Ny rolle til vismændene bør løsne budgetlovens stramme tøjler
Lovprogrammet lægger op til en ny, udvidet rolle for Det Økonomiske Råd, der også er kendt som vismændene. Med den rolle kunne man passende begynde at lytte til rådets anbefalinger om at løsne tøjlerne i en unødigt stram budgetlov.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Det er ellers sjældent, at der er meget nyt på lovprogrammet for Finansministeriet ud over finansloven og budgetlofter. Men i år er en undtagelse.
Et af de nye initiativer indebærer en ny, udvidet rolle for Det Økonomiske Råd (DØR), som bliver førsteudfordrer i forhold til Finansministeriets regnemodeller. De økonomiske vismænd skal som den finanspolitiske vagthund foretage et eftersyn af Finansministeriets skøn over adfærdsvirkninger af offentlige indtægter og udgifter.
Lovændringen bliver et ”følg eller forklar-princip”, hvor ministeriet skal rette ind efter DØR, medmindre der er en god forklaring. Men hvilken praktisk betydning får DØR’s nye rolle? Det er uklart. DØR har i årevis talt for døve ører, når det drejer sig om budgetloven, som er unødvendigt restriktiv. Ligesom bl.a. EU-Kommissionen har DØR talt for, at underskudsgrænsen for den strukturelle saldo på 0,5 pct. af bnp kan øges til 1 pct. uden at sætte den økonomiske holdbarhed over styr.
Det vil styrke troværdigheden om DØR’s nye rolle, hvis Finansministeriet vælger at ”rette ind”, når budgetloven skal revideres efter årsskiftet. Det vil give dansk økonomi bedre manøvrerum til at komme godt igen efter en bølgedal. En højere grænse ville have kunnet betyde, at finanspolitikken kunne have fået et ekstra skub på knap 12 mia. kr. i 2021 oven i lempelsen på ca. 21 mia. kr.
De fleste danske prognoser er blevet gradvist mere positive over det seneste halvår, bl.a. godt hjulpet af udbetalingen af de indefrosne feriepenge. Om vi alligevel kommer til at mangle de ekstra penge i ”krigskassen”, nu hvor coronaens anden bølge ruller ind over Europa, er det selvfølgelig for tidligt at sige noget om. Men principielt bør stive budgetregler ikke sætte grænser for statens mulighed for at afbøde en økonomisk krise, når økonomien, som det er tilfældet i Danmark, er holdbar.
Ja, Finansministeriets seneste mellemfristede fremskrivning viser, at den såkaldte ”hængekøje” er blevet både længere og dybere med store strukturelle underskud, som fra 2032 til 2054 vil overstige 0,5 pct. Men det ændrer ikke på, at dansk økonomi er holdbar på langt sigt.
Så den lange periode med store strukturelle underskud er ikke økonomisk uholdbar. Den er derimod politisk uholdbar, fordi politikerne vil blive tvunget til at skære ned eller øge skatterne for at holde sig på den rigtige side af de 0,5 pct. – også på tidspunkter, hvor der er brug for at sætte skub i økonomien for at afværge et tilbageslag.
Det kommer ikke til at gå godt i længden, så også af den grund skal der skabes større albuerum fremadrettet.
