Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Nu vender det

Der er klare tegn på, at det værste er overstået og væksten på vej tilbage. I de nordiske lande er de økonomiske senfølger af covid-19 voldsomme, men mildere end de fleste andre steder.

Corona rammer verden

Efter et dramatisk fald i den økonomiske aktivitet i årets 1. halvår som følge af nedlukningen af store dele af verdenssamfundet, er der nu klare tegn på, at det værste er overstået og væksten på vej tilbage.

Hvis alt går vel, er der grund til at vente, at verdensøkonomien er tilbage på niveauet fra før covid-19 engang i løbet af 2022.

Den relativt hurtige genopretning skyldes ikke mindst den markante lempelse af penge- og finanspolitikken, som resolut er blevet gennemført overalt på kloden for at imødegå de værste konsekvenser af pandemien. Og der er mere i vente.

Efter den amerikanske forbundsbank, Federal Reserve, for nylig ændrede sin inflationsmålsætning, så inflationen nu i gennemsnit skal være på 2 pct., står det klart, at renterne vil være rekordlave og seddelpressen køre for fuldt blus i USA endnu længere end hidtil ventet.

Men det betyder også, at ECB bliver presset til at holde døren på klem for yderligere lempelser for at undgå, at euroen bliver for stærk i forhold til dollaren. Det ville nemlig udhule eurolandenes konkurrenceevne og dermed bremse genrejsningen af økonomien og presse den i forvejen alt for lave inflation yderligere ned.

Alverdens finansministre har også tænkt sig at lade statskasserne stå på vid gab i en rum tid fremover.

EU vedtog inden sommerferien en kæmpe solidarisk genopbygningspakke, Tyskland og Frankrig har besluttet at pumpe hundredvis af milliarder euro ud i samfundene, og vores egen regering har i sit finanslovsforslag for 2021 oprettet en krigskasse på godt 9 mia. kr. til kampen mod den usynlige og uforudsigelige corona-fjende.

På den anden side af Atlanten er det kun, fordi USA befinder sig midt i en hadsk og uforsonlig præsidentvalgkamp, at det ikke er lykkedes at indgå en aftale om endnu en gigantisk hjælpepakke.

Under alle omstændigheder har covid-19 vist sig at være et særdeles dyrt bekendtskab for alverdens regeringer, der går efteråret og vinteren, med den dertil hørende risiko for en kraftig stigning i smittetallet, i møde med en vis frygt.

Men det står også klart, at regningen for at gennemføre omfattende nedlukninger af samfundet er så stor, at en gentagelse ikke er mulig. Derfor vil de økonomiske konsekvenser af nye smittebølger blive meget mindre, end det vi var vidne til fra marts til juni.

Ultimativt bliver det dog først, når der foreligger en godkendt og effektiv vaccine, at verden kan ånde lettet op og hverdagen vende tilbage til tiden før coronaen. Det må forventes at ske inden for de kommende 6-12 måneder, men alligevel kan det ikke udelukkes, at pandemien vil føre til varige adfærdsændringer blandt husholdninger og virksomheder.

Det kan f.eks. være i form af en stigende anvendelse af e-handel, streamingtjenester, hjemmearbejde, afvikling af onlinemøder i stedet for fysiske møder og generelt mindre rejseaktivitet.

Det åbner nye muligheder for nogle virksomheder, men kan også få dramatiske konsekvenser for andre inden for f.eks. transport, kultur og turisme, som for tiden er blandt de hårdest ramte erhverv.

Det gør sig også gældende i de nordiske lande, hvor de økonomiske senfølger af covid-19 er voldsomme, men alligevel synes noget mildere end de fleste andre steder.

Det fremgår bl.a. af data for betalinger med Nordeas betalingskort før og efter virusudbruddet. Efter et markant dyk i begyndelsen af marts ligger den indenlandske kortomsætning således nu højere end for et år siden i Norge, Danmark og Finland.

Sverige halter noget efter, men oplevede til gengæld en noget mindre nedtur i begyndelsen af krisen, hvor landet som bekendt gennemførte en mindre omfattede nedlukning af samfundet.

Mens det er endnu er alt for tidligt at konkludere, hvilken nedlukningsstrategi der har været mest optimal, når antallet af dødsfald holdes op mod de økonomiske omkostninger, kan det konstateres, at forbrugerne i alle de nordiske lande er med til at holde gang i samfundsøkonomien understøttet af meget generøse støtteordninger, samt for Norges vedkommende en markant nedsættelse af den pengepolitiske styringsrente.

Det er en væsentlig årsag til, at vækstforventningerne for i år til de nordiske lande bliver opjusteret på stribe.

I alle de nordiske lande vil væksten i år således nok lande på et sted mellem minus 3 og minus 5 pct. Selv om det i sig selv lyder horribelt, er det en kendsgerning, at det er markant bedre end i de fleste andre europæiske lande. Det er jo gået helt galt i f.eks. Spanien og ikke mindst Storbritannien, hvor økonomierne i 2. kvartal skrumpede med omkring 20 pct.

En vigtig lære af coronakrisen er derfor, at politisk handlekraft, et velfungerende sundhedsvæsen, en udbygget digital infrastruktur samt ikke mindst orden i de offentlige finanser er afgørende forudsætninger for, at et samfund kan klare sig nogenlunde gennem en periode, hvor det er nødvendigt at indføre radikale smittebegrænsende foranstaltninger.

I den sammenhæng har den nordiske model hidtil vist stor styrke.

BRANCHENYT
Læs også