Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Corona-ledighed sætter dagpengesystemet under ekstra pres

Danskerne strømmer til de private lønsikringsordninger, i takt med at coronakrisen skaber større utryghed på jobmarkedet. Det er nu, vi skal sætte ind med stærke offentlig-private samarbejder, der kan give dagpengesystemet fornyet relevans.

Det er egentlig meget enkelt: Når prisen for et produkt ikke matcher den oplevede værdi, mister det sin relevans. Sådan er det med dagpengesystemet i disse år: Balancen tipper.

Flere lønmodtagere i den højere ende af lønskalaen trækker sig ud af det offentlige dagpengesystem, fordi beløbet, der udbetales, ikke kan stå mål med deres sædvanlige indtægt. Som konsekvens opretter de måske en privat opsparing, eller også ser de sig om i markedet efter alternativer.   

Det sidste er der rigtig mange, der gør. Ifølge Forsikring og Pension er antallet af danskere med en lønforsikring mere end tredoblet fra 2009 til 2019. Den udvikling har coronakrisen sat ekstra skub i. Vi har i Købstædernes Forsikring oplevet en stigning i salget af lønsikringer til private på godt og vel 50 procent i år, og størstedelen af salget er sket i andet kvartal.  

Coronakrisen skubber altså til en udvikling, der har været i gang i flere år. Det kunne jeg selvfølgelig som privat udbyder af lønsikring være godt tilfreds med. Når det ikke er tilfældet, er det fordi, tendensen vidner om et offentligt dagpengesystem, som ikke følger med borgernes behov.

Det er uheldigt for den grundlæggende ’samfundskontrakt’ mellem velfærdssamfundet og dets borgere, når en vigtig grundpille i den danske flexicurity-model på den måde er i gang med at forvitre. Det har ingen en interesse i.

Det stigende salg af private lønsikringer i år tolker jeg som et udtryk for, at de danske lønmodtagere er bekymrede for deres økonomiske tryghed på et mere usikkert arbejdsmarked. Og det vil blive forstærket, nu hvor lønkompensationsordningen og hjælpepakkerne udfases.

Danskernes usikkerhed om fremtiden afspejles også i forbrugertilliden, som for første gang siden coronakrisens start er dykket, viser tal fra Danmarks Statistik.

Når vi som forsikringsselskab tilbyder lønsikringer, er det, fordi der er en efterspørgsel på produktet. Alternativet ville være, at mange danskere stod uden et sikkerhedsnet, hvis de blev ramt af ledighed. 

Desværre har coronakrisen gjort, at flere forsikringsselskaber ikke længere tilbyder lønsikring, og vi er endnu færre, der tilbyder produktet til helt nye kunder. Når andre selskaber stopper for salget af lønsikringer, er det formentlig, fordi det ikke er en lukrativ forretning. 

Det er det heller ikke for os lige nu, indrømmer jeg gerne. Men som kundeejet virksomhed ligger fællesskab og solidaritet os naturligt på sinde, også i en tid med lavkonjunktur. Det er jo let at uddele paraplyer, når det ikke regner.

Forsikring handler nu engang om at tage over der, hvor det offentlige hører op. Og netop dét er en kerneproblematik i dagpengesystemet i dag, hvis du spørger mig: Skillelinjen mellem offentlig og privat er for skarpt kridtet op.

Der ligger store potentialer i at udvikle offentlig-private samarbejder på dagpengeområdet, sådan som vi for eksempel allerede kender det fra sundhedssektoren eller bygge- og anlægsprojekter, hvor det offentlige udliciterer opgaver til private udbydere i større eller mindre grad.

Ved at samarbejde med private aktører, der kan byde ind med spidskompetencer og økonomiske muskler, er det muligt at gøre op med ’one size fits all’-tankegangen, der i dag får mange af de bredeste skuldre til at finde andre løsninger.

Tankegangen om, at alle lønmodtagere betaler lige meget til ordningen, uanset indtægt og risiko for ledighed – og også får lige meget udbetalt – er ved at miste sin relevans. Det danske arbejdsmarked anno 2020 har brug for ordninger, der skræddersyes langt mere, så alle oplever at få gavn af at være en del af fællesskabet. Den udvikling kan private udbydere være med til at drive.

I et arbejdsmarked med stigende usikkerhed stiger behovet for tryghed hos de danske lønmodtagere. Det er en virkelighed, som det offentlige dagpengesystem er nødt til at se i øjnene og tilpasse sig – nu mere end nogensinde. I det private er vi allerede i gang.

Anders Hestbech

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.