Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Flere virksomheders brug af skyen svarer til at betjene en Tesla med en Nokia 3310

Alt for mange virksomheder tror, de kan sætte flueben ved digital transformation, når de har flyttet deres data op i skyen. Men sandheden er, at der er lige så meget digital transformation over at bruge en Nokia 3310 til at betjene en Tesla, som der er i at flytte al data fra egne servere til skyen – og så stoppe dér. Alligevel er det dét, der i stor stil sker.

Linda Lindborg, salgs- og rådgivningsansvarlig, Boomi

Som én, der dagligt ser dybt ned i, hvordan danske virksomheder møjsommeligt arbejder sig hen imod den digitale transformation, der er så nødvendig, ser jeg også, hvor mange går forkert i byen. Blandt de største udfordringer, jeg ser, lige nu er:

  1. Cloud-first bliver et mål i sig selv og ikke en strategi
  2. Der er guld i de gamle legacy-systemer, men man høster ikke al værdien
  3. Infrastrukturen skal moderniseres, så forretningen for alvor kan komme i spil

I et behov for at gøre sig uafhængig af de gamle, tunge it-systemer flytter virksomheder deres data op i skyen for at høste de åbenlyse fordele, der ligger i at kunne få adgang til data på kryds og tværs af virksomheden, uanset hvor man arbejder. Og samtidig kunne frigøre dyre ressourcer på at vedligeholde de gamle systemer, som man i stedet kan bruge på modernisering og udvikling.

Dét giver rigtig god mening og har da faktisk også nedbragt de 70 pct. af it-budgettet, der førhen blev brugt på ren drift, ned til 35 pct. (iflg. Boomis nye europæiske markedsundersøgelse).

Problemet er, at mange flytter it-systemer op i skyen og her laver præcis de samme integrationer, som man allerede havde. Udover øget skalérbarhed og mindre systemvedligehold, så giver manøvren i sig selv ingen digital transformation. For man gør stadig, som man plejer.

I en verden, hvor data er guld, er der stor fare for, at man får smidt barnet ud med badevandet, når man skrotter sine gamle it-systemer. Over årene har disse gamle legacy-systemer lagret store mængder data, hvori der ofte gemmer sig en masse viden, som virksomhederne sjældent har overblik over.

Et eksempel kan være, at man i sit ERP-system, som lagrer informationer om alt fra ordrebehandling, salg og lagerbeholdning, endnu ikke har sammenholdt de data, der kan fortælle en, hvilken kunde, der har købt hvad, hvornår. Men ved at forbinde disse data i ERP-systemet med data fra ens CRM-system kan man opdage, om der er sæsonudsving, man bør agere på, eller om man kan finde værdifuld viden om sammenhænge, man ikke før var klar over eksisterede.

Skrottes de gamle systemer uden at man får trukket al data ud, eller står de bare og summer i et hjørne af virksomheden uden rigtig at blive sat i spil, så misser man chancen for at skabe værdifuld viden for virksomheden.

Det første skridt i digital transformation er at få data fra de mange forskellige systemer gjort tilgængelige, så man kan lave integrationer, der skaber ny viden og grobund for nye services. Det kræver en decideret modernisering af it-infrastrukturen, så man kan håndtere data fra mange forskellige kilder, sørge for at data er brugbar og rigtig, og sikre at det er nemt at lave disse integrationer på kryds og tværs af egne data fra egne lokale servere, fra skyen og fra eksterne datakilder.

Målet er at få bygget en it-infrastruktur, der åbner data op for forretningen. Digital transformation kommer, når forretningen kan eksperimentere, teste forskellige hypoteser af og gennemføre pilotprojekter for at se, om de bringer værdi til kunderne og forretningen. En opgave, der er umulig at løse uden en moderne integrationsplatform, hvor virksomheden kan hente værktøjer, viden og hjælp til hurtig integration af de mange it-systemer og applikationer. Dem, der kommer til at høste frugterne, er dem, der kan trække nye korrigerede datasæt.

Selvom begrebet ”digital transformation” snart er lige så tyndslidt som gummien på et par kasserede sommerdæk, så er der næppe nogen, der er i tvivl om, at fremtiden tilhører de digitalt drevne virksomheder. Men ligesom I ikke kommer særlig langt, hvis I sætter jer ind i en smartphone-styret Tesla med en Nokia 3310 i hånden, kommer I heller ingen vegne, hvis I ikke får moderniseret jeres infrastruktur på en måde, så forretningen for alvor kan høste viden og bygge nye services og produkter.

Med en omskrivning af Indiana Jones’ berømte citat i filmen Krystalkongens Kongerige: »Nice try kid, but I think you just brought a knife. To a gunfight,« så er det farligt, hvis jeres cloud first-strategi bibeholder de eksisterende datasiloer, og øvelsen ikke bringer jer et skridt op i kapløbet om den digitale transformation, der skal sikre netop jeres virksomhed et langt liv endnu.

Linda Lindborg

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.