Serier

»Jamen, indeksudviklingen viser, at danske aktier næsten ikke er faldet!«

Hvis man blot betragter udviklingen i aktiekurserne igennem lokale danske briller, kunne man få det indtryk, at der økonomisk næsten ikke er sket noget i 2020 hidtil. Det er en sandhed med mange modifikationer.

Corona rammer verden

Jeg hører det ikke så sjældent. Nogen som højlydt undrer sig over, at aktierne enten ikke er faldet eller ikke er faldet særlig meget; og da slet ikke i forhold til, at vi står midt i en global pandemi af en økonomisk katastrofe, som får finanskrisen i 2008 til at ligne en kortvarig korrektion.

Udfordringerne er kolossale og tabene meget smertelige, også for aktieejerne. Sædvanen tro tog de som de første bestik af og forsmag på nedturen. Som en anden hårdt prøvet bokser tog aktieejerne stående tælling efter mange dybe stød. Siden kom den økonomiske vished for, at 2020 bliver en økonomisk katastrofe. Antallet af arbejdsløse vokser eksplosivt, samtidig med at negative økonomiske vækstrater i større økonomier på 7-10 pct. nu ikke længere er urealistiske risikoscenarier, men noget som nærmer sig konsensus.

Hvis man udelukkende betragter de danske aktier igennem det største og mest værdifulde selskab, vi har, Novo Nordisk, er det svært at se, at 2020 skulle være noget særligt, og da slet ikke negativt. Man kunne næsten sige, at udviklingen var særlig god, fordi Novo Nordisk-aktien år til dato er steget med mere end 10 pct. og har distanceret tidligere tiders all-time-high. Novo Nordisk har aldrig været mere værd end i 2020.

Novo Nordisk fylder heldigvis meget. Både hos investorerne og i økonomien. Alene Novo Nordisk udgør noget mere end 10 pct. af den samlede danske eksport.

Hvis man alene tager investeringsbrillerne på og betragter udviklingen igennem kursudviklingen i de 25 største danske selskaber, ser vi også, at Novo Nordisk fylder meget. Sammen med en mindre skare af selskaber, hvis omsætning og indtjening ikke svinger som et konjunkturpendul, er diabeteskongen med til at sikre, at investorerne holder skindet på næsen.

Andre selskaber i denne gruppe er Coloplast, som også i løbet af 2020 har sat nye aktierekorder, og Ambu, som nok ikke har nået et nyt højeste nogensinde, men med en stigning på tæt på 75 pct. er selskabet også med til at trække det samlede danske investeringsresultat tæt på plus.

Uden for disse selskaber er der dog en helt anden ”virkelighed”. Medianafkastet mellem Ambus himmelstormere i den ene yderlighed og ISS’ udfordringer i den anden ligger aktuelt på minus 11 pct. Det midterste observerede afkast er altså et tab på 11 pct. Uvægtet. En betydelig del af de danske aktier og –investorer har lidt under krisen og gør det stadig.

Det samme billede gør sig gældende, hvis man ser mod eksempelvis USA. Har du udelukkende anbragt dine investerings- og sparepenge i aktier fra Amazon, Tesla, Apple og Microsoft er du i marts/april ikke sluppet helt uden skrammer, men hvis man skal gøre tallene op nu, vil resultatet være, at du som investor ikke får varige men eller næsten ikke kan mærke nedturen.

Polariseringen er altså ganske stor. I Danmark er det medicinalsektoren, som investorerne har gemt sig i. I USA er der flere sektorer, som har forhindret en større nedgang. Nedturen er bremset af meget store teknologigiganter, som fylder og vægter rigtig meget i indeksene.

Fælles for de danske aktier, som har klaret sig godt er, at det er selskaber som ikke eller ikke i særlig stor udstrækning påvirkes af den økonomiske nedtur. Der er dog også en anden effekt, som spiller ind. Investorerne køber ind i det, som de har fornemmelsen for, at andre vil købe ind i under og lige efter nedturen.

På den måde kommer de indekstunge selskaber på kort sigt til at fylde mere, og aktieopturen ser måske for nogen lidt kunstig ud. Det er den i og for sig også - og så alligevel ikke.

Det gennemsnitlige afkast siger noget om, hvad den gennemsnitlige investor kan have opnået. Medianafkast siger lidt mere om presset på økonomien. Bedste illustreres det igennem udfaldsrum for mest stigende og mest faldende danske aktie i 2020. Her er forskellene meget tydelige og smerteligt mærkbare. Fra minus 36 pct. i ISS til plus 75 pct. i Ambu.

Læs også