Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Udsigt til et halvår fyldt med mange ubekendte

På aktiemarkedet kan man tale om kategorier, der kan påvirke markedet: "bekendte ubekendte" og "ubekendte ubekendte". Brexit-forhandlingerne er i den første kategori, mens uvisheden om coronakrisen er i den sidste.

Corona rammer verden

I denne uge, hvor vi står overfor vigtige amerikanske nøgletal, går vi ind i 2. halvår og samtidig den normalt mere stille sommerperiode. Det kan betyde et stille marked med små udsving – men det kan også betyde, at både store og små begivenheder kan få en relativ stor effekt på det finansielle marked. Specielt når man tænker på de meget store stigninger, der har været på aktiemarkedet siden bunden den 23. marts.

Vi kender per definition ikke de rigtig store begivenheder på forhånd. De er ”the unknown unknowns” – de ubekendte ubekendte - som den tidligere amerikanske forsvarsminister Donald Rumsfeld så rammende beskrev dem engang. Til gengæld har vi en idé om, hvad de ”kendte ubekendte” kan være. Altså de ting vi på forhånd godt ved, at vi endnu ikke ved. I andet halvår af 2020 vil det blandt andet være, om og i givet fald hvor coronapandemien vil accelerere igen, og om og i givet fald hvornår det lykkes at frembringe en vaccine eller en kur.

Derudover er virksomhedernes og forbrugernes reaktion under genåbningen og en eventuel gennedlukning samt hvordan en sådan i givet fald vil forløbe ligeledes afgørende ”kendte ubekendte”. Hvordan kommer udfasningen af hjælpepakker f.eks. til at påvirke tilliden i erhvervslivet, og hvordan vil udbetalingen af feriepenge i Danmark påvirke forbrugerne?

Et af de helt store spørgsmål bliver desuden, hvordan vores eksportmarkederne klarer sig gennem coronakrisen. Kan genåbningen fortsætte, eller bliver den sat på pause? Kommer der gang i ordreafgivelsen, eller fortsætter den aktuelle ordretørke? Ifølge de seneste tillidsmålinger fra Danmarks Statistik faldt virksomhedernes eksportordreforventninger til 2. kvartal, hvilket er det laveste niveau nogensinde og hele 10 point lavere end lavpunktet i marts 2009 - midt under finanskrisen.

Ifølge det seneste nationalregnskab afsatte danske virksomheder for 313 milliarder kroner af varer og tjenesteydelser til udlandet i 1. kvartal. Det var 55 procent af bruttonationalproduktet og et tal, der forventes bekræftet, når vi får de revidere tal tirsdag i denne uge. I det første estimat den 29. maj viste væksttallet i øvrigt en samlet tilbagegang på 2,1 procent i forhold til 4. kvartal 2019, hvilket blandt andet var drevet af et fald på 3,3 procent i privatforbruget og 0,8 procent i eksporten.

Når tallene for 2. kvartal bliver offentliggjort med den første BNP-indikator den 14. august, forventes det, at vi kommer til at se det værste væksttal nogensinde i Danmark. Det er et godt eksempel på en af de såkaldte ”kendte ubekendte”. Vi ved det kommer, men vi ved ikke helt, hvor dårligt det bliver. Men det bliver skidt.

En af de lidt mere ”ubekendte ubekendte” er imidlertid, hvordan tingene ser ud på den anden side af sommerferien. Kommer eksportordrerne tilbage i gear? Går danskerne ud og formøbler deres feriepenge? Vil virksomhederne fastholde deres medarbejdere, eller har aktiviteten fundet et leje, hvor antallet af medarbejdere skal reduceres, nu når der ikke længere er hjælpepakker og lønkompensation?

Inden vi kommer så langt, byder denne uge på nøgletal og begivenheder, der vil gøre os en smule klogere på de kommende måneder. For det første får vi en lang stribe af aktivitetsindikatorer for juni fra stort set alle afkroge af verden. De første estimater fra Eurozonen viser en stigning, men fastholdt samtidig niveauer under 50. Det vil sige fortsat tilbagegang i juni. I denne uge får vi blandt andet opdateringer fra det amerikanske ISM-indeks, det kinesiske PMI-indeks og den japanske Tankan-rapport. Kina forventes at fastholde en marginal fremgang, USA at snitte værdien 50, der vil indikere, at industrien bevæger sig tilbage mod normalen, mens 2. kvartalstal fra Japan forventes at synke i dybet.

Her er der tale om generel aktuel konjunkturvurdering, hvorimod ugens nok vigtigste tal bliver torsdagens amerikanske arbejdsmarkedsrapport. Sidste gang viste den en af de største overraskelser og dermed et de største fejlestimater fra økonomer nogensinde, da beskæftigelsen steg med 2,5 millioner mod et forventet fald på 7,5 millioner. Denne gang forventes en fremgang på 3 millioner. Sker det, er det dog fortsat samlet under en fjerdedel af dem, som mistede jobbet under coronakrisen, der har fået det igen.

Politisk byder ugen på nye brexit-forhandlinger, som - efter at man undlod at benytte sig af muligheden for en udskydelse per 30. juni - skal være afsluttet inden årets udgang. Eller som EU’s forhandler Michel Barnier pointerer, skal forhandlingerne de facto være afsluttet per 31. oktober, hvis der skal være en chance for at en brexit-aftale kan ratificeres i alle 27 EU-parlamenter inden nytår.

Ugens vigtigste politiske begivenhed bliver dog topmødet mellem den tyske kansler Angela Merkel og den franske præsident Emmanuel Macron. Her vil de to lande diskutere både det kommende syvårige EU-budget og EU-redningspakken på 750 milliarder euro, som EU-kommissionen har foreslået. Topmødet mellem lederne af EU’s to største lande kommer to dage før, at Tyskland overtager EU-formandskabet samt som optakt til det kommende EU-topmøde den 17.-18. juli. Her vil Tyskland med stor sandsynlighed – blandt andet ansporet af deres nye position som EU-formandsland – sandsynligvis gå ”all-in” på en aftale om både budget og redningspakke. To meget vigtige begivenheder i forhold til genrejsningen af europæisk økonomi.

BRANCHENYT
Læs også