Danmark er reelt meget hårdere ramt end Sverige
I Sverige har forbrugerne selv kunnet skære det mindst nyttige forbrug væk. I Danmark har nedlukningen af bestemte brancher også ramt forbrug med stor nytteværdi.
Danmarks oprindelige strategi over for corona-epidemien med at lukke dele af økonomien helt ned har været markant dyrere end den svenske, hvor det i langt højere grad har været overladt til folk selv at holde afstand.
Alligevel står vi til omtrent samme produktionsfald i år. F.eks. forventer EU-Kommissionen, at BNP vil falde med 5,9 pct. herhjemme mod 6,1 pct. i Sverige. Det har fået nogle til spørge, om den svenske strategi har været så meget bedre for økonomien?
Men det har den.
Det er værd at hæfte sig ved, at den svenske eksport ifølge EU-prognosen er hårdere ramt end vores, mens de omvendt har mindre tilbagegang i privatforbruget. Samtidig var Sverige allerede inden krisen præget af svagere konjunkturer. Sidste år voksede svensk økonomi blot med 1,2 pct. – det halve af den danske vækst.
Desuden har Danmark haft en nedgang i den offentlige produktion som ikke slår igennem i nationalregnskabet, fordi de offentligt ansatte har været hjemsendt med løn. Så selv umiddelbart ser Sverige lidt mindre hårdt ramt ud af selve corona-bekæmpelsen.
Det mest afgørende er imidlertid, at tvungen nedlukning af udvalgte brancher skaber langt større nyttetab for forbrugerne end frivillig distancering. Nationalregnskabet opgør kun forbrugsfaldet i mængder og fanger derfor ikke nyttetabet. Normalt er det ligegyldigt, fordi forbrugerne har lov til at sammensætte deres forbrug, som de vil.
Men ved nedlukningen har de været helt afskåret fra f.eks. at gå til frisør, på restaurant eller til fitness, uanset hvor stor værdi, det gav dem. Ved frivillig social distancering vil man derimod vælge at skære det marginale forbrug fra, som man selv har mindst nytte af: F.eks. strække klipningen lidt længere. Hvad man bedst kan undvære, er forskelligt fra person til person.
Betydningen af, om forbrugerne eller politikerne bestemmer, hvor forbrugsreduktionen finder sted, er meget stor. Derfor kan nyttetabet i Danmark have været flere ganske større end det svenske.
Men heldigvis tyder bl.a. Seruminstituttets analyser på, at frivillig distancering også har spillet en stor rolle i Danmark, mens nedlukningen har spillet andenviolin. På den måde har vi allerede fra begyndelsen mindet mere om svenskerne, end det tog sig ud – og med genåbningen nærmer vi os betydeligt.
Det vil alt overvejende være op til os selv at holde smitten nede ved at begrænse kontakten med andre. Og selv om det givet vil dæmpe økonomien, vil konsekvenserne være langt mindre alvorlige end under den tvungne nedlukning.
Otto Brøns-Petersen