Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Nemme forklaringer er falske forklaringer på aktiemarkedet

Aktiekursernes veje er uransagelige. Det giver ikke mening, at prøve at gøre sig klog på dem.

Corona rammer verden

Vores hjerne elsker at skyde genvej: Den prøver tit at forenkle det komplicerede og finde på nemme forklaringer, hvor der måske slet ikke er nogen forklaringer.

Sådan er det også med investeringer. Vores hjerner elsker gode forklaringer på, hvorfor man skal købe en bestemt slags aktier eller holde sig fra nogle andre.

For ti år siden var det for eksempel ikke svært at støde på gætterier om, hvor stort et afkast, der var i vente, hvis man investerede i aktier fra ”nye markeder” eller bare kinesiske aktier. Den nemme forklaring lød, at landene havde høj vækst, så det ville deres aktier også få.

I 00’erne leverede aktier fra nye markeder da også ekstraordinære afkast. Så det var nærliggende at ræsonnere sig til, at når landenes økonomier forventedes fortsat at vokse hurtigt i forhold til udviklede lande, ville deres aktier også fortsætte med at levere ekstraordinære afkast. Det var en god og nem forklaring, som let kunne forlænges til en prognose for, at aktiegevinsterne ville fortsætte.

Kraftig vækst i landes økonomi garanterer dog ikke fin vækst på aktiemarkedet, og i 10’erne blev aktier fra nye markeder afløst af amerikanske aktier som det, ”man” skulle investere i. Nu var de nye markeder nemlig blevet tabere på børsen, trods fortsat høj vækst i landenes økonomier.

Aktiemarkedet viste sig at være meget mere komplekst. Men det afholder os ikke fra at gætte løs. Lige i øjeblikket er det corona-epidemien, som driver de nemme investeringsforklaringer, for eksempel:

  • at amerikanske teknologiaktier vil fortsætte med at levere store afkast
  • at medicinalaktierne vil klare sig godt på grund af corona
  • at epidemien giver negativ vækst, og derfor gælder det bare at komme af med aktierne i en fart.

Måske, måske ikke. Markedet kan have nået at indregne corona-effekter både for lidt eller for meget.

De ”gode historier” giver også gerne anledning til strukturforandringer på markedet. I investeringsbranchen opretter man aktiefonde, alt efter hvad tidens gode historier og enkle forklaringer er. Før it-boblen blev der således åbnet flere fonde med it-aktier. Men i perioden 2001-2013, da festen var feset ud for it-aktierne, blev der lukket over 15 fonde med it-aktier. Der er, så vidt jeg kan se, kun en enkelt fond tilbage. Ligeledes er der lukket næsten ligeså mange fonde med aktier fra nye markeder de seneste ti års tid (indrømmet – af forskellige årsager).

Ironisk nok er det i høj grad it-aktier, der har drevet afkastet de seneste år i USA, men da var it-fondene jo lukkede igen, fordi den gode historie på markedet nu handlede om noget andet. Tænk hvis nu 20’erne byder på høje afkast på aktier fra nye markeder, efter at en række ”nye markeder”-fonde er blevet lukket igen – det ville igen være helt ironisk.

De simple og gode historier holder sjældent. Vi har svært nok ved bagudrettet at forklare aktiekursernes udvikling og endnu sværere ved at forudsige, hvor de er på vej hen.

BRANCHENYT
Læs også