Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Bæredygtige investeringer: I 2021 bliver det alvor

De fleste investorer fokuserer naturligt på afkast, når de placerer deres aktiver, men aktivallokering kan også gøre en forskel for bæredygtighed og klima. Og fra 2022 skal spillere på finansmarkederne rapportere, hvordan deres økonomiske aktiviteter påvirker klimaforandringerne og bidrager til klimatilpasning. De nye regler er en del af EU’s lovpakke, der skal fremme bæredygtige investeringer og gøre op med ”greenwashing”.

2020 har været de store overskrifters år, og mange håber nok i deres stille sind, at 2021 bliver knap så turbulent.

Fra marts 2021 træder nye EU-regler i kraft, der pålægger institutionelle investorer, kapitalforvaltere og finansrådgivere at redegøre for, hvordan deres investeringer påvirker klimaforandringerne og bidrager til klimatilpasning og bæredygtighed. Fra januar 2022 skal informationen indgå i fondsrapporteringen.

Kravet er en del af EU’s store handlingsplan, der skal finansiere og tilskynde bæredygtig vækst i EU. I 2022 kommer kravet også til at gælde større virksomheder i EU, der skal kunne forklare om deres virksomheds bæredygtighed.

Mange af verdens største udfordringer kræver privat kapital, og derfor er denne lovpakke yderst velkommen. Den mest oplagte udfordring er klimaforandringer. For at opfylde målene i Paris-aftalen fra 2015 er investorer nødt til at afsætte yderligere 1,5 billioner dollar om året til vedvarende energi og andre CO2-reducerende tiltag.

Klar definition af bæredygtige investeringer

Ud over kravet om rapportering rummer EU’s handlingsplan også et andet nyt værktøj for investorer – nemlig en liste med økonomiske aktiviteter, der kan betegnes som bæredygtige. Listen (eller ”EU-taxonomien”, som den kaldes) har været under udarbejdelse siden 2016 med deltagelse af mange tekniske eksperter, og arbejdet er mundet ud i et screeningsværktøj til investorer, der gerne vil investere bæredygtigt.

Taxonomien vil blive brugt til at screene alle investeringer efter, om de bidrager til seks af EU’s centrale miljømål – først og fremmest at bremse klimaforandringerne og bidrage til klimatilpasningen, men også at beskytte vores vandressourcer, omstille til en cirkulær økonomi, forebygge forurening og beskytte økosystemer og biodiversitet, der er under opbygning.

For at kunne betegnes som bæredygtig skal en investering bidrage til et eller flere af EU’s seks miljømål (og må samtidig ikke påvirke andre af målene negativt).

Det er dette screeningsværktøj, som både investorer og større virksomheder i EU skal til at blive fortrolige med at bruge, når de rapporterer om deres aktiviteters miljøpåvirkning.

Medvind til langsigtede strategier

EU’s nye regler er et stort skridt i retning af at styre kapitalstrømme i mere bæredygtige retninger, og reglerne afspejler bevægelser, der allerede er i gang i investeringsverdenen. Her er der stigende efterspørgsel fra især institutionelle investorer på bæredygtige investeringer – og objektive kriterier til at vurdere dem.

Mange investorer og kapitalforvaltere har også fået øjnene op for, at bæredygtigheds-screeninger og såkaldte ESG-ratings (Environmental, Social og Governance) er et effektivt redskab til at opdage og håndtere investeringsrisiko på mellemlangt og langt sigt. ESG bliver en fast del af en langsigtet investeringsstrategi, fordi investorerne i stigende grad får øjnene op for, at de på den måde både kan hjælpe de problemer, som verden står over for, og samtidig få et attraktivt afkast.

For bæredygtige investeringsstrategier klarer sig allerede nu flot i forhold til mere traditionelle strategier:

I Aberdeen Standard Investments testede vi tre modelporteføljer, som hver især havde forskellig fordeling af bæredygtige investeringer (ESG-relaterede investeringer). Hvor den traditionelle portefølje blot havde 3 procent afsat til klimaforandringer, og den mellemste portefølje havde 7 procent, var der i den sidste portefølje afsat 20 procent til klimaløsninger – og det interessante var, at der ikke var nævneværdig forskel på afkast eller risiko for de tre porteføljer.

Som investor kan man med andre ord understøtte en bæredygtig dagsorden – uden at gå på kompromis med afkast eller risiko. Og forandringen er nødvendig. I fremtiden skal der foretages store ESG-investeringer i klimatilpasninger, infrastruktur, sociale forhold, miljø og energi.

Heldigvis er der over de seneste år været større investorfokus på en tilgang som impact investing, hvor investorerne aktivt vælger virksomheder, der indarbejder ESG-risici i deres forretning, og som dagligt gør en positiv forskel for den sociale og miljømæssige påvirkning.

Investorerne søger et afkast, der matcher markedet, men det er samtidig afgørende, at virksomhederne jagter konkrete og målbare resultater på samfundet. Og så er det investorernes opgave at effektevaluere, hvorvidt og hvor meget virksomheden har opnået at gøre en forskel på samfundet ud fra sociale og miljømæssige parametre.

BRANCHENYT
Læs også