Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Detailhandlen skal forberede sig til en digital jul

Forbrugerne er så småt begyndt at tælle ned til julemåneden, men for de detailhandlende er der ikke et minut at spilde. De skal – allerede i dag - ruste sig til den digital jul, hvis de skal genvinde noget af det tabte salg fra forårets nedlukning.

Corona rammer verden

2020 har været et turbulent år, der har skubbet både forbrugere og detailhandlende i retning af en mere digital hverdag. Mens flere forbrugere i begyndelsen af pandemien tolererede småfejl fra de handlendes onlinekanaler, er tiden nu inde for årets vigtigste eksamen - julehandlen.

Med gaveshoppingen godt på vej er denne vigtige sæson detailhandlens chance for at genvinde noget af det tabte salg fra forårets nedlukning. For uanset om coronakrisen betyder nye butikslukninger eller ej, er én ting sikkert. Det skal nok blive jul - og det betyder også, at danskerne igen vil købe gaver og madvarer for et anseeligt milliardbeløb.

Herunder er fire faktorer, der bliver afgørende for succes, når julehandlen for alvor bliver digital.

  1. Optimerede hjemmesider for nemme købsoplevelser: Når et univers af pæne butikker, smilende ansatte og gennemtænkte produktplaceringer erstattes med et enkelt touchpoint, hjemmesiden, er kvaliteten altafgørende. Konkurrenter står klar med næb og klør, og små fejl kan være nok til, at kunder skifter til en bedre hjemmeside.
  2. Styr på kapacitet og køsystemer: Som juletiden kommer nærmere, stiger mængden af gaveindkøb også. Flere online-butikker oplevede i begyndelsen af nedlukningen, at deres hjemmesider var nede, fordi de ikke var forberedt på den øgede efterspørgsel. Detailhandlen gør derfor klogt i at undgå dette problem ved enten at øge serverkapaciteten i god tid eller indføre et fornuftigt køsystem, så kunderne ikke løber til konkurrenten, som stadig holder åbent.
  3. Sikkerhed for levering og miljø: Fysiske butikker har fortsat nogle fordele, når det gælder køb af mere skrøbelige varer. Her har forbrugeren selv ansvaret for fragten, og varen er hjemme på samme tid som forbrugeren selv. Online-butikker skal tage forbehold for disse faktorer i deres digitale købsoplevelse ved at garantere leveringsdato- og tid, udvidede returneringsmuligheder og ikke mindst ved at anvende miljøvenlig emballage til den miljøbevidste kunde.
  4. Glem ikke telefonen! Handel via telefon er eksploderet de seneste år. Selvom det i 2019 stadig var mest almindeligt at undersøge produktet på telefonen og foretage købet på en computer, har det ændret sig drastisk i 2020. Coronakrisen har gjort stort set alle forbrugere til onlineshoppere, og hver en enhed er nu en potentiel salgskanal. Det kan derfor betale sig at øge fokus på at gøre smartphoneoplevelsen mindst ligeså god som oplevelsen på computer - hvis ikke bedre.

Forbrugerne er så småt begyndt at tælle ned til julemåneden, men for detailhandlen er der ikke et minut at spilde. De skal ruste sig til den digital jul - allerede i dag.

BRANCHENYT
Læs også