Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

BREAKING

Tidl. overvismænd og McKinsey-partner: Sådan fastlægger vi en genåbningsstrategi

Grundige afvejninger og analyser er nødvendige for at fastlægge den bedste udnyttelse af kontakt-råderummet og dermed den bedste åbningsstrategi, konkluderer topøkonomer og McKinsey-partner i denne kronik.

Hold hjulene i gang

Smittespredningen er under kontrol. Nedlukninger, social afstand og meget mere har virket med stor effektivitet. Ved at reducere kontakter mellem mennesker er det lykkedes at reducere smitterisikoen betydeligt, og vi er et godt stykke under den berømte grønne kurve. Det giver muligheder for en gradvis genåbning af økonomien.

Nedlukningerne har store økonomiske konsekvenser. Det er for tidligt præcist at vurdere omfanget, men det afhænger også af ”genåbningsstrategien”. Jo hurtigere der kan åbnes, desto mindre bliver de økonomiske konsekvenser. Og dette er i endnu større udstrækning tilfældet, hvis genåbningerne er målrettet de økonomisk mest betydningsfulde områder.

Uden at sætte sundhedsstrategien over styr er der nu et ”råderum” for at øge kontakter mellem mennesker og dermed grundlaget for megen økonomisk aktivitet. Men hvordan kan dette råderum mest hensigtsmæssigt udnyttes?

Anlægger man en ren sundhedsbetragning, vil en genåbning begynde med de områder, hvor smitterisikoen er mindst. Anlægger man en rent økonomisk betragtning, vil en genåbning begynde med de områder, hvor de økonomiske effekter er størst. De to hensyn vil ofte give en konflikt, og fastlæggelse af en genåbningsstrategi undgår ikke en afvejning af sundhedsmæssige forhold over for de økonomiske forhold.

I debatten savnes systematiske analyser, der sammenholder de sundhedsmæssige og økonomiske aspekter. Det sundhedsmæssige kan ikke besluttes uden at tage hensyn til de økonomiske konsekvenser, og det økonomiske kan ikke besluttes uden at tage hensyn til de sundhedsmæssige implikationer. En række andre lande, f.eks. Norge og Finland, har iværksat systematisk arbejde med at udarbejde sådanne analysegrundlag.

I det følgende præsenteres resultaterne af en analyse, der samtænker de sundhedsmæssige og de økonomiske aspekter. Konkret sættes den økonomiske betydning af forskellige sektorer og aktiviteter op imod kontaktomfanget og dermed smitterisikoen knyttet til disse aktiviteter.

Den økonomiske betydning vurderes ud fra indikatorer som værditilvækst, beskæftigelse, lønsum samt aktivitetens betydning for forbrugerne. I risikofaktoren indgår forhold af betydning for risikospredning som antallet af besøgende personer, varigheden af et typisk besøg, risiko for kødannelse og tæthed mellem mennesker.

Analysen er en første af slagsen, hurtig og dermed foreløbig – og inspireret af en analyse udarbejdet på amerikanske data. Da det på kort tid ikke har været muligt at tilvejebringe relevant danske data, er der benyttet amerikanske data i vurdering af nogle af indikatorerne. Derfor skal analysens resultater tages med forbehold for, om disse data også er gældende for Danmark.

Det grundlæggende princip om, at genåbning skal følge en systematisk afvejning mellem sundhedsmæssige og økonomiske forhold, er dog universel. Analysen er derfor til inspiration og viser den type beslutningsgrundlag, der mangler i den danske debat.

Den bedste udnyttelse af kontakt-råderummet sker ved at genåbne sektorer med lav smitterisiko og høj økonomisk betydning.

Forskellige økonomiske sektorer og aktiviteter kan på basis af indikatorerne omtalt ovenfor inddeles efter, om smitterisikoen er høj eller lav, og tilvarende om den økonomiske betydning er høj eller lav. Det er illustreret i figuren nedenfor, der også giver eksempler på enkelte sektorer til illustration.

Den bedste udnyttelse af kontakt-råderummet sker ved at genåbne sektorer med lav smitterisiko og høj økonomisk betydning, altså det blå felt i figuren. Sektorer i det røde felt er ikke oplagte kandidater til en genåbning, smitterisikoen er stor og den økonomiske betydning lav.

Der er imidlertid ikke mange aktiviteter i det blå hjørne, hvor man uden store effekter på smitterisikoen kan få store økonomiske effekter. Når man bevæger sig ”nedover” i figuren, kommer der et tydeligt behov for en afvejning mellem de økonomiske og sundhedsmæssige effekter.

Mange sektorer er tæt på diagonalen – hvis der er en lav smitterisiko, er der også en lav økonomisk betydning, og omvendt har mange af de væsentligste økonomiske aktiviteter en høj smitterisiko. Grundige afvejninger er derfor nødvendige for at fastlægge den bedste udnyttelse af kontakt-råderummet og dermed den bedste åbningsstrategi.

Analysen er af mange grunde foreløbig, men den illustrerer behovet for analyser, der samtænker de sundhedsmæssige og økonomiske aspekter for at fastlægge en genåbningsstrategi. Der er behov for at gøre analysen mere præcis, herunder at tage hensyn til mulighederne for at genåbne under restriktioner med f.eks. krav til afstand mellem kunder, brug af værnemidler osv.

En afvejning mellem sundhedsmæssige og økonomiske forhold er uundgåelig, og derfor er det nødvendigt at have et klart beslutningsgrundlag for at kunne tage politisk stilling til en hensigtsmæssig genåbningsstrategi. Der er et stort behov for yderligere analyser for at kunne foretage disse afvejninger.

BRANCHENYT
Læs også