Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Vi kommer til at efterspørge en anden bolig efter coronakrisen

En verdensomspændende virus, der vender op og ned på hverdagen, kan få os til at se på vores hverdag med nye øjne.

Corona rammer verden

I de fleste salgsopstillinger vil boligkøbere som noget af det første kigge efter antallet af børneværelser og badeværelser, samtalekøkkenet og selvfølgelig den forjættende beliggenhed, men efter at vores verden har haft besøg af corona, er der meget, der tyder på, at fremtidige boligkøbere vil læse salgsopstillinger med anderledes øjne, end de gør i dag.

Jeg ser to afgørende områder, hvor vores boligbehov sandsynligvis vil skulle omskrives, når vi er ude på den anden side.

For det første har mange af os opdaget, at det faktisk godt kan lade sig gøre at passe vores arbejde uden at bruge tid på at transportere os til og fra kontoret. Vi holder onlinemøder, hvor vi kan se hinanden. Og det tog overraskende kort tid, før videomøder blev en naturlig del vores hverdag. Selv en fredagsøl eller et spil banko kan klares over Teams.

Tanken om at skulle sidde i et infernalsk storrumskontor dag ud og dag ind, hvor forstyrrelser er et grundvilkår, der i værste fald mindsker produktiviteten, kan godt virke mindre attraktivt, når man har prøvet at leve uden og opdaget, at man har bedre trivsel og højere produktivitet.

Sagen er nok den, at nogle trives ganske godt med at arbejde hjemme, mens andre savner fællesskabet.

Og ja, der mangler selvfølgelig noget, når man sidder derhjemme, men vi kommer næppe heller til at droppe vores kontorer. Der er bare meget, der taler for, at vi måske efter corona tager vores arbejdsstruktur op til grundig revision og indretter vore arbejdsliv langt mere fleksibelt, end vi gjorde før den 11. marts.

Det vil sige en smuk kombination af dage derhjemme i fred og ro og dage på kontoret med kollegaer og uundværlig vidensdeling.

Hvad betyder det så for vores bolig, hvis vi kommer til at arbejde mere hjemme?

Helt sikkert er det, at vi vil indrette os mere permanent i forhold til, at en betydelig del af vores arbejdsliv kommer til at foregå derhjemme. De færreste vil sidde i sofaen med deres bærbar i skødet, og de færreste vil på sigt opholde sig der, hvor de også befinder sig, når de ikke er på job.

Med andre ord er der grobund for at antage, at hjemmekontoret, det ekstra værelse, vil blive indrettet til en regulær hjemmearbejdsplads. Et sted, man ikke bliver forstyrret, og hvor man føler, at man er på arbejde, selvom man er hjemme.

De tre børneværelser skal derfor toppes med et kontor, men hvem gider sidde i en mørk kælder eller oppe på loftet under kvisten. De fleste vil gerne opholde sig i et lyst og velindrettet kontor, hvor de både føler sig tilpas og kan ses på videomøderne med deres kollegaer og kunder.

Udviklingen kan komme til at ændre den eksisterende boligmasse, hvor der skal laves nogle ændringer - både indretningsmæssigt, men også forsyningsmæssigt.

Et hjemmekontor kræver en sikker og en stærk internetforbindelse, de fleste vil skulle forsyne deres hjemmekontor med printere, scannere, skærme og almindelig kontorforsyning og samtidig sikre, at de har hensigtsmæssige arbejdsstillinger.

Måske vil vi i virkeligheden skrue udviklingen lidt tilbage her fra en tid, hvor 100 mennesker betjente den samme multiprinter.

Og alle nye huse, som der de sidste 10 år er kommet ca. 50 nye til om dagen af, de skal også indrettes efter de nye standarder. Typehusfirmaerne vil skulle tænke vores ændrede arbejdsmønstre ind i deres udbudskataloger.

Det bliver ikke som før, hvor samtalekøkkenet var det mest saliggørende. Hjemmekontoret kommer til at blive ligeså afgørende som de rum, der lige nu er ufravigelige, når vi skal indrette vores nye bolig. 

