Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Nye penge til SAS handler ikke mindst om Københavns Lufthavn

Mens SAS’ fly overvejende står parkeret, er økonomien kørt helt af startbanen. Selskabet er officielt privatiseret, men det er stadig ikke mindst skatteyderne, som bestemmer, hvor højt vingerne kan bære. En rekapitalisering af SAS handler mindre om selve SAS, og det bør de private investorer være klar over.

Corona rammer verden

SAS har været børsnoteret i mange år. Helt privat har det dog ikke været, og fremtiden ser endnu mindre privat ud, end den tidligere har gjort. De seneste år har de svenske og norske staters opbakning været nølende og faldende, alt imens den danske stat og finansministeren har stået klar med flere aktiekroner, når kassen har været tom.

SAS bliver i fremtiden formentlig mere stat og mindre privat. Anderledes kan det ikke være, efter at det netop aflagte kvartalsregnskab viser, at kassen er tom. Som om det ikke var nok, var kvartalet med afslutning i april kun et forvarsel om, at indeværende kvartal kan blive værre.

Pengekassen skal fyldes og det bliver den. Det er nemlig ikke en option, at SAS ikke kommer på vingerne igen, og det er der ikke mindst fire grunde til:

Den direkte økonomiske effekt hedder Københavns Lufthavn og de mange medarbejdere, som har deres arbejde her. En lufthavn har brug for og er nærmest afhængig af at et meget stort selskab har sit udgangspunkt for ind- og udflyvninger, og økonomisk opdrift i Københavns Lufthavn er lig med et fortsat flyvende SAS.

Den anden effekt er, at erhvervslivet har brug for, at SAS kan være med til at spille lufthavnen god, således at ikke kun SAS, men også andre selskaber kan transportere erhvervslivet ud i verden. Det ligger lige for, når det danske bruttonationalprodukt for omtrent 55 pct. vedkommende kommer fra eksport.

Den tredje effekt kommer direkte fra de indtægter, som er knyttet til SAS igennem virksomhedens personale.

Sluttelig er det sikkert også af betydning, at en lufthavn meget tæt på og godt forbundet med København kan hjælpe den del af turistindustrien, som flyver til og fra ferie.

Staten og måske staterne kan godt begynde at finde den større tegnebog frem. Et bredt skøn på kapitalbehovet på mellem 7-10 mia. skal ikke tjene som noget eksakt estimat på, hvor meget der bliver behov for, men blot understrege, at 7 mia. lyder af meget, men er formentlig noget for lidt, og 10 mia. en uhyrlig masse penge.

Hvis der bliver brug for op til 10 mia., vil det være noget mere, end markedsværdien var af SAS forud for covid-19-krisen. Der er altså ikke kun brug for en frisk start, men for høj-oktan penge.

Det er uundgåeligt, at den danske stat skal komme med de fleste af de statslige rekapitaliseringspenge, som igen skal få SAS på vingerne igen. Ingen har en god og gyldig grund til at blive forbavsede over et stigende statsligt dansk engagement, som formentlig bliver så stort, at man kan stille spørgsmålstegn ved, om SAS reelt er privat ejet.

En del af ”regningen” bliver betalt af effektiviseringer og rationaliseringer. I den henseende er det nu, og var det også dengang, en ulempe, at piloterne sidste år fik forhandlet sig frem til en lønudvikling på tæt på 12 pct. over en treårig periode. Det gav ikke kun en regning, som var umulig at sende videre til kunderne, og derfor skulle betales af ejerne. Andre faggrupper har sikkert også ventet på en afsmittende effekt ved de kommende forhandlinger. Afsmitningen viste sig dog at blive coronaramt.

Staten finder pengene, fordi det er utænkeligt, at SAS ikke skal flyve igen, uanset om økonomien kan bære det. Det ville dog være befriende med lidt mere ærlighed og klar kommunikation. Fremtidens SAS handler ikke mindst om Københavns Lufthavn. Det er ikke mindst vigtigt for de private SAS-investorer at vide.

BRANCHENYT
Læs også