Kollerups forsvar af dankortet giver ikke mening

I efteråret skal politikerne i Folketinget tage en vigtig beslutning. En beslutning, der kan præge den danske betalingssektor og den danske forbrugers betalingsvirkelighed i mange år.

Politikkerne skal tage stilling til, om ministeren fremadrettet skal kunne forhandle priser på dankortet helt på egen hånd i stedet for, som i dag, at skulle præsentere større ændringer i dankort-modellen i Folketinget og søge parlamentarisk flertal for en godkendelse.

Da ministeren ikke lægger skjul på sin forkærlighed for dankortet, kan beslutningen til syvende og sidst skæres ned til, om politikerne fortsat ønsker at bibeholde det amerikanskejede dankorts særegne konkurrencefordel på betalingsmarkedet, eller om man i stedet ønsker at understøtte lige og åbne konkurrencevilkår for alle aktører i sektoren.

Ny aftale skal ”sikre dankortets overlevelse”

I midten af juni indgik ministeren en ny aftale med dankortejeren Nets og Dansk Erhverv om nogle nye og mere konkurrencedygtige prismodeller for dankortet. Fra parterne lød det, at ændringerne skulle ”sikre dankortets overlevelse”, nok fordi kortet blandt forbrugerne havde tabt markedsandele til andre og mere innovative betalingsløsninger.

I kølvandet på aftalen skrev jeg et indlæg i nærværende medie. Her prøvede jeg at nedbryde det naturgivne i, at politikerne skal redde dankortet - og dermed indirekte dankortets ejere, kapitalfondsejede Nets, hver gang danske forbrugere på baggrund af sund konkurrence vælger andre løsninger end det forældede dankort.

Jeg har modtaget mange positive kommentarer på mit indlæg!

Ministerens manglende argumenter

Den 24. juni blev der i erhvervsudvalget stillet en række spørgsmål til erhvervsministeren om de samme problematikker. Spørgsmålene drejede sig især om, hvorfor ministeren finder det nødvendigt politisk at sikre dankortets overlevelse og give dets udenlandske ejere fordele, som ingen andre aktører i sektoren har.

Sådanne skriftlige udvalgsspørgsmål stillet direkte til en minister er altid en god anledning for ministeren til fagligt at underbygge sin position på et område. Dermed var det også en mulighed for ministeren til at bruge hele sit embedsværk til at underbygge sin støtte til dankortet med solide og velunderbyggede argumenter.

Desværre blev jeg slemt skuffet, da jeg så ministerens syv intetsigende og til tider misvisende svar til udvalget.

Ikke én eneste gang i løbet af de syv svar henviste ministeren til, at der var lavet forudgående analyser eller præcise ekspertvurderinger af effekterne på konkurrencesituationen, efter de nye fordelagtige vilkår for dankortet blev sat i effekt.

Ikke én eneste gang kunne ministeren henvise til, at upartiske eksperter havde vurderet, om det egentlig er fornuftigt for forbrugere og butikker at fastholde det gammeldags dankorts dominerende position i markedet, samt hvad det betyder for innovationen i sektoren.

Og ikke én eneste gang forholdt ministeren sig med faglige begrundelser til, hvorfor de nye fordelagtige dankort-vilkår er blevet konstrueret, som de er.

De tyndt beskrevne svar til udvalget må have givet anledning til panderynker hos udvalgets øvrige medlemmer. Den type af svar er i min verden helt igennem utilstrækkelige – især i en proces, hvor politikerne skal træffe vigtige beslutninger, der påvirker alle danskeres hverdag.

Dankortet skal reddes, efter ønske fra Nets…

Mit humør blev desværre ikke bedre, da jeg kiggede nærmere på de få argumenter, der bliver brugt til at underbygge ministerens ønske om at sikre dankortets overlevelse.

De to mest fremherskende argumenter for de nye regler er, at de er blevet indført ”efter ønske fra Nets og Dansk Erhverv”, og at de nye regler ”kan styrke Dankortets konkurrenceevne i forhold til andre betalingskort”.

Med de argumenter må man forstå, at Nets har et ønske om at sikre overlevelsen af sit eget produkt og at Dansk Erhverv, hvis største medlemmer er dem, der betaler de laveste priser for håndtering af dankort, har samme ønske. Ja, så langt kan de fleste nok følge med.

Men hvad jeg ikke forstår, er den kausaleffekt, som ministeren henviser til, mellem netop disse kommercielle aktørers interesser og politisk indgriben. Hvorfor betyder Nets og Dansk Erhvervs meget direkte interesse i at sikre overlevelsen af dankortet, at danske politikere med danske forbrugeres interesser in mente skal lovgive for at fremtidssikre kortet?

Den del giver ikke mening.

Forbrugerne vil ikke have Dankortet længere

Selvom det måske kan lyde sådan, er jeg ikke imod dankortet – eller Nets for den sags skyld. Dankortet har tjent danskerne godt gennem mange år.

Men når der gennem de seneste mange år er blevet præsenteret nye innovative løsninger, mere sikre korttyper og de samtidig er blevet ligeså billige som dankortet for forbrugerne, kan jeg simpelthen ikke sidde passivt og se på, at man fra politisk hold vedtager særregler for at redde et betalingskort, der kan meget mindre.

Og jeg kan slet ikke forstå, at man uoplyst, uden offentlig diskussion og helt uden saglige argumenter går på kompromis med principper om fri og lige konkurrence, når man politisk beslutter at understøtte én kommerciel aktørs produkter.

Ministeren mener, at det er op til forbrugerne at afgøre hvilke betalingskort, de vil benytte, og til det kunne jeg ikke være mere enig. Men et frit valg for forbrugeren rimer altså ikke på særregler, der understøtter ét bestemt produkt.

Jeg tror på, at forbrugerne nok skal kunne vælge de bedste løsninger for dem selv. Det ser vi faktisk allerede i dag, at forbrugerne gør så fint på egen hånd, da de i stadig større grad har valgt at vende dankortet ryggen.

Den åbne konkurrence har præsenteret dem for andre løsninger, der både er mere tidssvarende, innovative, mere sikre og ligeså billige. Det er en markedsdynamik, der giver god mening, og det er på det bagtæppe, at de danske politikere bør træffe beslutninger om dankortet og betalingsmarkedet.

Lars Krull