Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Find din virksomhed på Verdensmåls-listen: Fra de bedste til de værste

Alle taler om dem, og de fleste er i gang. Tjek, hvor din virksomhed placerer sig i arbejdet med FN’s Verdensmål og dermed på Verdensmåls-listen.

FN’s Verdensmål er ikke bare unikke, fordi 193 lande for første gang har forpligtet sig til at nå en række vanvittigt ambitiøse mål som f.eks. at sige farvel til fattigdom inden 2030. Men også fordi det er dig som virksomhedsleder og din forretning, der gennem jeres bidrag er en helt central del af løsningen.

Forbrugerne og politikerne bærer hver deres ansvar, men genistregen i verdensmålene er, at der bliver sat lighedstegn mellem sund forretning og en sund verden. Og takket været virksomheder som Grundfos, der har smidt målene forrest i brandkommunikationen, får vi både nogle at se op til og et momentum ind i arbejdet med målene – og det smitter af på andre virksomheder på tværs af brancher og størrelser.

Men der naturligvis forskel på engagementet. Efter at have arbejdet med området i en årrække, er det min erfaring, at de fleste virksomheder falder ned i én af følgende kategorier. Kan du finde din?

”De indfødte”

Virksomheder, hvor arbejdet med verdensmålene er en naturlig forlængelse af det, de allerede gør. Her snakker vi ikke om ’digital natives’, men om ’do good natives’. De er født med et højere formål end ren profit, og det har aldrig været nødvendigt med dyre eksterne konsulenter eller Simon Sinek-videoer for at identificere det berømte ’why’. Du finder tit disse virksomheder inden for forsyningssektoren (vand og energi) og fødevareindustrien.

”De taknemmelige”

For disse virksomheder er verdensmålene en kærkommen anledning til at rydde op og få kastet et kritisk blik på f.eks. virksomhedens produktionsapparat og sourcing-kilder. De bæredygtige ambitioner har ulmet i noget tid, og der er sat flueben ved enkelte aktiviteter, men de har savnet en anledning til at springe ud af skabet som en ægte ansvarlig forretning. Der er en overvægt af produktionsvirksomheder i denne kategori, som relativt nemt kan justere forretningen i en bæredygtig retning.

”De forsigtigt nysgerrige”

Den klassiske samling af me too-virksomheder, der først tør arbejde med den bæredygtige dagsorden, hvis andre i branchen har taget imod de indledende tæsk/erfaringer. Kradser du lidt i holdningerne mellem de enkelte ledelseslag, finder du både udbredt skepsis og uenighed om værdien ved at sætte liv til grønne drømme, men vinden blæser i den rigtige retning. De forsigtigt nysgerrige trives rigtig godt i små og mellemstore virksomheder i commodity-brancher, hvor mantraet ofte er ”den der lever stille, lever bedst”.

”De ligeglade”

Her finder du de virksomheder, der ser både klimaforandringer, internettet og responsive websites som forbigående trends. Modargumentet for at hoppe med på vognen er ofte: »Vores kunder/medarbejdere/aktionærer er bedøvende ligeglade med den bæredygtige omstilling, så længe vi leverer vores produkt til tiden og billigere end konkurrenterne«. De findes overalt, men de er overrepræsenteret i nichevirksomheder.

”De værste”

De virksomheder, der hævder, at de gør de gør noget – men rent faktisk ikke gør spor. I ved, hvem I er. (Denne gruppe må forresten ikke forveksles med ’de ubevidst værste’ – dem, der tror, der gør noget, men heller ikke gør spor. Det er næsten endnu værre).

Fandt du en kategori til din virksomhed? Og gav det anledning til at række armene over hovedet – eller trykkede skoen, da du fandt din kategori? Uanset, hvor du landede håber jeg, at du får reflekteret lidt over jeres ambitioner og mål.

Og hvem ved, måske viser det også, at tiden er inde til at rykke en vægtklasse eller to opad?

BRANCHENYT
Læs også