Fremtiden kalder på bæredygtige løsninger

Folketingets 2030-Panel, der rådgiver Folketingets Tværpolitiske netværk for verdensmålene, afholdt et virtuelt møde for et par uger siden. Panelet består af ledere fra fagforeninger, erhvervsorganisationer, forskningsverdenen, civilsamfundsorganisationer m.fl. og tæller ca. 25 medlemmer.

På mødet blev den aktuelle krise med corona selvfølgelig drøftet og hvilken indflydelse det vil have på både samfundet og realiseringen af FN’s verdensmål. Nu kunne man let forfalde til pessimisme og bekymring, for sygdommen har sat os langt tilbage i arbejdet med bl.a. at bekæmpe fattigdom og sult samt sikring af gode sundhedssystemer.

Men faktisk udviklede drøftelserne sig til at fokusere på, hvordan vi kan bruge forandringerne til at nå de ambitiøse mål. Og det blev vi to forfattere til denne artikel opfordret til at skrive en artikel om, der betragter verdensmålene i lyset af den aktuelle sundhedsmæssige og økonomiske krise, som Danmark og verden befinder sig i.

Dansk erhvervsliv er kendt for at være omstillingsparat. Vi er agile og hurtige til at se muligheder, når de opstår og bruge vores tætte kontakter som en fordel. Samarbejdet og partnerskaberne mellem fagbevægelse, virksomheder, myndigheder, uddannelsesinstitutioner og civilsamfund giver os en unik platform til at finde nye ideer, når det er påkrævet.

Det blev fremhævet, at dansk erhvervsliv er parat til, ja, at der i virkeligheden er, som det blev udtrykt, et window of opportunities i forhold til at arbejde aktivt og loyalt med verdensmålene. Verdensmålene var i centrum, og disse, FN’s 17 bæredygtighedsmål, er det mest klare, globale og fælles svar på den mængde af udfordringer, som verden, staterne og borgerne lige nu står over for.

Det giver ingen fremskridt at pege fingre ad nogen. Vi ønsker derimod konstruktivt og uden hensyn til gamle skillelinjer at erkende, at det ikke er det såkaldt gode gamle, vi skal tilbage til, for det gode gamle var ikke bæredygtigt. Det er ikke business as usual, vi skal forestille os, men tvært imod: business as unusual – hvad det så end konkret betyder, og det er præcist, hvad vi skal til at finde ud af.

Der arbejdes i international krisehåndtering ud fra et princip, der går under navnet: Build better back (BBB), der for tilfældet kunne oversættes til: Bygge bedre op bagefter. Det er hverken klogt eller ambitiøst nok bare er genopbygge verden, som den var inden krisen. Det vil være spild af værdifuld tid og investering at genopføre en verden, som derefter alligevel skal forandres.

Det, vi skal efter coronakrisen, er at lære at gøre det bedre, end vi gjorde før krisen. Til det formål er det bedste og mest omfattende, vi har, FN’s 17 verdensmål. Vi skal tænke systemisk, dvs. vi skal blive ved med at tænke i de baner, som vi i disse uger og måneder får anskuelighedsundervisning i, nemlig at alt på kloden er forbundet og at det, den enkelte gør, gør en forskel.

Vi ønsker at reframe verdensmåls-dagsordenen, og dermed mener vi, at klima og bæredygtighed skal meget mere eksplicit ind i de politiske og ledelsesmæssige diskussioner, strategier og planer, der nu og i de kommende år arbejdes med i regering, Folketing, virksomheder, kommuner etc. Verdensmålene skal være den referenceramme, som vi igen og igen refererer og forholder os til, når vi træffer beslutninger.

Dette handler ikke om at påføre virksomhederne øgede byrder og besværligheder; tvært imod: Hele 2030-panelet er enige om, at det handler om, at sikre erhvervslivet en øget konkurrencedygtighed i fremtiden. Man kunne også sige, at en seriøs indsats fra erhvervslivets side med verdensmålene vil bidrage til en øget national og virksomhedsmæssig konkurrenceevne og robusthed.

Fremtiden kalder ikke på ikke-bæredygtige løsninger og strategier i erhvervslivet; ikke bæredygtig ledelse og adfærd er i fremtiden taber-adfærd, er stærkt risikabel adfærd og ledelse. Fremtiden kalder på bæredygtige løsninger. Og verdensmålene er det svar, vi globalt har på, hvad det konkret betyder på alle niveauer.

Vi skal ikke gøre os bedre, end vi er, men Danmark har en lang række fordele på disse områder i forhold til de fleste andre lande i verden. Vi kan også vende det om og sige, at Danmark – netop fordi vi er så langt fremme, som vi er, har en række forpligtelser i forhold til andre lande i forhold til at gå foran og vise vej. Verdensmålene er ikke danske eller skandinaviske, men globale, men det er svært at overse, at der er mange skandinaviske menneskerettigheds- og velfærdsaftryk i verdensmålene.

Kristian Jensen og Steen Hildebrandt