Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Hvem vil benytte muligheden for ret til tidlig pension?

Erfaringer fra efterlønnen peger på, at retten til tidlig pension ikke nødvendigvis bliver en specielt efterspurgt ordning af personer med lang anciennitet på arbejdsmarkedet - og slet ikke hvis de oven i købet har et godt helbred og en god løn.

Der forhandles i øjeblikket om en ret til tidlig pensionsordning til personer med lang anciennitet på arbejdsmarkedet. En moderne pendant til efterlønsordningen, der med Tilbagetrækningsaftalen fra 2011 blev ændret i et sådan omfang, at ordningen med tiden stort set vil blive udfaset. Ifølge fremskrivninger fra det Økonomiske Råds formandskab vil der være omtrent 5.000 efterlønsmodtagere i 2050. Et pænt stykke fra de flere end 180.000 personer, der modtog efterløn, da ordningens omfang toppede i begyndelsen af nullerne.

Om der er behov for en ny tidlig tilbagetrækningsordning uden visitation i forhold til tab af erhvervsevne er primært en politisk diskussion, og i sidste ende vil den folkelige opbakning til en mulig ordning formentlig afhænge af hvem, der benytter ordningen. Om det bliver en ordning for personer, der har svært ved at fastholde tæt kontakt til arbejdsmarkedet, eller om det bliver en slags seniororlovsordning for friske og arbejdsduelige seniorer, må tiden vise.

Da det er lettere at kigge bagud end fremad, vil vi se på erfaringerne fra ændringerne i efterlønsalderen. Fra 2014 er efterlønsalderen gradvis blevet hævet fra oprindeligt 60 år til indtil videre 63 år, og samtidig med den stigende efterlønsalder er der sket en mærkbar stigning i beskæftigelsen for personer over 60 år. Selvom perioden siden 2014 har været kendetegnet ved fremgang i dansk økonomi og stigende beskæftigelse for alle aldersgrupper, har stigningen i beskæftigelsen for personer over 60 år været bemærkelsesværdig høj. Der er således en klar indikation af, at den stigende efterlønssalder har bidraget til stigende beskæftigelse.

I en netop indleveret Ph. D.-afhandling på Institut for Økonomi på Aarhus Universitet er der sammen med forskere fra Stanford University gravet en del spadestik dybere for at undersøge om den stigende efterlønsalder kan tage æren for den stigende beskæftigelse, om dem der berøres af stigende efterlønsalder oftere modtager offentlige ydelser, og om der er særlige grupper på arbejdsmarkedet, der især påvirkes af efterlønsændringerne. Sidstnævnte kan muligvis give et fingerpeg om hvem, der vil benytte sig af en mulig ret til tidlig pension.

Da efterlønsændringerne ramte fødselsårgange forskelligt, er det muligt at fastslå mere præcise effekter af en øget efterlønsalder ved at sammenligne personer fra årgange, der fik forøget efterlønsalderen med personer fra de nærmeste årgange, der stadig kunne trække sig tilbage på efterløn på samme alderstrin

Nogle hovedkonklusioner fra analysen er, at efterlønsreformen havde en mærkbar positiv effekt på beskæftigelsen for de personer, der oplevede en stigende efterlønsalder. Der var også en positiv effekt på andelen, der overgik til offentlig forsørgelse, men denne var mindre end effekten på beskæftigelse. Dvs. blandt dem, der ikke længere kunne gå på efterløn ved en given alder pga. øget efterlønsalder, fortsatte størstedelen i job, mens en vis andel i stedet modtog offentlig forsørgelse – muligvis frem til, at de kunne modtage efterløn. En anden hovedkonklusion er, at der var markante forskelle i disse effekter afhængig af personernes karakteristika.

Medlemskab af efterlønsordningen kan for den enkelte betragtes som en forsikringsmulighed. Hvis man er medlem af ordningen, har man mulighed for at trække sig tilbage ved efterlønsalderen og modtage efterlønsydelsen. Om man vil benytte sig af muligheden afhænger af en lang række faktorer så som beskæftigelsesmuligheder, finansielle situation, helbred, ægtefælles pensionsstatus mv. Det er således forventeligt, at der er forskel på, hvordan efterlønsændringerne udmøntede sig.

For en velstillet person med høj friværdi i boligen og en stor pensionsopsparing vil der formentlig ikke være den helt store effekt af, at efterlønsalderen stiger med et halvt eller et år, da der er økonomisk frihed til at trække sig tilbage for egne midler også uden efterlønsydelsen. Dette understøttes af analysen. Der er således en meget klar socioøkonomisk gradient, i hvordan efterlønsreformen virker: Jo bedre personen er stillet i forhold til uddannelsesniveau, indkomst, formue og helbred, jo mindre reagerer personen på den højere efterlønsalder.

Det vil med andre ord sige, at der ikke er stort gennemslag på hverken beskæftigelsesomfang eller brug af offentlige ydelser for denne type efterlønsberettigede så vidt angår den øgede efterlønsalder. En måde at læse dette resultat på er, at jo bedre økonomisk og helbredsmæssigt stillet en person er, jo mindre sandsynligt er det, at personen udnytter den mulighed for tidlig tilbagetrækning som efterlønsordningen tilbyder, selvom vedkommende er berettiget til efterløn.

Det er også undersøgt, om der er en sammenhæng mellem anciennitet på arbejdsmarkedet og effekten af stigende efterlønsalder. Denne dimension er naturligvis relevant i forhold til at vurdere hvor mange, der vil benytte en mulig ret til tidlig pension. I analysen findes, at jo højere erhvervserfaring en person har, des mindre påvirket bliver personerne af den stigende efterlønsalder i forhold til arbejdsmarkedstilknytning. Det tyder således på, at gevinsten ved at fortsætte med at arbejde for personer med lang anciennitet på arbejdsmarkedet typisk er højere end at forlade arbejdsmarkedet og modtage efterløn.

Alt i alt tyder resultaterne fra evalueringen af efterlønsordningen således på, at det primært er personer med lavere anciennitet og svagere arbejdsmarkedstilknytning, der blev påvirket af den stigende efterlønsalder. Gentages dette overordnede mønster fra efterlønsordningen sig for en mulig ret til tidlig pension, er der således noget der tyder på, at det ikke nødvendigvis bliver en specielt efterspurgt ordning af for personer med lang anciennitet, og slet ikke hvis de oven i købet har et godt helbred og en god løn.

BRANCHENYT
Læs også