Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Dansk Erhverv vil sælge Ørsted for at finansiere grøn omstilling. Men deres ’Den Blå Avis-økonomi’ virker ikke for staten

Det er en udbredt misforståelse at statens finanser fungerer som en husholdnings eller en virksomheds finanser. Staten er udsteder af landets valuta og får ikke flere kroner til rådighed af at sælge ud af sin ejendom.

Corona rammer verden

At staten kan spare op til en regnvejrsdag, så den enten har penge til uforudsete hændelser eller penge til noget, der står højt på dens ønskeseddel som f.eks. investeringer i en grøn omstilling. er en udbredt misforståelse. Denne form for ræsonnement kender vi fra vores egen privatøkonomi eller fra virksomhedsdrift.

Man sælger måske en gammel seng for at få et bidrag til en ny ovn. Dansk Erhverv har med denne logik netop relanceret, hvad der tegner til at blive et vedholdende forslag: At sælge statens aktier i Ørsted og bruge midlerne fra salget til at oprette en fond til at betale for den grønne omstilling. Men holder denne ’Den Blå Avis-økonomi’ som en guide til at forstå statens finanser og som basis for at styre Danmarks makroøkonomi gennem den grønne omstilling?

Det gør det eftertrykkeligt ikke. Der sondres ikke mellem, hvem i økonomien der er udsteder af landets valuta, og hvem der er menige brugere af danske kroner. Enhver makroøkonomisk analyse må have udgangspunkt i, at staten ikke kan løbe tør for danske kroner, eftersom dens forbrug og investeringer selv er kilden til kroner i økonomien. Det er ikke tilfældet for brugerne: Husholdninger, virksomheder og kommuner, som må skaffe kroner, før de har dem. Tilsvarende medfører betalinger til staten, f.eks. ved et salg af aktier i Ørsted, at penge slettes fra økonomien.

Staten får altså ikke flere kroner til rådighed af at sælge sit ejerskab af Ørsted. Staten kan derimod løbe tør for ledig kapacitet i økonomien, som den kan aktivere til f.eks. den grønne omstilling eller mere privat økonomisk aktivitet. Det er derfor forkert at stille det evindelige spørgsmål ”hvor skal pengene komme fra?” Man skal i stedet spørge ”hvor kan hænderne og produktionskapaciteten findes?” Hvis ikke der er ledig kapacitet, vil investeringerne i den grønne omstilling kunne medføre inflation, som kræver, at der planlægges modgående tiltag.

Det afgørende er derfor, om et salg vil skabe mere ledig kapacitet til investeringer i den grønne omstilling, altså om det er et effektivt modgående tiltag til at dæmpe aktiviteten i samfundet. Det er svært at se en årsag til, at et privatiseret Ørsted vil have færre aktiviteter i Danmark og sende færre ordrer ud i det danske erhvervsøkosystem for havvindmøller, herunder til Siemens, Vestas, Bladt Industries m.fl. Det er efterspørgslen på markedet for havvind der er af afgørende indflydelse for disse aktiviteter, ikke ejerskabsformen idet selskabet i høj grad er drevet på kommercielle vilkår.

Dansk Erhvervs idé om, at ”provenuet fra salget kan anvendes på den næste revolution i den grønne omstilling” hører altså hjemme i Den Blå Avis og ikke i en nationaløkonomisk debat. Hvis der er ledig kapacitet, behøver staten ikke foretage modgående tiltag for at dæmpe inflationen. Hvis der er fuld beskæftigelse, vil et salg af Ørsted ikke skabe mere ledig kapacitet og dermed intet nyt ressourcemæssigt råderum for staten i den grønne omstilling.

Coronakrisen har gjort en enorm mængde arbejdskraft ledig, som staten vil kunne bruge i den grønne omstilling. Det er afgørende , at der nu iværksættes en ambitiøs beskæftigelsespolitik, inklusive en jobgaranti, der sikrer, at arbejdskraften ikke går til spilde i form af ledighed. Men hvis man vil tage den grønne omstilling alvorligt, kan der blive behov for modgående tiltag, som dæmper anden økonomiske aktivitet.

En afvisning af fortsat udvinding af olie og gas i Nordsøen i 2050’erne vil f.eks. frigive ressourcer fra den fossile industri, når fremtidsudsigterne svinder ind.

Skatter og afgifter er også oplagte værktøjer. Dansk Erhvervs forslag er dog motiveret af at undgå højere skatter og afgifter under den grønne omstilling.

Denne ambition kan imødekommes dels ved at droppe de uøkonomiske regler om, at staten skal undgå finanspolitiske underskud, dels ved at tilskynde øget privat opsparing.

Den øgede opsparing drejer sig ikke om at få købere af statens gæld, men om at udskyde forbruget i en tidsbegrænset periode, mens økonomien omstilles gennem investeringer. Den grønne omstilling kræver derfor et makroøkonomisk kunststykke, hvor der skabes og fastholdes fuld beskæftigelse og prisstabilitet med betydeligt mere aktivitet i en grøn retning. Handelsprincipper fra husholdningsøkonomi og Den Blå Avis er blot en distrahering fra at løse denne udfordring.

BRANCHENYT
Læs også