Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Coronakrisen har givet os en pause til at stoppe op og gøre status

Både som mennesker og som virksomheder repræsenterer den nuværende krise en uvelkommen, men storartet, mulighed for visdom og for at omprioritere vores liv. Både samfundsmæssigt, virksomhedsmæssigt og personligt.

Corona rammer verden


Coronakrisen har tvunget os ind i et temposkifte. Pludselig blev vores hverdag nulstillet og vores vaner aflyst. Uforberedte skulle vi omstille vores måde at leve på. Med omstillingen fulgte frygten og usikkerheden, for pludselig kunne vores nære blive syge og vores økonomiske livsgrundlag blive ødelagt. Det havde vi næsten glemt, for det gik så godt. Det har givet stof til eftertanke.

Både som mennesker og som virksomheder repræsenterer coronakrisen en uvelkommen, men storartet, mulighed for visdom. For det er i pauserne, at eftertænksomheden indtræffer, perspektiver bundfældes og klogskaben indtræffer. Det er en mulighed for at omprioritere vores liv, både samfundsmæssigt, virksomhedsmæssigt og personligt.

Trods dens indiskutable grusomhed var coronakrisen måske, hvad vi havde behov for? Vi var endt i en hverdag, hvor mange mennesker var stressede, syge, ensomme, og vores miljø var på en katastrofal kurs. Jeg forklejner ikke de kolossale økonomiske og menneskelige omkostninger, som corona koster os. Men epidemien er her. Derfor skylder vi os selv at bruge den konstruktivt for at minimere fremtidige kriser. De åbenlyse er klimarelaterede og sociale.

Vi kan godt være pragmatisk forretningsorienterede, men samtidig ændre de strukturer, som ikke tjener os. 

For det viser sig, at selv store forandringer er mulige. Vi var låst fast i en fortælling om, at vi ikke kunne ændre samfundet, fordi markedet, magten og strukturerne umuliggjorde et kapitalistisk samfund, som samtidig var humant, bæredygtigt og ansvarligt. Nu ser vi, at det er forkert.

Vi kan bruge pausen til at rette vores livsstil og produktion ind, så vi øger fokus på nærvær og natur og nedtoner vækst, stress og overforbrug. Vi kan godt være pragmatisk forretningsorienterede, men samtidig ændre de strukturer, som ikke tjener os.

Lige nu er magtfulde strukturer som markedskræfter og lovgivning blødt op. Politikere er lydhøre, virksomheder er tvungne til at tænke i nye baner, og mennesker genovervejer deres prioriteter. Det giver os et vindue, hvor fundamentale forbedringer er mulige.

For coronakrisen har vist os, at vi kan ændre rammerne for både det sociale og klimaet.

Socialt har vi stået sammen i solidaritet; raske har ændret adfærd for at passe på syge, naboer har hjulpet hinanden, vi har følt samhørighed med dem, vi går forbi på gaden. Rent praktisk har vi været hjemme hos vores nærmeste i ugevis, gået ture i naturen sammen, bagt boller og været til stede i vores hverdag på en måde, vores fortravlede tilværelse ikke tillader. For mange har det været en åbenbaring.

Som samfund blev vi mindet om værdien af vores af sundhedsvæsen, politi og de andre, der passer på os.

Jeg håber, at vi efter krisen kvitterer med en øget respekt for, og investering i, de beredskaber, vi skal falde tilbage på, når kriser rammer. Og jeg håber, at vi formår at huske nærværet i hverdagen og prioritere det.

Arbejdsmæssigt har det vist sig, at både nedsat tid, asynkront arbejde og hjemmearbejde kan fungere med god planlægning. Derfor vil mange mennesker sikkert efterspørge mere fleksibilitet fra deres arbejdsplads efter krisen for at få plads til netop nærvær.

Vi blev også mindet om, hvad der ikke betyder noget, nemlig forbruget. Vi savner bedsteforældre, venner, sundhedsbehandling, undervisning og socialt samvær, men ikke den nye forårsfrakke, vi ellers ville have købt. Frakken er vi faktisk godt tilfredse med at have sparet pengene til, for vi er blevet usikre på vores job og indtægt, så vi gerne vil holde lidt længere på pengene. Så når krisen er slut, vil vi indskrænke vores forbrug til solide produkter med lang levetid, som opfylder kritiske behov. For vi blev mindet om, at ejendele ikke er det vigtigste.

Et reduceret privatforbrug og et produktionsskifte med lang levetid for øje vil være vigtige skridt for klimaomstillingen. Og netop nu bør vi have blod på tanden, for det har været en øjenåbner, hvor hurtigt vi kan få naturens pragt tilbage.

Lige nu oplever vi altså et sjældent vindue for forandring. Uden at give køb på det, der betyder noget, kan vi fortsætte i en klogere retning efter pausen. 

I coronakrisens første måned blev luftforureningen i indre København reduceret med 40 pct. Det betyder noget, for luftforurening dræber normalt 3.400 danskere hvert år og 8,8 millioner på verdensplan. Forskere har netop anslået, at 5,5 millioner årlige dødsfald kan undgås, hvis vi udfaser menneskeskabte udledninger af forurening og gasser, og det viser sig nu som muligt.

Som en solstrålehistorie i den italienske elendighed, er der for første gang i 60 år set en delfin i Venedigs kanaler. I Nordindien er himlen klar nok til at de kan skimte Himalaya for første gang i 30 år.

Vi blev mindet om det, vi alle sammen allerede godt ved inderst inde, at vi skal tage vare på vores helbred, mennesker vi elsker og vores natur, fordi det er de største mirakler, vi har.

Og lige nu oplever vi altså et sjældent vindue for forandring. Uden at give køb på det, der betyder noget, kan vi fortsætte i en klogere retning efter pausen.

BRANCHENYT
Læs også