Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Presset på ECB vokser: Sydeuropæiske medlemmer vil have yderligere stimuli nu

Meget tyder på, at vi kan se frem til ændringer af den europæiske pengepolitik inden for de kommende måneder.

Corona rammer verden

Den Europæiske Centralbank (ECB) er netop nu i fuld gang med en såkaldt ”strategisk gennemgang” af pengepolitikken, som ECB-chef Christine Lagarde igangsatte tidligere i år. En gennemgang, der skal afsluttes inden årets udgang, og som inden længe kan betyde ændringer af den europæiske pengepolitik på linje med det, man har set for nylig i den amerikanske pengepolitik.

Vurderet på de seneste udmeldinger fra Lagarde analyserer ECB både inflationsmålsætningen og selve opgørelsen af inflationen i eurozonen, hvilket kan få direkte konsekvenser for fortolkningen og eksekveringen af pengepolitikken på den anden side af den strategiske gennemgang.

De igangværende strategiske overvejelser kommer samtidig i en periode med en lavere end forventet inflation, der i september igen faldt yderligere tilbage til minus 0,3 procent og nu befinder sig på det laveste niveau siden 2015/ 2016 – og før det siden 2009 under finanskrisen. Med andre ord uhyggeligt langt fra ECB’s mål om en inflation omkring 2 procent.

Ny fløjkrig i ECB

Hvad der imidlertid var endnu mere signifikant i septembertallene, var et fald i den underliggende inflation fra en all-time-low på 0,4 procent til en ny all-time-low på 0,2 procent. Med faldet i den europæiske inflation – herunder kerneinflationen, der i forvejen aldrig har været lavere – ligger der således også et mere kortsigtet pres på ECB op til det næste rentemøde torsdag den 29. oktober.

I referatet fra det seneste møde 10. september, der blev offentliggjort i sidste uge, fremgik det, at stemningen og diskussionen på mødet på nogle områder var mere negativ, end det Christine Lagarde verbalt gav udtryk for på pressemødet. Ifølge referatet var den vedvarende svaghed i inflationen, herunder nedadgående pres fra valutakursen, samt øgede risici skabt af en genopblussen i covid-19, centrum for diskussionen blandt ECB-medlemmerne.

Faldet i kerneinflationen brager desuden lige ind i den diskussion, der også blev rejst i forbindelse med Lagardes seneste tale i Europa-Parlamentet, hvor der blev spurgt til den forskel, der p.t. er i udtalelserne fra flere ECB-medlemmer.

Den ene fløj (bestående af fortrinsvis medlemmer fra Sydeuropa) vil have yderligere stimuli nu, mens den anden fløj (bestående af fortrinsvis medlemmer Nordeuropa) ønsker at se tiden an.

Den ”nordeuropæiske fløj” synes i øvrigt, at det allerede vedtagende obligationsopkøb (QE), svarende til 60 procent af det europæiske BNP, er rigeligt stimuli, og at Sydeuropa allerede har fået ekstra støtte i forbindelse med den historiske fælleseuropæiske redningsfond på samlet 750 milliarder euro, hvoraf de 390 milliarder bliver direkte overførsler – og dermed gaver – mens de resterende 360 milliarder bliver lån.

QE-opkøb er fortsat det foretrukne våben i arsenalet

Lige meget, hvor man tager sit udgangspunkt, kommer en diskussion om yderligere stimuli op på pressemødet efter det næste rentemøde, der finder sted torsdag den 29. oktober. Mest taler fortsat for, at Nordeuropa har de tungeste stemmer frem til decembermødet 10. december, men det fortsatte fald i den underliggende inflation presser den anden vej.

Det, der taler for, at ECB venter lidt endnu med nye beslutninger om pengepolitiske stimuli, er, at der på decembermødet kommer nye økonomiske fremskrivninger fra ECB-staben. Ser inflationstallene til den tid lige så svage ud som nu – hvilket ECB selv forventer – kommer der sandsynligvis en officiel nedjustering af inflationsestimatet i de nye fremskrivninger, som åbner op for yderligere pengepolitiske stimuli.

Disse stimuli bliver med stor sandsynlighed en udvidelse af obligationsopkøbsprogrammet PEPP, selvom ECB i det seneste referat fastholder, at renten fortsat er en del af våbenarsenalet. Der er dog fortsat stor modstand mod yderligere rentesænkning fra bl.a. tyskerne, der i flere år faktisk har efterspurgt højere rente!

Ifølge ECB forventes inflationen kun at ligge på 1,3 procent ved udløbet af deres forventningshorisont i 2022, og da det officielle inflationsmål lyder ”tæt på, men lige under 2 procent”, har højere renter derfor fortsat meget lange udsigter. Samtidig køres der i disse år med historisk store budgetunderskud, og offentlig gæld opbygges i et tempo, som ikke er set i mange årtier.

Det vil med stor sandsynlighed medføre, at centralbankerne er tvunget til at fastholde ultralave renter i mange år fremadrettet for at mindske deres respektive staters låneomkostninger.

BRANCHENYT
Læs også