Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Det går den rigtige vej på arbejdsmarkedet

Det går bedre, end selv de største optimister havde turdet håbe på, skriver Danske Banks cheføkonom.

Las Olsen, cheføkonom, Danske Bank

Økonomiske kriser har direkte menneskelige konsekvenser. Coronakrisen er ingen undtagelse, tværtimod er der over 36.000 flere arbejdsløse nu end den 9. marts, og tallet kan meget vel stige yderligere. Alligevel må vi sige, at der er meget, der går den rigtige vej lige nu, og det går hurtigere, end selv relativt store optimister som vi havde forventet.

Det tog ikke lang tid fra den første nedlukning 9. marts og til at folk mistede jobbet. I løbet af tre uger steg arbejdsløsheden med over 40.000, og i løbet af maj kom yderligere 10.000 til. Det var i sig selv historisk, men i virkeligheden gik det meget værre. Op mod 250.000 ansatte blev nemlig sendt hjem (ikke til en hjemmearbejdsplads, men til ikke at lave noget), med delvis kompensation til arbejdsgiveren fra staten.

Oven i det kom et stort antal offentligt ansatte, for eksempel pædagoger, der godt nok fortsat fik løn, men som reelt ikke havde et arbejde. Masser af selvstændige kunne reelt heller ikke arbejde. Og så var der i omegnen af 40.000, der mistede jobbet uden at blive registreret som arbejdsløse, for eksempel fordi de var studerende eller rejste ud af landet.

Alt i alt er det ikke urealistisk, at hver 7. arbejdsplads i Danmark forsvandt nærmest fra den ene dag til den anden, og selv om mange altså fortsat fik løn er det klart, at det var en katastrofal situation, hvis den var fortsat. Men det gjorde den heldigvis ikke.

Lige fra genåbningens første dage er folk gradvist vendt tilbage til arbejdet, både de offentligt ansatte, de selvstændige og de hjemsendte privatansatte, som der ifølge de seneste tal er godt 19.000 tilbage af - reelt er der nogen flere, fordi ansøgninger fra virksomheder fortsat kan komme ind.

Selve den målte arbejdsløshed er faldet med over 10.000 i løbet af august, som ellers er en måned, hvor arbejdsløsheden normalt stiger. Det er altså helt tydeligt, at de genåbnede restauranter, frisører, butikker, tandlæger og mange andre både kalder deres hjemsendte folk tilbage og ansætter nogle af de arbejdsløse.

Men altså ikke dem alle, og vi må nok regne med, at nogle af de tilbageværende hjemsendte i stedet bliver ”rigtigt” arbejdsløse, når lønkompensationsordningen udløber i denne uge. Jeg er også bange for, at en del virksomheder, der har kunnet holde den kørende på tidligere overskud og udskudte skatter, bukker under i de kommende måneder. Der er jo stadig en hel del, der er lukket ned eller reduceret rundt omkring i verden, selv om det meste er åbnet igen.

Alligevel kan vi godt konstatere, at dette ikke er nogen normal krise, og en af måderne, den er unormal, er heldigvis, at arbejdsløsheden ikke går helt amok. Det ser også ud til, at der er underliggende vækst nok til at skabe flere job i den kommende tid. Men det kommer til at tage tid at få arbejdsløsheden hele vejen tilbage til niveauet fra før krisen.

Las Olsen

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.