Krisen kan gøre digitaliseringen mere folkelig
Vi befinder os midt i et teknisk, socialt og kulturelt eksperiment, som vi bør bruge til at sikre, at digitaliseringen fremover også bliver almindelige menneskers projekt.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Forskere bruger ofte måneder – nogle gange år – på at skrive en forskningsansøgning, men denne gang var der ikke tid. Ansøgningen til forskningsprojektet Hverdagens Digitalisering under Coronakrisen, som netop er blevet støttet af Velux Fonden, blev skrevet på kun få dage af forskere fra Teknoantropologisk Laboratorium på Aalborg Universitet og IT-Universitetets Center for Digital Velfærd (CDV).
Når der er blevet arbejdet så intenst på at få ansøgningen færdig hurtigt, skyldes det, at det allerede nu står klart, at coronakrisen vil blive et tydeligt historisk referencepunkt. Vi befinder os midt i verdenshistoriens største socio-digitale eksperiment, og dokumentationen af, hvordan vi alle agerer digitalt lige nu og her, kan blive meget værdifuldt for eftertiden.
Coronakrisen har sat hele Danmarks befolkning i gang med at udvikle, hvad der på sigt kan blive en prototype på det digitaliserede hverdagsliv. Hvor digitaliseringen hidtil er blevet curlet fremad af big-tech-virksomheder, politikere og det øvrige erhvervsliv, har omstændighederne nu tvunget mange af os til at tage nye teknologier i brug – og til at bruge de eksisterende på en ny måde. Både i vores arbejde, i kontakten til det offentlige og i vores privatliv.
Det giver forskere og beslutningstagere mulighed for at indhente viden om digitaliseringens mange dilemmaer set fra borgernes perspektiv. På sigt vil det være nyttigt at vide mere om digitaliseringens forandring af hjemmet og om de nye former for udsathed og overvågning, der skabes. F.eks. har en del danskere holdt fester på mødeplatformen Zoom, og mens det for nogle bare har været fedt ikke at skulle beslutte, hvem der skulle køre hjem, har andre savnet det fysiske nærvær eller været bekymrede for, om de ting, som bliver sagt i festligt lag, nu kunne havne hos en hacker og blive brugt imod dem.
Frem til midten af juli vil forskerne sammen med 11 nyansatte forskningsassistenter undersøge, hvordan alt lige fra lægebesøg, gudstjenester, yogatimer og blomstermarkeder fungerer online. Ved hjælp af digitale dagbøger, online interviews og observationer af danskernes onlineliv, vil datamaterialet fremover hjælpe os frem til en mere mangfoldig forståelse af digitaliseringens potentialer og begrænsninger.
Den viden vil kunne hjælpe os til at gøre digitaliseringen mere folkelig, det vil sige skabe en digitaliseringspolitik, som understøtter den praksis, der fungerer i hverdagen og som skal fremmes for at skabe reel digital velfærd for borgerne.
