Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Ingen elsker Aldi

Du har måske aldrig været i Aldi. Jeg har. Prøv det.

Nu skal det være anderledes. Nu skal du prøve noget, som mange danskere ikke har prøvet i årevis – ifølge direktøren for den tyske discountkæde Aldis danske butikker: Du skal gå ind i en Aldi-butik. Styr direkte mod rodekasserne. Der venter en oplevelse.

Aldis rodekasser er et studie i den jævne tyskers smag. Den jævne tysker kan lide tøj, der er pakket ind i knitrende plast og indeholder et billede af en model, der smiler lykkeligt. Den jævne tysker kan lide badeforhæng, saftpressere og bordskånere i et design, der også appellerer til den jævne polak, den jævne østriger og den jævne dansker, for en stor del af rodekassesortimentet er styret fra hovedkvarteret i Essen i Tyskland. Her ved man nok, hvad den jævne mand m/k kan li’.

Sådan da. For økonomisk set er Aldi Danmark rent ud sagt et hul i jorden. De 180 danske Aldi butikker gav i 2019 et underskud på 500 mio. kr., og tyskerne har siden indtoget i Danmark for 43 år siden måttet skyde milliarder ind i forretningen for at holde den oven vande. Indtoget begynder i øvrigt med en katastrofe, som har forfulgt discountkæden lige siden.

Da Aldi i 1977 åbner sine første butikker i Danmark, er der ikke frisk mælk i sortimentet, men varmebehandlet mælk, der står på paller i butikslokalet. For når den jævne husmoder i Dortmund vil aftage varen, så vil den jævne husmoder i Dronninglund vel også. Tænkte de i Essen. Nej. Gu’ ville hun ej.

30 år senere forsøgte Aldi efter samme koncept at sælge de grøntsager til den jævne husmoder i Dronninglund, som den jævne husmoder i Dortmund gerne aftog. Sidst i juni ville Aldi for eksempel sælge jordbær fra Belgien til husmoderen i Dronninglund. Den var hun ikke med på. De røde gnallinger havde været transporteret det kvarte Europa rundt, inden de krydsede grænsen ved Kruså, og kvaliteten var derefter.

Aldi har med stor konsekvens placeret sine butikker der, hvor pengene er allermindst. Aldi har så at sige opsøgt fattigdommen for finde egnede lokaliteter til en ny forretning.

Nu er du tilpas fodret med negative forventninger til den tyske discountkæde - og dermed klar til din første tur i Aldi. Og en overraskelse. Efter rodekasseeventyret skal du tage et kig i grøntafdelingen. Grøntsagerne er friske, danske, økologiske og billige. Deres bake-off-brød er absolut o.k., og i vinafdelingen kan du indimellem finde tilbud, der virker, som om de har regnet galt nede i Essen. Til den gode side.

Problemet ligger et andet sted. Problemet ligger i, at fattigdom nok aldrig kommer på mode. Aldi har med stor konsekvens placeret sine butikker der, hvor pengene er allermindst. Aldi har så at sige opsøgt fattigdommen for finde egnede lokaliteter til en ny forretning. Grå betonblokke, yes, lige i øjet, anonym sidegade med forfaldent etagebyggeri, bingo. Indimellem med en bodega eller centerpub i behagelig gåafstand fra butikken. Hvis da ikke strækningen tilbagelægges per handicapscooter.

Middelklassen kan ikke fordrage den slags steder, for dels er stederne tømt for håb, dels er de fyldt med mangfoldighed af den slags, som middelklassen finder frastødende. Mangfoldighed skal være pæn – i Aldi er den grim. Nogle af kunderne er tykke, nogle er præget af et hårdt liv, nogle kommer fra lande, hvor tiden går meget langsomt og en cardigan til 79 kr. vendes og drejes i en evighed, inden den – måske – lægges ned i indkøbsvognen.

Direktøren for Aldi Danmark siger uden tøven, at Aldis omdømme er et stort problem for butikskæden. Danskerne ved ikke, at sortimentet har fået et løft, og at der er kommet danske fødevarer på hylderne. Danskerne ved ikke, at slidte butikker et blevet frisket op, og at konceptet er blevet moderniseret. Håbet er, at blandt andet de unge vil få øjnene op for discountkæden.

Spørgsmålet er dog, om Aldi er vokset sammen med den fattigdom, som Aldi selv har opsøgt i Danmark. I Essen ved de sikkert, hvad den jævne mand m/k kan li’, men de ved ikke, at selv den temmelig jævne danske mand, uden at vide det, er opflasket med Asger Jorn, Grundtvig og modernisme. Det er grunden til, at han synes, at det tyske kram i Aldis rodekasser virker sært og kitschet. Tøjet er måske ikke håbløst ufikst, men plasticen er for knitrende og fotomodellerne for tandblegede.

Tilbage er en gruppe mennesker, der aldrig har hørt om Grundtvig eller modernisme, og som bor i betonblokke, og som måske taler kurdisk, og som måske skal få en folkepension til at strække til alt. De kommer gerne i Aldi. For den er billig. Og i Aldi stikker fattigdom ikke ud.

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes på anders@heidekom.dk.

BRANCHENYT
Læs også