Genstart det indre marked efter krisen

Den økonomiske krise, som er fulgt i kølvandet på coronavirussen, vil få store konsekvenser for den globale handel. Det gælder både i forhold til hvor meget, der handles, og hvordan dynamikken i verdenshandlen vil udvikle sig. Begge dele vil få markant betydning for en åben og eksportorienteret økonomi som den danske.

WTO har i en ny rapport skitseret to scenarier for udviklingen i den globale samhandel i 2020 og 2021. Det optimistiske scenarie forudsiger et fald i verdenshandlen på 13 pct. i år, men en tilbagevenden tæt på det oprindelige niveau allerede i 2021. Det mere dystre scenarie regner med et fald i global handel på 32 pct. i år, og kun en delvis genopretning i 2021. For Danmark betyder det ifølge beregninger fra tænketanken Axel Future et fald i eksporten i samme størrelsesorden og tab af mellem 100.000 og 250.000 arbejdspladser i år.

Helt afgørende bliver det, hvorvidt danske virksomheder er i stand til at omstille sig under krisen og udnytte de muligheder, som kan opstå. Kriser har en tendens til at accelerere de udviklingstendenser, som i forvejen er på vej. Her skal man huske, at verdenshandlen inden coronaudbruddet var aftagende, og at der var en udvikling fra globalisering mod mere regionalisering.

Dette er også udgangspunktet for en analyse i tidsskriftet The Nation, som peger på, at krisen vil føre til øget regionaliseringen frem mod tre mere selvcentrerede regioner i verden: Nord-og Sydamerika med USA og dollaren i førersædet, Europa og Afrika med euroen som hovedvaluta og væsentlige dele af Asien under dominans af Kina og med yuanen som central valuta.

For danske virksomheder vil øget regionalisering betyde, at EU’s indre marked bliver endnu vigtigere end før. Danmark har derfor en klar interesse i at sikre, at det indre marked ikke bare opretholdes, men også udbygges, og at de aftalte spilleregler overholdes bedre på tværs af hele EU.

Samtidig er der virksomheder, som ønsker at forkorte og forsimple deres værdikæder, så de er mindre udsatte. Dette kan forstærke en udvikling, hvor produktion trækkes tilbage det nationale. Her repræsenterer Danmark dog et meget lille hjemmemarked, så en stor del af ”tilbagetrækningen” vil ske til det regionale niveau – EU’s indre marked – som trods alt giver en væsentlig større sikkerhed i forsyningen end leverancer fra især Asien.

Tendensen til insourcing var i gang allerede inden krisen, bl.a. drevet af ny teknologi som robotproduktion, 3D-printning og Internet of Things. Taberne af en mere regionaliseret produktion vil især blive afrikanske og asiatiske udviklingslande. De har håbet, at de – som Kina – kunne starte deres økonomiske vækst takket være outsourcing til en stor og lavtlønnet arbejdsstyrke. Nu må de erkende, at outsourcing ikke får samme vægt fremover.

Kina vil givet miste nogle lavteknologiske arbejdspladser som følge af aftagende outsourcing. Den proces har været i gang de seneste år. Med vanlig målbevidsthed og planlægningsevner har Kina svaret igen ved at satse stærkt på robotteknologi samt mere avanceret produktion.

Det må forventes, at Kina også fremover vil stå stærkt produktionsmæssigt. Kinesiske hospitaler har i øvrigt under coronakrisen bestilt 2.000 robotter til deres hospitaler hos den danske virksomhed Blue Ocean Robotics.

3D-printing er endnu på et tidligt stadie, men teknologien er under hastig udvikling. Efterspørgslen må forventes at stige, når virksomheder ønsker at producere flere af deres komponenter lokalt. Det kan yderligere reducere den internationale samhandel. Også Internet of Things-teknologien vil blive et økonomisk vækstområde. Teknologien vil primært betyde et løft til serviceeksporten og reducere behovet for at serviceeksperterne fysisk rejser ud for at overvåge og optimere anlæg. Service og vedligehold vil i større omfang kunne løses fra distancen.

Naturligt nok har der i Danmark været fuld fokus på at afbøde de sundhedsmæssige konsekvenser af coronavirussen og minimere smitten for at undgå mange dødsfald. Men der synes nu at være luft til at tænke strategisk og overveje, hvordan dansk økonomi på lang sigt kommer tilbage på sporet i en verden præget af øget regionalisering.

EU’s indre marked er i forvejen helt afgørende for dansk økonomi og tegner sig for to tredjedele af de 825.000 danske job, der er relateret til eksport. Men coronavirussen har også ramt det indre marked med grænselukninger, eksportrestriktioner og begrænsninger i den frie bevægelighed. Skal Danmark komme sig økonomisk oven på krisen, kan vi dog ikke lade virussen invalidere det indre marked permanent. Vi har faktisk brug for, at det kommer tilbage – stærkere end nogensinde før.

Danmark vil ikke være tjent med, at den gnidningsfri handel i vores region eroderes af national Me First-protektionisme. Derfor er det vigtigt, at vi både politisk og fra virksomhedernes side presser på for at genstarte det indre marked så hurtigt som muligt. Det er nemlig den bedst tilgængelige medicin mod de økonomiske konsekvenser af coronaen i Danmark.

Svend Roed Nielsen