Serier

Pandemien har udfordret den offentlige digitalisering

For gamle systemer er kommet til kort under krisen.

Corona rammer verden

I slutningen af marts vedtog den amerikanske kongres hjælpepakken CARES Act, som skulle holde hånden under økonomisk nødstedte amerikanere. Hjælpen blev dog ifølge Bloomberg forsinket, fordi en række amerikanske staters it-systemer ikke kunne behandle borgernes ansøgninger om hjælp. Systemerne var simpelthen for gamle til at kunne understøtte den nye lovgivning. De kunne heller ikke videreudvikles, så de hurtigt kunne tilpasses hasteudbetalingerne.

Det skyldes, at systemerne er udviklet i det 60 år gamle COBOL-kodesprog.

COBOL er meget ufleksibelt og svært at ændre i. Skal man derfor udskifte et COBOL-system, skal den nye løsning bygges op fra bunden. Og det tager tid. Ikke mindst fordi der med tiden er færre og færre udviklere, som forstår og kan kode i COBOL. Ifølge analysevirksomheden Gartner er den gennemsnitlige alder for en COBOL-udvikler godt 60 år.

Så grelt står det heldigvis ikke til herhjemme. For uagtet politisk ståsted må man anerkende, at regeringen har reageret prompte på coronavirussets spredning – understøttet af et velfungerende offentligt it-landskab.

Men de amerikanske tilstande må unægteligt skabe bekymring hos it-ansvarlige i det offentlige. For selvom vi i Danmark er i verdenseliten, når det kommer til offentlig digitalisering, er mange af vores kritiske it-systemer stadig af ældre dato.

Ifølge en rapport af Finansministeriet fra 2018 er 117 af statens 377 kritiske it-systemer i en såkaldt ”utilstrækkelig systemtilstand”, netop fordi mange har en del år på bagen. Flere af de såkaldte legacy-systemer er blevet opdateret siden rapporten blev udgivet, men der er stadig et stort antal tilbage med en fremskreden alder.

Drop selvmålsbesparelser

Det private erhvervsliv har over de seneste mange år moderniseret sin it-infrastruktur. Det har været et langt, sejt træk, men danske virksomheder har været nødsaget til at digitalisere sig for at fastholde konkurrencesituationen.

Mens de danske virksomheder konkurrerer med kinesiske og indiske konkolleger, har coronapandemien vist sig at være det offentliges antagonist. Det gælder inden for sundhed, økonomi og således også digitalisering.

Det offentliges digitaliseringsbehov har som følge af pandemien sjældent været mere present end nu, og det er sådan set bare at komme i gang. Det vil nemlig i forvejen tage lang tid at erstatte de gamle legacy-systemer, da der er tale om store, monolitiske systemer. Derfor bør man droppe besparelserne på de konsulenter, som skal hjælpe med at udvikle de nye løsninger. Særligt inden for it er besparelserne nemlig et kæmpestort selvmål, da de lægger en kraftig dæmper på den fortsatte og nødvendige digitalisering af den offentlige sektor.

Også her tjener USA som et skræmmeeksempel. Ifølge mediet the Verge har den amerikanske kongres de seneste 25 år beskåret moderniseringsprojekter af offentlige it-systemer, og i dag spenderes størstedelen af it-budgettet således på drift. Det har gradvist udmagret den offentlige it-infrastruktur, som således ikke har kunnet stå imod det pres, som covid-19 har lagt.

Skal man virkelig sætte turbo på udviklingen herhjemme – for ikke at nævne mindske systemernes fejlmargin – bør man desuden dele de nye systemer op i mindre bidder. Delsystemer kan nemlig lettere udvikles agilt og med en Minimal Viable Product-tilgang. På den måde kan de mest nødvendige delsystemer blive prioriteret og gradvist tages i brug i tæt dialog med brugerne og borgerne.

Sidst men ikke mindst vil det føre til mere fleksible løsninger, som hurtigere kan tilpasses efter det løbende behov. For selvom de fleste legacy-systemer sagtens kan udføre deres respektive kernefunktioner, så kan de godt gå hen og skabe udfordringer på sigt.

BRANCHENYT
Læs også