Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Kunstig intelligens: Alle fremtidsforskerne tager fejl

At arbejdsmarkedet vil ændre sig i takt med et stigende brug af kunstig intelligens, kan ingen være i tvivl om. Spørgsmålet er: Hvordan?

Kunstig intelligens vil uden tvivl påvirke vores arbejdsmarked ved at automatisere en lang række jobs. Hvornår det sker og hvilke jobs, der vil forsvinde først, har en lang række fremtidsforskere og eksperter givet deres bud på.

Budene er mange, og det eneste de har til fælles er, at de alle tager fejl.

Så inden vi som samfund tager eksperternes ord for gode varer og agerer derefter, så skal vi lige slå bremsen i.

Til gengæld har Ældre Sagen (måske lidt overraskende) et godt bud på, hvordan vi indretter fremtidens arbejdsmarked, når kunstig intelligens rammer hverdagen.

Så hvorfor tager alle fremtidsforskerne fejl? Det er der to årsager til.

For det første er det praktisk umuligt at lave de forudsigelser. Den ekspertise, man skal have om både brancherne, AI-teknologi og samfundet er simpelthen for omfattende.

Alene teknologiens udvikling er så svær at forudsige, at det ikke giver mening at forsøge.

Da tidsskriftet The Economist for nylig lavede en rundspørge blandt AI-eksperter, om hvornår maskinerne bliver klogere end mennesker, var svarene i øst og vest. Alt lige fra få år til over 100 år blevet spået uden nogen særlig trend i svarene.

Vi ved med andre ord ikke noget om, hvor hurtigt udviklingen går.

Den anden årsag er meget simpelt, at det ligger i forudsigelsens natur, at man altid tager fejl.

Statistikere bruger, med et glimt i øjet, ofte udtrykket »All models are wrong, but some are useful«.

Det udtryk kommer med en hel del sandhed. Udover at det underbygger idéen om, at alle forudsigelserne er forkerte, så siger det også, at forudsigelserne alligevel er brugbare.

Faktisk mener jeg, at eksperternes forudsigelser om AI og arbejdsmarkedet er meget brugbare. De meget forskellige forudsigelser fortæller, at vi med sikkerhed ikke ved, hvordan eller hvornår vores arbejdsmarked bliver udsat for dramatiske ændringer, men samtidig at det vil ske.

Det er en vigtig fortælling. Ændringerne kan altså ske når som helst, og det skal vi være klar til. Ændringerne kommer formentlig også til at ske i større skala og hurtigere, end nogen anden teknologisk udvikling har budt på før.

Og hvordan forbereder man sig så på, at arbejdsmarkedet kan ændre sig drastisk ud af det blå?

Jo, man bygger det mest agile arbejdsmarked, man kan finde på. Et arbejdsmarked, der kan tåle at enormt mange mennesker skal finde en ny faglighed på kort tid.

Alternativet er meget strukturel arbejdsløshed som resultatet af kunstig intelligens. Det agile arbejdsmarked bliver der heldigvis allerede brygget på fra en måske uventet front.

Direktøren fra Ældre Sagen, Bjarne Hastrup, har talt meget varmt for, at vi vænner os til at tage en ekstra uddannelse som voksne. Det er ikke helt dumt.

Bjarne Hastrups tanker går nok mere på, at vi lever længere og skal blive længere på arbejdsmarkedet, men effekten er den samme. Om vi arbejder længere, eller at arbejdsmarkedet udvikler sig hurtigere, har begge den samme effekt.

Den uddannelse, man fik i sine 20'ere, dur nok ikke hele livet. Måske skal jobcentre og universiteter have en mere fælles indsats i fremtiden. Når årsagen til, at man bliver arbejdsløs i fremtidens arbejdsmarked, er, at uddannelsernes udløbsdatoer nås, så må en tur på skolebænken være svaret.

Det kommer i hvert fald ikke til at løse noget, at vi tilbyder en, der har mistet sit arbejde til automatisering, at han eller hun kan få et truck-kørekort. Den truck kører nok sig selv.

Så hvor ironisk det end må lyde, så skal vi måske lytte lidt til Ældre Sagen, når de unges fremtid i arbejdsmarkedet skal indrettes. Så bliver der plads til både teknologi og mennesker.

BRANCHENYT
Læs også