Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Der er ingen grund til at holde liv i det gamle dankort

Hvorfor er det en opgave for danske politikere at sikre den dominerende aktør på betalingsmarkedet? Dermed fortsætter danskernes stavnsbånd til et forældet betalingsmiddel.

Kan man forestille sig danske politikere give Lagkagehuset særlige fordele i forhold til sine konkurrenter, fordi bageriet var noget særligt dansk? Og med særligt dansk forstås en forretning, som blev startet i Danmark og viste sig at være så god, at internationale kapitalfonde så store muligheder og nu ejer Lagkagehuset.

Nej, selvfølgelig kan man ikke forestille sig sådan en situation, må svaret naturligvis være. Eller sådan burde det i hvert fald ikke være.

Men sådan er virkeligheden skruet sammen for dankortet og dets ejere Nets, efter at nye regler for dankortet ser ud til at blive en realitet den 1. juli.

Dankortet blev introduceret i 1983, og dengang var det alle danske pengeinstitutter, der stod bag. Siden er Nets og dankortet afhændet af et par omgange og har fra 2018 været ejet af den amerikanske kapitalfond Hellman & Friedmann.

Dankortet, som ikke længere er ”dansk”, er den mest udbredte betalingsmetode her i landet. Dankort-ejeren Nets sidder på langt den største del af markedet for betalingshåndteringen for virksomheder – det såkaldte indløsermarked. Denne position har Nets opnået, fordi virksomheden har monopol på at indløse betalinger med dankort. Det har selvsagt skabt en ganske fornuftig forretning, som Nets har for sig selv.

Flere butikker og handelsdrivende har dog de senere år vendt Nets og dankortet ryggen, fordi de har vurderet, at indløsning af dankort-betalinger har været for dyrt, for uigennemsigtigt, og fordi dankortet ikke har kunnet følge med de konkurrerende tilbud. For butikkerne er aftaler om indløsning af de internationale kort såsom Visa og Mastercard og de konkurrenter, der tilbyder dette, derfor blevet mere attraktive.

”Udgifterne står ikke mål med fordelene…”

Den faldende brug af dankortet og dalende interesse for kortet blandt danske butikker opfatter man som et problem i Erhvervsministeriet og hos Dansk Erhverv. Sidstnævnte har i årevis stået skulder ved skulder med Nets og dankortet, fordi det er en billig løsning for især de store Dansk Erhverv-medlemmer, som lægger et pres på at bevare Dankortet.

Det er nærmest en omvendt Robin Hood, de små erhvervsdrivende er udsat for, mens de store slipper billigere.

Betalingsmodellen for at modtage dankort hos den danske detailhandel er nemlig skruet sådan sammen, at de små og mellemstore virksomheder ender med en større regning end de store, hver gang dankortet stryger henover en automat. Det er nærmest en omvendt Robin Hood, de små erhvervsdrivende er udsat for, mens de store slipper billigere.

Den situation har naturligvis gjort, at de mindre handelsdrivende er begyndt at kigge sig om efter andre og billigere alternativer. Den slags kaldes fri konkurrence – men det er erhvervsministeren og de centrale aktører åbenbart imod

I den nye aftale mellem de kommercielle aktører bag dankortet (Dansk Erhverv og Nets) og Erhvervsministeriet gør ministeriet i en officiel pressemeddelelse rede for problemet med den faldende tilslutning til dankortet blandt de handelsdrivende. De beskriver baggrunden for de nye regler med følgende vendinger: ”flere, især mindre, forretninger undlader i dag at give kunderne mulighed for at betale med Dankortet, fordi de vurderer, at udgiften ikke står mål med fordelene. Denne udfordring gør regeringen nu noget ved.”

Ovenstående lyder helt absurd i mine ører. For hvorfor er det en opgave for danske politikere at sikre ét bestemt kommercielt betalingskort frem for andre? Og hvorfor skal dankortet partout være her til evig tid? Det synes jeg, danskerne har til gode at få en god forklaring på, og den har ministeren - Simon Kollerup - endnu ikke på nogen måde givet. Samtidig kunne det også være rart at få erhvervsministerens svar på, hvorfor lige præcis dankortet er bedst for danskerne?

Stordriftsfordele hersker i høj grad på betalingsmarkedet

Jeg ved udmærket, at politikernes og Dansk Erhvervs standardsvar vil være, at dankortet er den billigste løsning. Men dankortet er kun billigst grundet sin dominerende position i det danske betalingsmarked.

Nationalbankens Betalingsråd har tidligere konkluderet, at ”stordriftsfordele gør populære betalingsformer billige for samfundet”, så mon ikke at priserne på andre betalingsløsninger ville være tilsvarende – eller billigere end dankortets – hvis de var lige så udbredte? Nationalbankens Betalingsråd vurderer også, at ”danskerne er godt tjent med adgang til flere betalingsformer. Det bidrager til at øge konkurrencen og innovationen på betalingsmarkedet”. Her må jeg bare konstatere, at dankortet er en forældet konstruktion, der for længst er overhalet af konkurrenterne, som kan tilbyde alt fra forsikringer, kredit, rabatordninger og betaling via mobiler og sågar med uret.

Så hvorfor ønsker man at støtte den dominerende aktør på betalingsmarkedet med ekstra beføjelser, og dermed fortsætte danskernes stavnsbånd til et forældet betalingsmiddel, hvis man herved mindsker innovation og mangfoldigheden af andre produkter og services i markedet? Det står for mig som et mysterium.

Man skal ikke læse længe i lærebøgerne for at finde ud af, at hvis du giver den dominerende aktør i et marked, der er karakteriseret ved stordriftsfordele, flere beføjelser end sine konkurrenter til at prisfastsætte sine produkter, har du at gøre med et marked, hvor der ikke er fair konkurrence. Med de nye regler for dankortet er kortet netop sikret en sådan unfair fortrinsstilling.

Det må og skal ikke være vores ellers dygtige politikeres opgave at begunstige én virksomheds produkter på et marked, bare fordi noget engang blev startet i Danmark, og fordi mange danskere benytter det. Slet ikke når det en gang så særligt danske nu er på udenlandske hænder, ikke har fulgt med udviklingen og derfor ikke nødvendigvis er det bedste produkt på markedet længere. Kunderne har jo valgt kortet fra, fordi de mener, der var bedre løsninger.

Ønsker vi egentlig et betalingsmarked, hvor staten og få indflydelsesrige kommercielle aktører giver så store fordele til ét privatejet produkt, at man risikerer at fjerne grundlaget for lige konkurrence for de øvrige? Det virker ærlig talt ikke fair og ej heller til gavn for danskerne. Dankortet blev introduceret i 1983, og den grundlæggende teknologi bag kortet er stadig den samme. Dankortet er ikke længere en moderne løsning. Dankortet er – på trods af navnet er bibeholdt – ikke længere en dansk løsning. Og kigger man til andre lande, kan man se, at håndtering af betalinger for virksomhederne kan være billigere, hvis ellers effektiv konkurrence hersker.

Jeg slutter af med at konstatere det samme, som Nets’ chef for dankortet for nyligt gjorde det i et landsdækkende dagblad – for her fik han et kærkomment klarsyn, som jeg er helt enig i.

”Der er ikke noget naturgivent i, at vi har et Dankort”

BRANCHENYT
Læs også