Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Investeringer i klima og uddannelse skal skubbe os i gang igen

Efter statens milliardstore corona-nødhjælp til erhvervslivet bør næste skridt være strategiske satsninger i bl.a. klimateknologi og uddannelsesteknologi for at skabe fremtidens vækst.

Corona rammer verden

Coronakrisen har ført til massive statslige hjælpepakker. Første runde har haft fokus på den umiddelbare hjælp til virksomheder og ansatte. Her har staten vist sig som en stærk forsikring, når katastrofen rammer. Det samme gjorde staten under finanskrisen. I næste fase bør staten skifte gear og gå fra forsikring til langsigtet investering.

Når økonomien skal genoprettes, er det langt fra givet, at tilbage til business as usual er den rette vej. Faktisk var business as usual heller ikke en bæredygtig strategi før corona. Digitalisering, bio-teknologi, klima og en øget opdeling af samfundet er bare et udsnit af forandringer, der havde igangsat fundamentale konsekvenser for samfundet før corona og som fortsat vil have effekt, selvom vi begynder at åbne samfundet op. Corona skubber på forandringer, der har været i gang længe.

EU-Kommissionen forventer, at den danske økonomi falder med 5,9 pct. i år og at den samlede europæiske økonomi vil falde med 7,7 pct. Kommissionen forventer endvidere, at den amerikanske økonomi falder med 6,5 pct. og den britiske med 8,3 pct., mens kommissionens forventning til verdensøkonomien samlet set er et fald på 3,5 pct.

Den danske økonomi er i særdeleshed afhængig af samhandel med omverdenen. Dermed forudsætter genopretningen af dansk økonomi, at efterspørgslen på vores primære markeder kommer hurtigt op i gear eller at danske virksomheder bliver endnu mere konkurrencedygtige. En dansk genopretningsplan bør derfor både fremme europæiske investeringer, som kan drive efterspørgslen også efter danske varer og services, og styrke dansk konkurrenceevne eller opdyrke nye markeder.

Det er nu, da økonomien skal genskabes, at vi bør satse stort og se frem, i stedet for at forsøge at genskabe det, der var. To sektorer, der med fordel kan være i fokus for store satsninger, er klima og uddannelse.

Corona-nedlukningen af samfundet har kun ført til en mindre reduktion i den globale udledning af klimagasser. Data for vores energiforbrug viser, at den umiddelbare nedgang i elforbruget efter nedlukningen stort set er vendt tilbage til normalen. Klimaudfordringen er dermed lige så påtrængende efter corona som før.

Omstilling til et klimaneutralt samfund er en bunden opgave. Erfaringen fra vindmølleindustrien viser, at langsigtede samfundsinvesteringer både kan adressere centrale samfundsudfordringer og skabe milliardindustrier med tusindvis af job, netop ved at satse på hele værdikæden fra grundforskning til det globale marked.

Det næste store danske bidrag til klimaløsninger og et nyt jobeventyr kommer ikke af sig selv, men som resultat af strategiske satsninger. En del af en strategisk klimasatsning vil handle om at styrke efterspørgslen efter klimaløsninger. Her skal der politisk afvejes mellem kortsigtede hensyn til ikke at belaste pressede brancher med nye afgifter og de langsigtede perspektiver i at bruge klimaafgifter til at løfte efterspørgslen efter klimaløsninger.

Uddannelse udgør en af de største dele af verdensøkonomien med en samlet årlig aktivitet på omkring 44.500 milliarder kr. Før corona var vurderingen, at de globale udgifter til uddannelse ville stige til knap 70.000 milliarder kr. i 2030. Uanset den økonomiske formåen vil befolkningsudviklingen alene betyde, at over en milliard flere skal have en uddannelse i 2030 i forhold til i dag.

På kort tid sendte corona omkring 1,5 milliarder elever og studerende hjem verden over. Mange kunne fortsætte deres undervisning online, men flertallet må forventes at have fået dårlig eller næsten ingen undervisning. Digitaliseringsniveauet i uddannelsessystemer verden over er generelt lavt, men behovet og potentialet enormt.

Herhjemme viser corona, at det grundlæggende danske niveau for digitalisering af undervisning er højt. Vi ville som samfund ikke have kunnet fulddigitalisere al undervisning fra 1. klasse til ph.d. på få dage, hvis ikke vi i årtier havde investeret massivt i digitalisering. Trods den imponerende hurtige og omfattende omstilling til fjernundervisning er den foreløbige erfaring også, at der er rum for udvikling.

Både det hjemlige behov og det globale marked viser et potentiale for at øge og fokusere samfundsinvesteringerne i digitalt understøttet undervisning og læring. Her kan kombinationen af dansk pædagogisk tradition og digitale styrke være et alternativ til big tech fra Sillicon Valley og Kina. Men det kommer ikke uden et tæt og langsigtet samarbejde mellem stat, marked og videninstitutioner.

BRANCHENYT
Læs også