Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Vi har brug for flere uambitiøse ledere, tak

Sidstepladsen i teknologikapløbet går til den virksomhed, der overambitiøst hopper ud på det dybe vand, maveplasker den og synker hastigt til bunds.

Dan Rose, medstifter af Paperflow

Jeg arbejder med kunstig intelligens og ny teknologi og har set, at projekter i det domæne kan blive alt fra kæmpe succeser til mega fiaskoer. Rigtigt mange hopper ind i projekter med nye teknologier uden erfaring med kæmpe ambitioner, og det giver oftere fiasko end succes. Taberne er selvfølgeligt medarbejderne, der bare gerne vil udføre deres arbejde, men bliver forstyrret af det store teknologikaos.

Det bedste råd til virksomheder, der står over for et projekt med en ny teknologi er i min optik helt klart: Husk at være uambitiøs. Lad for alt i verden være med at være den ambitiøse virksomhed eller organisation, der sigter mod det revolutionerende, det paradigmeskiftende og det store gennembrud via ny teknologi. Vil du virkelig klare dig godt, så gå efter den mindst mulige succes eller med andre ord, den mest uambitiøse løsning. Så længe du leverer dit projekt med den nye teknologi, er det godkendt.

Jeg tror rigtigt meget på, at der er tid og sted til alt. Og selv på det job, hvor du er ansat, fordi du var den bedste kandidat, der endda giver ny energi og viden til virksomheden og får en god løn for det, er der tid og sted til at være uambitiøs. Når du arbejder med ny teknologi, er det den tid.

Faktisk ligger der ret simpel matematik bag. Når du vælger et ambitiøst mål et sted, skal du skrue op for nogle aktiviteter, der kræver ressourcer. Så når du skruer op for nogle aktiviteter og har de samme ressourcer, skal du skrue ned for nogle andre aktiviteter. Skruer du ned for aktiviteter, skal du også skrue ned for andre ambitiøse mål. Så hver eneste gang, vi vælger at være ambitiøse, skal vi også vælge at være uambitiøse. Ledere, der tør sige det højt, har uden tvivl de bedste chancer for succes i ny teknologi.

Jeg tror, at vi alle har købt præmissen om, at lære børn at svømme ved at kaste dem ud på det dybe vand, og så skal de nok lære det, ikke er vejen frem. Det giver lige så vandskrække børn, som overambitiøse teknologiprojekter giver teknologiforskrækkede medarbejdere.

En af årsagerne til, at projekter bliver for overambitiøse, er, at ny teknologi holdes op imod gyldne standarder. Hvis ikke den nye teknologi kan løse alle problemer, er den ikke god nok. Men faktisk er en ny teknologi, der i første omgang ikke gør andet end at levere status quo, en stor succes.

Nu tænker du måske: »Jamen, hvad med den hårde konkurrencesituation? Hvordan skal man nogensinde komme foran uden store ambitioner?« Og det er godt set. For den uambitiøse virksomhed kommer ikke til at vinde kapløbet denne gang. Den virksomhed, der ambitiøst sætter barren højt og leverer som lovet, vinder hver gang. Men har du med en ny teknologi endnu ikke opbygget den kapacitet i organisationen, er det bare ikke muligt. Og den absolutte sidsteplads går ikke til dem, der uambitiøst beholder badevingerne på. Sidstepladsen i teknologikapløbet går til den virksomhed, der overambitiøst hopper ud på det dybe vand, maveplasker den og synker hastigt til bunds.

Min opfordring her går ikke på at vi skal være dovne og droppe de flotte målsætninger for evigt. Dem skal der være plads til, og der er allerede rigeligt af dem. Der er massere stretch goals, høje vækstmål og strategiske must-win-battles, derude at fokusere på. Min opfordring er, at de blot holdes til de lidt mere velkendte områder i forretning, imens de nye teknologier er noget, vi prøver af i den ende af svømmeren, vi kan bunde i.

Dan Rose

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.