Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Vi har måske mere end nogensinde brug for sommerferie

Efter et hektisk forår fyldt med mange bekymringsmomenter står en tiltrængt sommerferie nu for døren.

Corona rammer verden

Sommerferien står for døren, og dermed er der i den kommende tid mulighed for at slappe af og lade batterierne op. Og det er der særligt brug for i år - også selvom årets sommerferie jo ikke nødvendigvis bliver, som vi oprindeligt havde planlagt.

For selvom coronakrisen for mange har været en god mulighed for at få noget ro i dagligdagen, er der stadig en stor andel af danskerne, som er psykisk påvirket af krisen og går på sommerferie med bekymringer for fremtiden. F.eks. om de mister jobbet, om de bliver smittet eller smitter andre, eller om hvordan smitten udvikler sig, i takt med at samfundet åbnes mere op.

Bekymringerne kan komme til at fylde meget i ferien, og det er der i den grad grund til at have fokus på og få gjort noget ved – ikke mindst da vi ved, at sommerferieperioden historisk set kan være en katalysator for stress for mange danskere.

Tal fra PFA viser, at det særligt er i månederne efter sommerferien, at danskerne bliver ramt af stress. Således har der de seneste år i gennemsnit været 25 pct. flere anmeldelser om stress fra kunderne på helbredssikringen i PFA om måneden i efteråret i forhold til gennemsnittet for hele året.

Stressboomet efter sommerferien kan have arbejdsrelaterede årsager. F.eks. kan det øge stressniveauet, hvis man ikke får lukket ordentligt ned inden ferien, hvis man har svært ved at slippe arbejdet i ferien og f.eks. jævnligt tjekker og besvarer arbejdsmails, eller hvis man starter for hårdt op efter sommerferien. Men stress efter sommerferien kan også skyldes, at man ikke får restitueret mentalt i ferien og f.eks. hele tiden er på sin mobil, eller at man presser sig selv med konstante aktiviteter og planer. Begge dele gør det svært at koble ordentligt af.

Disse traditionelle stressrisici vil også i år være knyttet til sommerferieperioden. Og herudover døjer mange altså med corona-relaterede bekymringer. Derfor er det særligt vigtigt i år, at man er opmærksom på sit mentale helbred i ferien. For efter et krævende forår med coronakrise har vi måske netop nu mere end nogensinde brug for en sommerferie, hvor vi får restitueret og ladet batterierne op.

BRANCHENYT
Læs også