være rigtige for din virksomhed. Det vigtige er, at du forholder dig proaktivt til punkt 1 og 2.

Tag et hårdt kig på scenarierne, når de er færdige. Hvilket er mest attraktivt? Hvilket er der størst sandsynlighed for at lykkes med? Lav gerne din egen liste med kriterier, og scor dem. Og vælg så.

Derfra er det jo omsætning til en reel plan, kommunikation – og sidst, men ikke mindst eksekvering. Tik tak. Tik tak. God arbejdslyst.

BRANCHENYT
Læs også