Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Økonomisk chok til investorer: Det unormale er blevet normalt

Læg nu ikke alle dine æg i én kurv!

Corona rammer verden

Økonomi er ikke nogen eksakt videnskab, og forlader sig normalt på antagelsen om, at historiske adfærdsrelationer også er et godt bud på fremtiden. Men den økonomiske-politiske situation samt skævvredne finansielle markeder er alt andet end ”normale”. Det unormale er blevet det normale!

  • Karakteren af det økonomiske chok: Verden har ikke i nyere tid stået overfor et økonomisk chok i skikkelse af en pandemi. I den situation er den økonomiske vækst, og vækstudsigterne, i høj grad afhængig af myndighedernes håndtering af pandemien. For investorer giver det anledning til en kæde af usikkerhedsfaktorer: Risikoen for nye bølger af covid-19 -> myndighedernes håndtering af ændret smittetryk -> forbrugernes ændrede adfærd -> penge- og finanspolitiske reaktioner på vækstproblemer. Disse faktorer vil desuden give anledning til betydelige usikkerheder om langsigtet vækstpotentiale, økonomisk råderum, indkomstulighed med mere.

  • Den nært forestående politiske halerisiko: Man kan argumentere for, at finanskrisen og – i nogen grad – flygtningekrisen, har givet anledning til øget populisme. For USA’s vedkommende udmøntede det sig for fire år siden i en sejr til Donald Trump over Hillary Clinton. Ved udgangen af september er Joe Biden favorit til at slå Trump ved valget den 3. november. Alligevel vil det ikke være en overraskelse, på samme måde som i 2016, hvis Trump skulle gå hen og vinde. Men en væsentlig ting har ændret sig. Trump er nu den siddende præsident, og har ved flere lejligheder understreget, at han kun kan tabe valget, hvis der foregår valgsvindel. Derfor er der en (lille) risiko for, at Trump får ret i, at valget ender i Højesteret. En længere periode med usikkerhed om valgresultatet, samt usikkerhed om den demokratiske proces i verdens største økonomi, vil være gift for globale aktiemarkeder. Republikanernes flertalsleder, Mitch McConnell, har understreget, at vinderen af præsidentvalget vil blive indsat i Det Hvide Hus den 20. januar UDEN dramatik. Men Trump er til tider uforudsigelig, og derfor kan man ikke helt afskrive dette unormale halescenarie.
  • Skævvredne finansielle markeder: Under finanskrisen løb de større centralbanker tør for tilstrækkelig konventionel ammunition. Derfor indledte man store obligationsopkøbsprogrammer. Disse opkøb er yderligere blevet intensiveret under covid-19: I Eurozonen skete dette under Pandemic Emergency Purchasing Programme (PEPP), og i USA instruerede man New York Federal Reserve til at øge obligationsopkøb. Det manglende udbud af obligationer betød, at den 10-årige realrente blev presset ned fra cirka 0 til cirka -1 pct. Dermed afviger realrenten endnu mere fra en langsigtet ligevægt omkring økonomiens potentielle vækstrate. Denne estimeres af FED selv til at ligge omkring 1,9 pct. Obligationsrenterne er altså skævvredet i niveauet 3 pct. I det omfang det vil bidrage til at opfylde målsætninger om fuld beskæftigelse og gennemsnitlig inflation på 2 pct., er det jo godt. Men indtil da er der en risiko for, at det først og fremmest er priserne på aktiver, der stiger som en konsekvens. Langsigtet kan det give næring til spørgsmål om spekulative bobler, indkomstulighed og centralbankernes uafhængighed.

  • Superstar teknologivirksomheder: De seneste 10 år er de fem største amerikanske selskaber (Facebook, Apple, Amazon, Microsoft og Google) steget 800 pct. i kursværdi (gennemsnitlig årlig stigning på 24,6 pct.). Til sammenligning er de resterende 495 selskaber i S&P 500 blot steget 116 pct. (svarende til 8 pct. om året). Det har umiddelbart to konsekvenser. For det første er den overordnede markedsudvikling overordentligt afhængig af få mega-selskaber, som i sagens natur er vanskeligere at prisfastsætte end selskaber fra ”den gamle økonomi”. Disse fem selskaber har tilsammen en værdi, som svarer til 23 pct. af værdien af de øvrige 495 selskaber. For det andet når disse selskaber en størrelse, som bevirker, at stadig flere stiller spørgsmålstegn ved, om de kan udgøre et problem for demokratiet. I begyndelsen af september så man betydelige kursfald i disse selskaber. Og spørgsmålet er, om ikke vi skal vænne os til, at større kursudsving i disse superstar teknologivirksomheder vil forekomme stadig hyppigere i de kommende år?

Mens man fra penge- og finanspolitiske myndigheder lancerer stimuli af bibelske dimensioner, som understøtter risikofyldte aktiver, er såvel kort- som langsigtede vækstperspektiver mere usikre end normalt. Trods miserable afkastperspektiver for sikre obligationer betyder det unormale normale, at man nok bør afholde sig fra fristelsen til at lægge alle æggene i én (aktie-) kurv.

BRANCHENYT
Læs også