Den ”ufejlbarlige” corona-håndtering
Man kan undre sig over, hvorfor regeringen ikke tør indrømme fejl de mange fejl, den har begået under coronakrisen.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
”Der vil blive begået fejl” – sådan faldt ordene fra Mette Frederiksen på et af de første pressemøder i forbindelse med coronakrisen. Og målet helliger som bekendt midlet, og derfor er fejl i regeringen øjne tålelige, bare man når målet.
Nu er det bare således, at regeringens mål står uklart for mange. I begyndelsen af krisen var strategien at holde hånden under sundhedssektoren … i dag er strategien en anden. Hvilken strategi er uklart for mange.
Normalt ville man beklage og undskylde, hvis man begår en fejl. Men jeg mindes ikke, at hverken Mette Frederiksen eller Magnus Heunicke har beklaget nogle af de fejl, som er begået – men måske mener regeringen, at den er ufejlbarlig. I min optik er der begået eklatante fejl – så store fejl, at de får både instrukskommissionen og Tamil-sagen til at blegne i sammenligning. Derfor har jeg – lidt retrospektivt – samlet en liste over alle de fejl, som regeringen efter min mening, har begået i håndteringen af coronakrisen:
- Nedlukning baseret på myndighedernes anbefaling – det var bare ikke sundhedsmyndighedernes eller NOST, som anbefalede det. Så hvilke myndigheder var det? Svaret kan vi naturligvis ikke få.
- Tilsidesættelse af sundhedsfaglige anbefalinger til fordel for egen politisk linje – således blev Søren Brostrøm bedt om at forlade et proportionalitetsprincippet af Per Okkels.
- Ændringen af epidemiloven, som over natten fjernede virksomhedernes ret til fuld erstatning, hvis de blev tvangslukket – nu får de ”hjælpepakker” som et plaster på såret. Der er vist mere bureaukrati end hjælp i de pakker.
- Nedlukning af skoler og børnehaver var en politisk beslutning, men har kostet landet mere end 210 mio kr dagligt – og de har ikke hjulpet. Det har undersøgelser fra udlandet vist.
- Hjemsendelse af offentlige ansatte uden træk af ferie og på skatteborgernes regning. Private blev sendt hjem og skulle bidrage med egen ferie.
- Statsministeriel udskamning som redskab – eksempelvis udskammede erhvervsministeren Ikea for at åbne, som de rettelig havde lov til.
- Ændring af corona-strategier uden at orientere befolkning, virksomheder etc.
- I begyndelsen ville regeringen ikke fremlægge modeller etc. for offentligheden.
- Privathospitaler skulle stille udstyr til rådighed – trods at der ikke var lovhjemmel hertil.
- Fjernelse af behandlingsgarantien – man udskyder eksempelvis kræftbehandlinger og diagnosticeringer, og det koster utvivlsomt menneskeliv på den længere bane.
- Erhvervsdrivende skulle omstille sig med timers varsel til en ny virkelighed – men politiet var klar med bødeblokken fra første dag.
- Indførelse af mundbind, selvom der ikke foreligger dokumentation for deres effekt. Omvendt findes der dokumentation for skadelige effekter af brug af beskidte mundbind.
- Udskamning af Sverige som et forfærdeligt land. Men Sveriges strategi har været konstant. Sverige får ros af WHO.
- Resolut nedlukning men man lyttede kun til de eksperter, som gav regeringen ret i den politiske kurs. Således blev økonomer ikke hørt eller spurgt til råds om, hvad man kunne forvente af effekter ved en så massiv og resolut nedlukning.
- Stort og dystert mørketal italesættes ikke. Recession leder til flere selvmord, konkurser, vold i hjemmene, øget misbrug, flere med depression – men disse ofre er usynlige i debatten og omtales slet ikke.
- Frygt, ængstelse og formaninger som politiske redskaber – når folk er bange, forsvinder kritisk tænkning, og folk har en tendens til blindt at følge regeringen. Men når nu regeringen tager fejl …
- Nedlukning af DR og TV2 efter ministeriel henvendelse. Det kan alene fortolkes som et forsøg på at kontrollere medierne og undgå kritisk presse, hvilket er lykkedes.
- Isolerede tilfælde benyttes til landspolitiske tiltag. Udbrud i et lokalsamfund i Århus og på et slagteri i Ringsted medførte landspolitiske tiltag.
- Lille land – stort fællesskab, men udskamning og splittings som statsministerielle værktøjer til at opnå kontrol og magt. Politiet opfordrer endda befolkningen til at angive hinanden.
- Politisk bestikkelse af folk på overførselsindkomst med en check på 1.000 kr. – det arbejdende folk, kan få deres indefrosne feriepenge udbetalt.
Der er givetvis en hel del mere, jeg har overset, men listen af fejl, vildledninger og misinformation er lang. Man kan undre sig over, hvorfor regeringen ikke tør indrømme fejl. Et gæt kunne være, at man i regeringen godt er klar over, at der er begået særdeles grove fejl i håndteringen af covid-krisen, men at man er nået så langt ud ad en tangent, at man de facto er nået point of no return.
Med andre ord vil det koste regeringen for meget troværdighed, hvis Mette Frederiksen og Magnus Heunicke i dag skal beklage deres politiske fejlhandlinger – og det kan jo koste betragteligt på den enorme vælgertilslutning, som de har opnået via denne sundhedskrise.
