Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Mørketal er vigtige – også de økonomiske

Der er andet i livet, der tæller, end det der kan sættes tal på. Det er en vigtig pointe for ikke at undervurdere konsekvenserne af nedlukningen.

Corona rammer verden

Coronatiden har haft mange ofre. De døde, syge og pårørende er de mest oplagte. Det er også åbenlyst, at mange virksomhedsejere har lidt store økonomiske tab. Kompensationsordningerne har trods alt kun dækket nogle af omkostningerne. Opsparinger og livsværk er blevet destrueret.

En række lønmodtagere er også ramt. Nogle er f.eks. blevet opsagt. Finder de ikke nyt arbejde, ser de ind i en periode uden indkomst. Eller alternativt et dagpengesystem, som kun giver en amputeret kompensationsgrad, hvis man tjener mere end en gennemsnitlig ufaglært. Og de ufaglærte udgør trods alt kun 22 procent af de beskæftigede.

Men det er ikke hele historien. Der er nemlig tab, der ikke handler om indkomst, og som er mere subtile. En traditionel økonomisk betragtning om arbejdsmarkedet er, at vi arbejder så længe, at lønnen for den sidste time kompenserer os nok for den tabte fritid. Den vinkel på arbejdsmarkedet er slet ikke fyldestgørende, men den opfanger noget centralt: At folk forsøger at optimere deres liv, og at de gerne vil yde en ekstra indsats, hvis de bliver betalt for det.

Det interessante ved arbejdslivet er dog de timer, man arbejder indtil dette punkt. Alle de timer hvor man ligefrem har glæde ved tiden på arbejde. Dén del overser vi, hvis vi udelukkende ser på BNP-tab og tabt indkomst. Men glæden ved at arbejde har for mange været det første offer for nedlukningen.

Tabet handler om at mestre sit felt, samarbejde og gøre en forskel, men nu at være forhindret i det. Både for iværksættere, virksomhedsejere og dedikerede lønmodtagere handler arbejdslivet om mere end indkomst. Det er en af årsagerne til, at man ikke ser en kraftigere negativ effekt af højere marginalskat på arbejdsudbuddet. Folk kan lide at arbejde og skabe værdi i arbejdsfællesskaber.

Pointen har den paradoksale konsekvens, at nogle af de mest værdiskabende og driftige mennesker i Danmark har haft mest at miste ved nedlukningen.

I begyndelsen af maj konstaterede vi, at næsten 6 pct. af lønmodtagerne blandt IDA’s medlemmer var sendt hjem på en lønkompensationsordning. Vi kommer aldrig til at kunne opgøre det tab, det skabte. Men det gør det ikke mindre reelt.

Samme analyse gav en indikation af, hvor meget IDA’s medlemmer holder af deres job. 6,5 pct. af de privatansatte medlemmer har accepteret at gå ned i løn. Et par procent har desuden accepteret henholdsvis arbejdsdeling og reduceret arbejdstid.

Det tilkommer ikke mig at vurdere, om det er det rigtige at gøre. Man bør dog have øje for, om der er tale om midlertidige ordninger for at dele et kortsigtet tab, eller om situationen udnyttes til varigt at sænke lønomkostningerne. Hvis det sidste er tilfældet, er it-specialister, ingeniører, naturvidenskabelige kandidater og andre med høje kompetencer bedre stillet med en ny arbejdsgiver, der kan tilbyde konkurrencedygtige lønninger. Der findes nemlig også arbejdsglæde andre steder.

BRANCHENYT
Læs også