Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Økonomiske senfølger af Corona giver panderynker

Hvornår ebber de økonomiske dønninger fra corona ud? Diskussionen har kørt siden marts, da man begyndte at fornemme dybden af krisen. Fokus har været på de synlige problemer på kort sigt, men de langsigtede og mindre synlige effekter kan potentielt være vigtigere.

Corona rammer verden

Med økonomiske briller har corona været en grim oplevelse. Ikke alene er eksport og beskæftigelse faldet historisk meget, men effekterne har været verdensomspændende.

Krisens varighed afhænger naturligvis af pandemiens udvikling, og hvordan regeringer i de forskellige lande håndterer situationen. Som noget nyt har økonomer også skullet interessere sig for, om der kommer en vaccine, om man kan opnå varig immunitet, og om senfølger (også psykiske) kan påvirke f.eks. arbejdsudbud i fremtiden. Vi ser ud til at undgå større kaskadeeffekter som f.eks. en ny eurokrise udløst af store budgetunderskud i Sydeuropa.

Pandemien kører stadig, og det har overrasket mange, hvor hurtigt økonomien er kommet tilbage på sporet, når aktiviteten ikke har været direkte reguleret væk.

I Danmark er forbruget allerede tilbage, men det er skævvredet mod nethandel og væk fra f.eks. kultur og rejser. For at vi hurtigt kommer tilbage på sporet, skal vi også se investeringerne og eksporten rette sig. Spørgsmålet er dog, hvornår kan vi forvente, at verden (og EU’s indre marked) slipper af med de barrierer for samhandel, som er blevet indført i corona-tiden.

Barriererne reducerer også den internationale specialisering. Nogle virksomheder vil omlægge praksis, herunder f.eks. forsyningskæder, for at stå mere robust i fremtiden. Det kan desværre være et produktivitetsmæssigt tilbageskridt.

Min bekymring retter sig i det hele taget mod produktiviteten, som er motoren i langsigtet velstandsudvikling. I en 2019-artikel af B. Enke fra Harvard bliver risiko for sygdom kædet sammen med lavere velstand over tid, fordi det får folk til at orientere sig mod familie og mistro ’udefrakommende’. Hvis corona mindsker borgernes udsyn og interaktion fremover, kan det få negative produktivitetseffekter. Vi har ganske enkelt brug for, at dygtige mennesker mødes og udveksler idéer og løsninger.

Fysiske fremmøde på arbejdspladsen har været problematisk. Her har ændrede arbejdsformer, herunder virtuelle møder, skabt stor værdi. Men det er næppe en fuld substitut i alle situationer. Blandt IDA’s medlemmer, som er højtuddannede inden for it, naturvidenskab og teknik, mener syv ud af ti, at virtuelle møder ikke er velegnet til idéudvikling.

Under fire af ti finder virtuelle møder velegnet til problemløsning. Det er derfor sandsynligt, at fraværet af fysiske møder under Corona har ført til et lavere niveau af innovation. Med den reducerede innovation følger tabt produktivitetsudvikling, som vi næppe indhenter igen.

Tillid er godt, og kontrol er dyr. Det kan man godt arbejde videre på. Også efter corona.

Hvis produktiviteten af den ene eller anden årsag sættes permanent tilbage, er nuværende og fremtidige generationer i hele verden blevet fattigere – også selvom man ikke kan udpege det konkrete tab eller offer.

Heldigvis peger de nylige erfaringer med øget hjemmearbejde på, at andre effekter trækker i modsat retning. Generelt har danskerne produceret løs. Måske fordi det er nemmere at holde fokus end i storrumskontoret. Under corona har den danske kultur med tillid og ansvar ikke været så ringe endda. Tillid er godt, og kontrol er dyr. Det kan man godt arbejde videre på. Også efter corona.

BRANCHENYT
Læs også