Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Omtanke er vigtigere end rå handlekraft i finanspolitikken efter genåbningen

Efter genåbningen skal den finanspolitiske ekspansion gennemføres med kirurgisk præcision – og det er afgørende, at politikerne husker eksporterhvervene undervejs.

Corona rammer verden

Det er glædeligt, at økonomien nu så småt kan genåbnes. En fuldstændig genåbning ligger dog fortsat ude i fremtiden og afhænger af udviklingen på det sundhedsmæssige område. I takt med genåbningen skal den økonomiske politik omlægges fra en første runde med akut krisehjælp til en anden runde med mere traditionel økonomisk politik for at sætte gang i økonomien igen. Økonomien er hårdt ramt, og konsekvenserne af nedlukningen forsvinder ikke automatisk med en genåbning. Der er derfor et behov for en aktiv politik for at understøtte aktiviteten. Det er en opgave for den mere traditionelle finanspolitik.

Sunde offentlige finanser gør det muligt at føre en meget aktiv politik, og en tidlig og målrettet indsats kan reducere risikoen for en langvarig økonomisk krise. Hvis arbejdsløsheden stiger markant, og mange er ledige igennem en længere periode, kan det være en langstrakt proces igen at få ledigheden ned på et lavt niveau. Hvis virksomheder først er lukkede og markedsandele er tabt, kan det tage lang tid, før nye virksomheder er etableret og har genvundet det tabte terræn.

En aktiv finanspolitik vil ganske vist umiddelbart forringe de offentlige finanser, men det vil en langstrakt krise også. I det omfang en aktiv økonomisk politik modvirker en langvarig økonomisk afmatning, kan den samlede belastning af de offentlige finanser blive mindre. På den måde er der god samfundsøkonomi i en sådan politik. Det forudsætter dog en målrettet indsats nøje afstemt med de problemer, der skal løses.

I den aktuelle situation er der et behov for at tage ansvar, og der er allerede fremsat mange, vel mere end hundrede, velmenende forslag til anden runde af den økonomiske politik. Men der er grund til grundigt at overveje en hensigtsmæssig politik, så man ikke ender med at skabe nye problemer eller et unødigt spild af offentlige ressourcer. Selvom vi har mulighed for at gældsfinansiere en aktiv økonomisk politik, er det ikke ensbetydende med, at det er blevet gratis at øge de offentlige udgifter eller sætte skatterne ned.

Anden runde af den økonomiske politik må ses i sammenhæng med første rundes akutpakker. Akutpakkerne bygger på den antagelse, at nedlukningen er midlertidig, og det derfor er vigtigt med akut krisehjælp for at holde produktionskapaciteten intakt. Virksomheder, der er ramt af lockdown-restriktioner, får økonomisk hjælp og et incitament til ikke at afskedige medarbejdere. På den måde skabes grundlaget for, at økonomien hurtigere kan komme op i fart igen, når nedlukningen afvikles.

Det forudsætter, at der er en efterspørgsel, så virksomhederne kan afsætte deres produkter og tjenester. Det er her, finanspolitikken kommer ind i billedet og kan være en katalysator for, at hjulene kommer i gang igen. Man kan ikke gå ud fra, at efterspørgslen automatisk kommer tilbage. På grund af krisen og den medfølgende stigning i ledigheden og usikkerhed kan husholdningerne være tilbageholdende og i det omfang, det er tilfældet, er der gode argumenter for at føre en aktiv finanspolitik.

Den helt store udfordring for finanspolitikken er, at det er meget nemmere at styrke de indenlandske erhverv end eksporterhvervene.

Dette er imidlertid nemmere sagt end gjort. Der er vanskelige doserings- og timingspørgsmål. Restriktioner afvikles netop ikke på en gang, og selv på områder, hvor der sker en genåbning, vil der fortsat være sundhedsmæssige begrundede restriktioner: Antal kunder i butikken, afstand mellem kunder osv. Her giver det selvsagt ikke mening med en kraftig stimulans til efterspørgslen.

Traditionel finanspolitik via midlertidige ændringer i offentlige udgifter eller skatter er fokuseret på at understøtte den samlede aktivitet og beskæftigelse. En generel styrkelse af efterspørgslen giver mening, hvis der er et generelt fald i efterspørgslen på tværs af alle sektorer og derfor i den samlede aktivitet og beskæftigelse. Coronakrisen har imidlertid haft meget forskellige effekter på tværs af sektorer, og derfor vil en generel finanspolitik ikke være målrettet og dermed afstemt akutpakkerne. Hvis man styrker efterspørgslen på områder, der ikke direkte har været berørt af nedlukningen, hænger det ikke sammen med akutpakkerne. Man får ikke udnyttet den kapacitet, man har forsøgt at bevare. Akutpakkerne får ikke den tilsigtede virkning.

Den helt store udfordring for finanspolitikken er, at det er meget nemmere at styrke de indenlandske erhverv end eksporterhvervene. Mange eksportorienterede virksomheder er hårdt ramt af den globale coronakrise. En ekspansiv finanspolitik – uanset om det er via offentlige udgifter eller skattesiden – vil øge den samlede efterspørgsel. Det er umiddelbart til gavn for indenlandske erhverv. Måske ekstra meget i den aktuelle situation, da restriktioner og nedlukninger i andre lande gør det nemmere at undgå, at efterspørgslen går til import af udenlandsk producerede varer.

Den type politik erstatter ikke tab af eksportordrer som følge af den globale coronakrise. En traditionel konjunkturpolitik kan derfor betyde en ekspansion af ”hjemmemarkedserhverv”. Dette er hensigtsmæssigt ud fra en helt kortsigtet aktivitetsbetragtning, men på sigt skal eksporterhvervene tilbage på sporet.

En for aggressiv finanspolitik kan derfor skabe det problem, at ressourcer trækkes over i de hjemmemarkedsorienterede erhverv, og der efterfølgende vil være en træg proces i at genetablere eksporterhvervene. Det vil være en langstrakt krise og tilpasningsproces, som det netop er et formål med politikken at undgå. En sådan zig-zag proces vil have store tilpasningsomkostninger og jo kortere afmatningen i eksporten varer, jo mindre hensigtsmæssig er denne proces samfundsmæssigt.

I den aktuelle situation er der naturligt et stort ønske om at tage ansvar og skride til handling. Det er der også et stort behov for, men der er behov for grundige overvejelser om anden runde af den økonomiske politik, så tiltagene ikke skaber uhensigtsmæssige brancheforskydninger i dansk økonomi.

BRANCHENYT
Læs også