Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Panik, tunnelsyn og reflekshandlinger er den største trussel lige nu

Erhvervslivet står overfor en stor og farlig fjende, der truer virksomheders eksistens. Og det er ikke, som de fleste tror, covid-19, men derimod et nedarvet system, der påvirker vores beslutninger.

Corona rammer verden

Krisemøder fylder de fleste lederes kalender op i disse dage. Kunder og indtjeningsgrundlag forsvinder, og strategier må lægges om hurtigere, end de fleste kan følge med. Med den nuværende mediedækning, et skarpt fokus på økonomien og den manglende kontrol over fremtiden, besøger de fleste ledere deres indre trusselssystem oftere end normalt.

Trusselssystemet i hjernen har blandt andet den egenskab, at det skaber et meget begrænset fokus. Verden er enten/eller. Der er ikke adgang til analyser eller vurderinger. Der træffes hurtige handlinger ud fra erfaring eller overbevisninger. Det er ofte både snæversynede og egenrådige beslutninger, der kommer ud i den anden ende. Behæftede med fejlagtige antagelser og fordomme.

Og det er i virkeligheden den største trussel. Panikken. Tunnelsynet. Reflekshandlingerne.

Hvis hele agendaen er sovset ind i en krisestemning, leder det beslutningstagerne den gale vej.

Det er let at tro, at hvis ledelsen ved, hvad vej den skal, skal det hele nok gå. Men hvis medarbejdere også rammes af tunnelsyn, risikerer virksomheden åreladninger fra uventede sår.

Det er nærliggende at tro, at krisemøder kan lede til fornuftige beslutninger ud af krisen. Men hvis hele agendaen er sovset ind i en krisestemning, leder det beslutningstagerne den gale vej.

Ord leder til tanker, følelser og handlinger. Derfor skal ledere guide sig selv, hinanden og medarbejderne ud af krisetankegangen og hen imod velovervejede handlinger. Det kan de gøre ved at:

  • Kommunikere, hvad de vil opnå, og ikke hvad de føler. F.eks. ved at holde idémøder hellere end krisemøder.
  • Være så konkrete, at de kan beskyldes for at være banale. Banal kommunikation er så specifik, at ingen nogensinde er i tvivl om, hvad der menes, og hvad der skal gøres. Hvis nogen kommer i tvivl, er kommunikationen ikke banal nok.
  • Lægge kortsigtede planer. Ingen ved hvordan verden ser ud om to uger, så lederne skal snarere forholde sig til, hvad I kan gøre i dag, i morgen og resten af ugen.
  • Tænke nyt med nyt på. De samme fem personer, der altid ses, vil ikke pludselig tænke nyt. Uanset hvor kreative de ellers er. Der skal nyt til. En ny form. Nye personer. Virksomheder kan eksempelvis indføre fællesmeditation. Stilhed. Facilitering. Musik. Eller andet, der kan trække dem ud i nye tankemønstre.

Det kan virke behændigt at forholde sig til en uhåndgribelig ydre fjende, som covid-19, fordi den er så tydelig overalt. Den indre trussel, den der er svær at se, er i virkeligheden farligst. Heldigvis er det den, lederne kan kontrollere sammen med deres medarbejdere – og dansk erhvervsliv har behov for at kontrollere netop den indre trussel.

BRANCHENYT
Læs også