Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Hvorfor ender så mange interne IT-løsninger i skraldespanden?

Mange virksomheder vælger den billigste IT-løsning, men det kan ende med at blive en dyr løsning, når systemerne ikke giver god mening for medarbejderne.

Martin Holm Nielsen, associate partner, Co-Founder & Manager hos tech-virksomheden Invokers

Med et enkelt klik på mobilen kan vi i dag booke ferier, streame serier og foretage vores indkøb digitalt. Brugeroplevelsen for forbrugere er i verdensklasse. Men for medarbejdere er det en anden sag. Intern IT er ofte omkostningsstyret - en skrivebordsøvelse i at lave den bedste, billigste løsning for virksomheden. Ikke for medarbejderne, men for virksomheden.

Det resulterer i, at vi tænker teknologi før brugervenlighed. Og det skaber ineffektivitet, hvis medarbejdere bliver bedt om at banke et søm i med en skruetrækker, når det egentlig er en hammer, der er brug for.



De billigste IT-løsninger er i realiteten meget dyrere i form af tabt produktivitet, dårligere trivsel og øget frustration hos medarbejderne. Alligevel tænker de fleste virksomheder mere på den isolerede softwarepris og kortsigtede besparelser i udviklingsprojekter end på den forretningsværdi, der skabes ved at anlægge et holistisk perspektiv, hvor nytteværdien maksimeres ved at sætte medarbejdernes brugeroplevelse i centrum.

Der er brug for et opgør med dårlige IT-løsninger. I sig selv er det paradoksalt, at fremadsynede virksomheder i en moderne, digitaliseret verden tror, at de kan forblive konkurrencedygtige, hvis deres interne IT blot er standardiserede løsninger efter laveste fællesnævner. Hele nøglen til succes er, at det vi laver, ikke er til gene men til gavn for slutbrugeren.



I Danmark har Vestas vist vejen frem. Ved at forbedre deres interne IT-setup, så det matcher deres medarbejderes behov og udfordringer, har de årligt flyttet 400.000 servicetekniker-timer fra ikke-produktive til produktive timer på tværs af de næsten 10.000 serviceteknikere. I alt har det betydet besparelser for et stort millionbeløb.

Pludselig bliver brugercentrerede og værdiskabende digitale løsninger en god investering. Medarbejdernes brugeroplevelser er den næste store slagmark for virksomheder verden rundt, og sejrherren bliver dem, der leverer relevante, digitale værktøjer internt. Det sikrer ikke bare høj adoption, men også tilfredse og loyale medarbejdere, der føler sig hjulpet godt på vej.

Hvis vi skal sørge for, at interne IT-løsninger ikke tabes på gulvet, skal vi gøre op med den forsimplede måde at tænke omkostning og værdiskabelse på. Ellers ender vi med at bruge dyrebare ressourcer på at udvikle digitale løsninger, som intet løser for medarbejderne. I bund og grund er alle løsninger ubrugelige, hvis brugerne ikke bruger dem.

Martin Holm Nielsen

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.