Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Krisen baner vej for ny økonomisk og finansiel dagsorden

Verden vågner op til en ny økonomisk virkelighed efter krisen med en økonomisk politik, der trækker tråde tilbage til tiden lige før og efter Anden Verdenskrig.

Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension

Mens vi længes efter hverdagen, og på kort sigt håber på en tilværelse efter påske, der minder om den, vi var vant til, før corona overtog den globale dagsorden, ser vi på længere sigt ind i en ny politisk og økonomisk dagsorden. En dagsorden, som bevæger sig væk fra den liberaløkonomiske politik, som vi mere eller mindre har været enige om på tværs af landegrænserne i årtier. Og måske tager os i retning af en helt ny hverdag.

Både i USA og Europa var man fra politisk side i perioden op til coronaudbrudet begyndt at tænke pengepolitik i en mere direkte og interventionistisk retning, både når det gælder virksomheds- og statsobligationer. Og tendensen ses endnu tydeligere nu, ikke mindst på finanspolitikken.

I de enkelte lande bruges der nu midler på at understøtte brancher, som er særligt nødlidende. Formen spænder fra konkurrencemyndighedernes accept af opkøb og samarbejder i specifikke brancher, som eksempelvis flyindustrien, til direkte statsfinansierede støtteprogrammer til virksomheder i særlige erhverv.

I Danmark har man for eksempel fjernet loftet på de kommunale anlægsbudgetter, og for et pensionsselskab som Sampension har det været oplagt at sætte skub på renovering af bygningerne i ejendomsporteføljen.

USA skyder med den største kanon

Hvis man sammenligner de økonomiske tiltag fra politisk side i henholdsvis USA og EU, er der ingen tvivl om, at USA har skudt med den største kanon.

27. marts vedtog kongressen CARES (the Coronavirus Aid, Relief, and Economic Security Act), og samlet set er den finanspolitiske stimulans i denne pakke større end den samlede finanspolitiske stimulans under finanskrisen. Hvis man regner to tidligere vedtagne lovpakker med, udgør pakken 11 pct. af USA’s BNP, og størstedelen af indsatsen skal finde sted allerede i 2020. Til sammenligning var American Recovery and Reinvestment Act fra 2009 efter finanskrisen på omkring 5 pct. af USA’s BNP. Den blev vedtaget senere i kriseforløbet og indsatsen spredt over to år.

De største elementer i CARES er lån og lånegarantier til virksomheder og delstater, en check til alle borgere, skattelettelser til virksomheder og udvidet arbejdsløshedsunderstøttelse. USA’s ugentlige arbejdsløshedstal voksede i sidste uge med 3,3 millioner, det højeste tal nogensinde, og det samlede antal af arbejdsløse voksede til 9 mio. mennesker.

Der er naturligvis stor usikkerhed knyttet til sygdommens udbredelse og til de politiske reaktioner, som det medfører. Det ser ud som om, sygdommens spredning er aftaget i Kina og Europa, mens antallet af nye tilfælde fortsat vokser med samme stigningsrate i USA, som i kombinationen med sin økonomiske betydning dermed er den største usikkerhedsfaktor for den globale økonomi.

Tyskland har råd – det har Italien ikke

I EU lærte vi under eurozonekrisen, at småjusteringer giver et skeptisk marked, når pinen trækkes ud. Størrelsen af den umiddelbare finanspolitiske stimulans, der er vedtaget i EU, er samlet set mindre end i USA og har et større element af lån og mindre i direkte støtte. Den økonomiske indsats i forbindelse med corona er primært noget, de enkelte stater i EU selv må stå på mål for.

Den største europæiske indsats er vedtaget i Tyskland med en direkte stimulans på 4-6 pct. af BNP og bl.a. lån og garantier på op til 30 pct. af BNP. Den næststørste findes i Italien, som modsat Tyskland ikke har økonomi til det. Her udgør de samlede programmer omkring en femtedel af BNP, mens den direkte finanseffekt kun er omkring 1,5 pct. Til sammenligning udgør den danske lovede indsats i form af støtte og lån omkring 10 pct. af BNP.

De automatiske finanspolitiske lettelser er dog lidt større i EU end i USA på grund af højere skatter, der automatisk falder ved økonomisk nedgang, og en mere udbredt arbejdsløshedsunderstøttelse.

En lempelse af pengepolitikken

Pengepolitikken er også blevet lempet over hele kloden. I USA har FED sænket sin ledende rente med 1,5 procentpoint og har desuden foretaget en række tiltag for at øge likviditeten i og robustheden af obligations- og lånemarkederne.

Også i pengepolitikken var reaktionen hurtigere og mere omfattende end under finanskrisen. ECB vedtog sit Pandemic Emergency Purchase Programme (PEPP), som er et yderligere opkøbsprogram, sådan, at den væsentligste del af Eurozonens statsobligationsudstedelser vil blive købt af ECB, foruden at ECB vil købe realkredit- og erhvervsobligationer.

Forbruget vil være stimuleret af lav inflation, blandt andet fra en oliepris på omkring 20 dollar pr. tønde.

Tiden i kølvandet af corona

I marts var de fleste børsmarkeder nede med omkring 35 pct. fra toppen. Nu er de samlet set 20-25 pct. lavere end ved årets start. Faldet fra toppen er blandt de største i nyere tid, men dog overgået af aktiefaldet i 1968-70, oliekrisen i 1973-74, dot-com boblens brist i 2000-02, og finanskrisen i perioden 2007-09.

Samlet set tror jeg, at vi vil opleve en økonomisk politik, der trækker tråde til politikken, som den så ud lige før og efter Anden Verdenskrig.

Efter en hård nedgang kommer formentlig en kortvarig kraftig vækst stimuleret af økonomisk politik. Forbrugerne vil bruge deres opsparede købekraft, og virksomhederne vil have behov for at genopbygge lagre, men samlet set forekommer det usandsynligt, at verden kommer ud af krisen uden betydelige konsekvenser for den globale økonomi.

Staterne vil have væsentlig større statsgæld, finanspolitikken vil blive brugt mere aktivt og direkte rettet mod at støtte bestemte sektorer, og pengepolitikken vil blive brugt til i højere grad at understøtte lave, stabile renter end til at styre inflation. Og også pengepolitikken vil blive brugt med mere direkte indgreb i markederne, end det er set de seneste 40 år.

Samlet set tror jeg, at vi vil opleve en økonomisk politik, der trækker tråde til politikken, som den så ud lige før og efter Anden Verdenskrig.

Henrik Olejasz

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.