Det andet, jeg ser i krystalkuglen, er den geografiske nødvendighed. Tiden efter corona kan komme til at have positive effekter for de dele af landet, hvor der måske ikke bor flest mennesker og hvor boligsalget måske heller ikke altid tager overskrifter for sine budrunder og lynsalg.

For behøver man at bo tæt på storbyen, hvor det alt andet lige er dyrest at være boligejer, når man kan bo tættere på naturen og få langt flere kvadratmeter for pengene. Hvis man kun skal til kontoret nogle gange om ugen, tror jeg, at mange vil acceptere lidt længere transport.

Urbaniseringen er selvfølgelig ikke kun et spørgsmål om at bo tæt på sin arbejdsplads. Storbyen rummer langt flere tilbud, som gør det attraktivt at bo der, men vi har allerede set en tendens, hvor folk fraflytter storbyen for at bo måske en time fra den, fordi de kan få mere bolig for pengene. Og en ekstra bil.

Lige nu er der nærmest tale om hamstring af sommerhuse, hvor mange af os har travlt med at finde vores egen lille oase ude på landet.

Med stigende internetkvalitet er der også meget, der tyder på, at man med fordel kan klare en del af sine arbejdsopgaver fra sommerhuset. Jeg kan forestille mig kombinationen, hvor man bor på hotel et par dage om ugen i byen, mens man klarer sine to til tre arbejdsdage med fysiske møder på kontoret og så resten i sommerhuset.

Jeg har kollegaer, som er bosat i Jylland, som allerede følger den model med stor succes.

Der er også en del økonomi i det her. For vores fælleskontorer behøver ikke være så store, som de er i dag. Kvadratmeterpriserne er som bekendt høje i de store byer, så kan en virksomhed f.eks. reducere sine kvadratmeter med 20-50 procent, findes der jo pludselig enorme potentialer for at reducere de faste omkostninger.

Nogle af besparelserne kan f.eks. bruges til medarbejdernes hjemmearbejdspladser, og man kan forestille sig, at der opstår nye virksomheder, som specialiserer sig i at levere frokost til medarbejderne på deres privatadresser som et led i medarbejderplejen.

Det er som bekendt vigtigt at spise et sundt og veltilberedt måltid mad, når man arbejder, men måske vil mange glemme denne del, når de uforstyrret sidder opslugt af deres arbejde på hjemmekontoret.

Det samme gælder også sundhedsydelser. Er vi overladt til os selv, er det nok en god investering, hvis man en gang imellem får besøg af en sundhedsmedarbejder, der kan rådgive en om positioner og motion. Endnu et nyt forretningsområde, som kan opstå som følge af de ændrede arbejds- og boligmønstre.

Og endelig er der nogle betydelige klimagevinster, hvis vi indretter os mere fleksibelt. Helt konkret sparer vi millioner af kilometer bilkørsel. Vores biler skal udskiftes mindre regelmæssigt. Det koster meget energi at producere en bil. Og den offentlige transport belastes mindre og bliver mere attraktiv og mere sikker i forhold til smitte, når man altid kan få en sideplads.

I landets store byer kan man med fordel indrette uudnyttet erhverv til bolig, så flere får mulighed for at bo i byen. Især studerende, som vi optager flere af, end der er boliger til.

Det er klart, at en ny måde at arbejde på ikke påvirker alle. I mange job kan man slet ikke arbejde hjemmefra. Men vi er et videnssamfund, hvor en stor del af os, inkl. en del af den offentlige sektor, sidder det meste af vores tid ved en skærm. Så potentialet er stort.

Virksomheder har allerede bevist, at de med en firedages arbejdsuge har nedbragt sygefravær og øget produktiviteten. At der skal en pandemi til at rykke hele samfundet i en mere bæredygtig retning er naturligvis tankevækkende.

Men både måden, vi arbejder og bor på, lader sig ikke bare ændre, fordi nogle få har set lyset og haft modet til at disrupte vores vanlige arbejdsliv. Der skal meget mere til.

Hvis vi formår at tage det bedste med ud af denne krise og overføre det til vores boliger og vores job, har det også den ekstra afledte effekt, at vi dermed også står stærkere både sundhedsmæssigt og økonomisk, hvis vi en dag skulle få besøg af corona igen.

BRANCHENYT
Læs også