Debat

Den særeste dialekt i Danmark er lufthavnsengelsk

Dansk har ikke en chance. Lufthavnsengelsk har bly i boksehandsken. Rapport fra en kampplads.

Når ansatte fra 12 lande deler kontor midt i København, holder man selvfølgelig ikke kaffepause - men coffee break. Sådan må dét være. Klart.

Tænk for eksempel på, hvad der kunne ske, hvis danskerne på kontoret holdt et krus frem ved 10-tiden og foreslog en kaffepause. Det ville kunne give oplagte misforståelser. Ikke? Belgierne ville måske tro, at de var afskediget, koreanerne at de skulle i Tivoli og israelerne at der nu igen skulle nedsættes et julefrokostudvalg. Om så danskerne to uger i træk sagde kaffepause og rakte deres krus frem, ville de andre på kontoret spekulere over, om de var fyret, skulle i byen eller stemme for, at frikadeller af plantefars igen kommer på julebuffeten.

Sådan er det at være et lille land i en stor, globaliseret verden. Man må tale lufthavnsengelsk. Eller dø. Så lille og dumt et sprog som dansk kan ikke noget. Dansk er så blottet for selvtillid, at det selv i hjertet af sin hovedstad, omgivet af butikker og caféer, der sælger kaffe, og mennesker, der holder pause, ikke tør sætte de to ord sammen ved 10-tiden.

Lufthavnsengelsk, derimod - det har bly i boksehandsken. En mand, jeg kender, har indtalt denne besked på sin mobiltelefon: ”I am not available at the moment. Please leave a message after the tone”. Han handler med rækkehuse og spegepølser. Lidt af hvert af hvert. Mest på Midtsjælland. Men han har klogt taget sine forholdsregler. Er klar. Til kunder der enten taler udenlandsk eller ikke har opdaget, at på alle sprog i verden – alle - betyder ordene før bippet, at man skal indtale en besked eller sende en sms.

Det er dejligt, at lufthavnsengelsk vinder frem. Man kan blive stillet om til en medarbejder uden at fornemme, at hun da vist må stamme fra Mors og muligvis har gået på gymnasiet med ens kusine. Der er ingen afsporende mellemtoner. Hvis nogen siger noget på lufthavnsengelsk, der gerne skulle være morsomt, er det morsomt, pr. lov og dekret, for man kan ikke sætte barren højt i et rum, hvor alle famler en smule rundt i mørket. Jeg har selv været vært for et seminar på lufthavnsengelsk, hvor medarbejdere fra det meste af Europa lo hjerteligt af det mest utrolige, for da de ikke forstod hinandens humor, lo de i stedet af høflighed. Demokratisk og ud i luften.

Dansk er i denne sammenhæng ubehageligt kompromisløst. Et ironisk svirp skal sidde præcist for at være sjovt, og et jysk understatement falder til jorden som en misset lerdue, hvis timingen er forkert. Sådan er det med højpotente krydderier. Lufthavnsengelsk har ikke noget på krydderihylden, der kan give problemer. Tilbage er blevet dét, der glider ned over hele jorden, som flymaden på monkey class: Laks eller kylling. Og en lun bolle og en brieost.

Men lufthavnsengelsk er mere end et sprog. Det er en attitude. Det er, at man kan arbejde i et hvilket land, med kolleger fra hele kloden, fra ethvert mødelokale, på ethvert tidspunkt af døgnet. Bare man har adgang til en laptop og lufthavnsengelsk. Så kører man. Abu Dhabi, Bergen, Los Angeles, Shenzgen, Johannesburg. Alt dur sådan set. Hen over julen og tre uger i sommerferien kan man så opsøge hjemlige kyster og have sit modersmål i ørerne fra morgen til aften.

Så praktisk et sprog er lufthavnsengelsk. Det overvinder alt. Særligt et lille, dumt sprog som det danske, der er blottet for selvtillid. Firmaet midt i København kunne have valgt at sætte sig igennem og forlangt, at de ansatte, uanset nationalitet, lærte betydningen af ordet kaffepause. Ikke af nationalromantiske grunde, men fordi de er omgivet af ordene kaffe og pause, så snart de er uden for kontoret. Men nej. Hvorfor have bøvlet, og hvorfor markere, at de ansatte for resten arbejder i København for øjeblikket. Med deres laptops og uovervindelige sprog. Ikke i Abu Dhabi, Bergen, Los Angeles, Shenzgen eller Johannesburg.

Den endelige kapitulation venter i horisonten. Eller som den danske direktør for det det danske firma midt i København svarer, når han ikke kan tage telefonen: ”Sorry, I can’t talk right now”.

Når lufthavnsengelsk alligevel er en sær dialekt i Danmark, skyldes det, at den er kontur- og rodløs. Dialekten fortæller ikke nogen historie om, hvor personen kommer fra, som fynsk, sønderjysk eller vestegnskøbenhavnsk. Dialekten fortæller, at personen kan stamme hvor som helst fra og formentlig klare sig hvor som helst. Lufthavnsengelsk er et brugssprog, der kan bukke alle andre sprog sammen på midten, fordi det skal koordinere nogle menneskers handler med hinanden. Ikke mere.

Den endelige kapitulation venter i horisonten. Eller som den danske direktør for det det danske firma midt i København svarer, når han ikke kan tage telefonen:

”Sorry, I can’t talk right now”.

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes på anders@heidekom.dk.

BRANCHENYT
Læs også