Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Mette Frederiksens gode håndtering af krisen kan være glemt på valgdagen

Trods flotte meningsmålinger kan statsministeren ikke være sikker på genvalg. Winston Churchill, Jens Stoltenberg og Poul Nyrup er alle eksempler på succesfulde ledere, der blev kasseret af vælgerne.

Corona rammer verden


Mette Frederiksen har fra begyndelsen af coronakrisen ageret hurtigt og konsekvent, og der har indtil nu ikke været den helt store kritik af statsministerens eller regeringens lederskab.

Vælgerne har da også reageret positivt på hendes håndtering, og i en nylig meningsmåling fra Voxmeter lå rød blok til 57,1 procent opbakning, hvis der var valg i dag. Socialdemokratiet lå på hele 34 procent. Det er vel at mærke 8,1 procent højere end valgresultatet den 5. juni 2019, da Socialdemokratiet lå på 25,9 procent.

Det er helt usandsynligt, at Mette Frederiksen vil udnytte de gode meningsmålinger til at udskrive valg. Hun har siddet i Statsministeriet under et år, og der findes givetvis også et oprigtigt ansvar og ønske fra den socialdemokratiske leder i at hjælpe Danmark igennem denne økonomiske og sundhedsmæssige krise på bedst mulig måde.

Vælgerne har en kort hukommelse

Der er normalt, at vælgerne bakker op om sine ledere, når der er krise i samfundet. Men at en politisk leder har håndteret en krise til perfektion, er ikke en statsgaranti for genvalg.

Det måske mest kendte eksempel kender vi fra Winston Churchill. Han blev ikke genvalgt af den engelske befolkning efter Anden Verdenskrig på trods af, at han nød enorm popularitet som landsfader under og umiddelbart efter krigen.

Den samme skæbne overgik også Norges tidligere statsminister, Jens Stoltenberg, og Poul Nyrup Rasmussen herhjemme. De havde begge fået ros og positive meningsmålinger for håndteringen af deres respektive kriser i henholdsvis 2011 og 2001, men tabte de næstkommende valg.


Krisen de håndterede

Tid som statsminister

Tabte efterfølgende valg

Jens Stoltenberg (Arbeiderpartiet) Norge

Massakren

på Utøya – den 22. juli 2011 -

Var Norges statsminister fra 2000 – 2001 og igen fra 2005 – 2013.

Jens Stoltenberg tabte regeringsmagten ved valget i september 2013

Poul Nyrup (Socialdemokratiet) Danmark

9/11 – terrorangrebet i 2001 i USA

Var Danmarks statsminister fra 25. januar 1993 til 27. november 2001.


Poul Nyrup tabte regeringsmagten ved folketingsvalget i november 2001

Den næste store øvelse hedder genåbning

Statsministeren går nu ind i en langt sværere øvelse af flere årsager. For det første fordi regeringen i højere grad end før skal balancere mellem flere hensyn. Nemlig hensynet til udviklingen af smittede i samfundet med et stigende behov for at sætte gang i hjulene igen. Her kræver det en større grad af politisk lederskab og afvejning mellem svære politiske hensyn.

Derudover må det forventes, at de øvrige partier på Christiansborg ophæver borgfreden. Der har ellers indtil nu været en stiltiende accept af støtte hele vejen rundt fra yderste højre til egne rækker.

Noget tyder på, at borgfreden allerede nu er ved at blive aflyst. Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, har for nylig kritiseret regeringen for at lukke sig om sig selv og ikke inddrage andre partier i beslutninger og udmeldinger. Formanden for Det Konservative Folkeparti, Søren Pape Poulsen, er også utilfreds med ikke at blive inddraget, som han ikke mener holder på længere sigt.

At oppositionslederne har været kritiske kan dog ikke overraske mange iagttagere. Mere bemærkelsesværdigt er den stigende kritik fra regeringens eget parlamentariske grundlag. De Radikales politiske leder, Morten Østergaard, har markeret sig med et klart ønske om mere åbenhed fra statsministerens side. Han efterlyser, at regeringen fortæller mere om de modeller, som sundhedsmyndighederne opererer med. Modeller, der viser, hvor meget økonomisk aktivitet man kan tillade og samtidig styre og kontrollere belastningen af sundhedsvæsenet.

BRANCHENYT
Læs også