Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

BREAKING

Slipper vi med et halvt års recession eller bliver det meget værre?

Hvor længe går der før økonomien kommer på fode igen? Ingen ved det. Alle taler om det.

Corona rammer verden

Coronakrisen har udviklet sig til noget langt værre og mere omfattende, end de fleste havde forventet. Da meldingerne om sygdommen begyndte at dukke op i januar, var de flestes holdning - herunder undertegnedes - at det ville kunne sammenlignes med SARS-epidemien i 2003.

Derfor var forventningen i januar, at coronavirussen kun ville påvirke verdensøkonomien negativt i et enkelt kvartal efterfulgt af en kraftig rekyl det efterfølgende kvartal, hvorefter aktiviteten ville være tilbage på det normale. Med hensyn til aktiemarkedet var forventningen – igen med 2003 som reference – at aktiekurserne ville falde med 10-15 pct., inden de igen ville vende.

Som det ser ud i dag, har intet af dette vist sig at holde stik. Corona har bredt sig til resten af verden, og i modsætning til f.eks. finanskrisen, der udviklede sig gradvist henover nogle måneder, har Coronakrisen på meget kort tid ført til en meget kraftig og meget hurtig opbremsning af den økonomiske aktivitet overalt.

SARS er derfor ikke længere den relevante sammenligning, men snarere finanskrisen i 2008-2009. Der er ganske vist tale om to meget forskellige kriser, men finanskrisen førte til en global økonomisk krise, hvilket coronakrisen også har gjort.

Banksektoren er måske den største forskel mellem de to kriser. Finanskrisen blev dengang fordybet af, at bankerne kom i problemer verden over, så pengekredsløbet holdt op med at fungere normalt.

I den aktuelle coronakrise står bankerne formentlig noget stærkere, men vil dog uundgåeligt blive ramt på indtjeningen af stigende tab på udlån, fordi krisen har ramt virksomhederne hårdt. Men en formentlig mere robust banksektor gør, at hvor finanspolitikken i 2008-09 især gik til at holde pengekredsløbet flydende, ser det denne gang ud til, at landene lemper finanspolitikken for at holde økonomien flydende.

Mange regeringer vil øge udgifterne til f.eks. løntilskud og give henstand med moms- og skattebetalinger, så privatforbruget og erhvervsinvesteringerne ikke styrtdykker.

Der er tale om enorme udpumpninger fra statskasserne. I USA er planlagt en hjælpepakke til borgerne og virksomhederne for 1.200 milliarder US-dollar, og tilsvarende tiltag i Europa summer foreløbig op til mindst 1.000 mia. euro. Verdens i forvejen høje gældsætning øges yderligere.

Spørgsmålet er nu, hvor lang tid, der vil gå, inden økonomierne kommer på fode igen? Det ved ingen med sikkerhed, men det optimistiske svar er et halvt års tid begrundet i finanspolitikkens massive støtte til lønmodtagerne og virksomhederne.

Desuden nævnes de kinesiske fabrikker anekdotisk så småt at være i færd med at genoptage produktionen små tre måneder efter sygdommens officielle udbrud.

Det pessimistiske svar er dog, at der kan gå længere tid, inden økonomierne kommer på fode igen, fordi ingen ved, hvordan forbrugerne og erhvervene reagerer på coronakrisen på lidt længere sigt: Vender privatforbruget, investeringerne og beskæftigelsen hurtigt tilbage til niveauerne før krisen, eller bliver det en meget langsommere normalisering? Ingen ved det.

BRANCHENYT
Læs også