Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Burde aktierne ligge meget lavere?

Den statistisk ”typiske” aktie har fået corona, fordi selskaberne bag kæmper med udfordringer med væksten og usikkerhed om fremtiden.

Corona rammer verden

”Aktierne burde ligge meget lavere” er et udtryk, som jeg ofte støder på. Basalt set er der gode argumenter for det. Korrigeret for indeksmæssige sværvægtere, højdespringere og specielle ”investeringsinteresser” er det også tilfældet i en fortsat meget polariseret økonomisk investeringsverden.

Aktier er ikke specielt billige, vil være konklusionen på en hurtig oversigtsanalyse. I hvert fald hvis inputtet er fra en gennemsnitlig gennemgang af selskaber, som indgår i forskellige benchmark-sammenhænge. I USA er det store selskaber, som Amazon, Google, Netflix, Nvidia m.fl., som glimrer med høj prisfastsættelse. Alle har de nået en indeksmæssig berømmelse, som både gør det naturligt, at de er på alles læber og i mange porteføljer, og trækker den gennemsnitlige prisfastsættelse op.

I Danmark er det aktier som eksempelvis Ambu, som trækker op, men også andre life science-selskaber imponerer i meget betydeligt omfang. En tredje gruppe aktier, som afspejler store langsigtede forventninger, er selskaber, som skal være med til at skabe en grønnere verden. Det er ikke mindst disse tre forskellige typer af aktier, der trækker prisfastsættelsen op og naturligt får overskrifterne om de meget højt vurderede aktier frem.

Det er typisk, at det forholder sig sådan. Det er dog ikke det typiske og vil ikke afspejle sig, hvis man ser på de mange aktier på markedet. Den typiske aktie, som ikke er udvalgt af investorpræferencer og markedsværdivægte, men alene vurderet som ”en blandt de mange”, har ikke en speciel høj prisfastsættelse. Jeg vil faktisk mene, at det modsatte er tilfældet; grænsende til meget lav.

Investorerne koncentrerer sig om og klumper sig sammen i de få selskaber, som enten har indtjeningsmæssig og/eller kursmæssigt momentum. De mange eller flertallet; den statistiske typiske observation og selskab, har derimod en prisfastsættelse set i forhold til en gennemsnitlig konjunkturcyklus, som er lav eller i en række henseender unaturligt lav, og som på godt og ondt afspejler den store usikkerhed om de kommende kvartaler.

De selskaber, som har en høj tiltrækningskraft, har også en meget høj markedsværdi. Jo mere et selskab er værd, jo mere vægter selskabet i et indeks. Den relative selskabsværdi har en betydelig indflydelse på, hvad investorerne køber og sælger og dermed investerer i. Investorerne køber med andre ord det, som andre køber flest af, uanset om årsagen til de stigende værdier og den store vægt er realøkonomisk, investeringsteknisk, Fear of Missing Out eller en anden grund.

Momentuminvestering bliver stadig vigtigere. Den amerikanske tilgang til investering, hvor the winner takes it all og alting, altid handler om vækst, vækst, vækst, koncentrerer investorernes aktiepenge nærmest til det uendelige og ukendelige.

Den statistisk ”typiske” aktie ligger lavere; har fået corona og et meget negativt covid-19, fordi den/de afspejler de udfordringer og den usikkerhed, der er om udviklingen.

Udfordringer er der nok af, og de er desværre ganske lette at få øje på. Den økonomiske nedtur i 2020 bliver markant, selvom den ikke bliver så slem, som man kunne have frygtet. Forskellen mellem et ”værst-tænkeligt”-scenarie fra marts/april og det udfald, som nu synes at være meget bedre for 2020, er dog i et vist omfang kunstig påvirket.

Hjælpepakkerne kan ikke gives i det uendelige, og de skal også betales tilbage på et tidspunkt. På kort sigt sker finansieringen via udstedelse af statsobligationer. Købere er der masser af, selv om renten er ekstremt lav, så det er ikke udfordringen. Den består derimod i, at modposteringen til en overudstedelse af statsobligationer er en stigende offentlig gældsrate.

De selskaber, som er afhængig af væksten, er i et større omfang blevet sendt baglæns og har måttet se deres aktiekurser blive decimeret til et lavt niveau.

I Danmark kan vi i den henseende tage det nogenlunde roligt. Vores statsgæld er, ikke mindst takket være en langsigtet disciplineret indsats og en del reformer, ganske lav. Vi har råd til at overspendere på at holde økonomien i gang i en periode. Den luksus er det ikke alle, som har og kan tillade sig.

Uanset om man har plads i samfundsøkonomien og kan låne sig ud af problemerne, kommer der på et tidspunkt en regning, som skal betales. Det gælder globalt. Investorerne frygter, at denne regning bliver stor og skal betales med lavere fremtidig vækst.

Investorerne har indstillet sig på det. De selskaber, som er afhængig af væksten, er i et større omfang blevet sendt baglæns og har måttet se deres aktiekurser blive decimeret til et lavt niveau. Det er sket. Når ikke alle måske er klar over det og har opdaget det, skyldes det bl.a., at investorerne klumper sig sammen i få selskaber ud fra en device om, at ”andre køber fremtidens vindere og det køber jeg også uanset prisen”.

BRANCHENYT
Læs også