Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Økonomisk Europa-tour: Tesla, tyske lækkerier og benløse spanske fugle på taget

Mens Tesla er topscorer på aktiemarkedet, er det tyske bilfabrikslækkerier der dominerer på die Autobahn. Det viser ”studieresultater” fra en Tour de Europa midt i en Covid-19 tid.

Per Hansen, investeringsøkonom Nordnet

Lad det være sagt og indrømmet med det samme: Mine økonomiske observationer set igennem en Europa-tour i autobahn-perspektiv bærer ikke prædikatet statistisk signifikans, men dækker mere over stikprøver og egne konklusioner i forbindelse med en sommerferie. Alligevel vil jeg tillade mig at hævde, at der i det mindste er et gran af virkelighed i observationerne.

Tesla fejrer den ene succes efter den anden. På aktiemarkedet og hjemmemarkedet USA og i Norden hos grønne forbrugere. Når det kommer til europatrafikken og højhastighedsferiekørsel, ser det noget anderledes ud. På turen fra hovedstadsområdet og ned til det sydlige Spanien var det småt med elektriske indtryk. Antallet af Teslaer, som vi mødte efter Danmarks grænse og 2700 km senere, kan nærmest tælles på en hånd. Det kan skyldes mangel på ladestandere, ladetid eller bilens trods alt lidt reducerede aktionsradius før genladning. Uanset hvad der er det rigtige svar og vigtigste faktor, gør fraværet af Teslaer indtryk midt i en tid præget af ekstrem Elon Musk-hype.

Tyskerne, franskmændene og Spanierne har i et vist omfang præference for lokalt producerede biler med den overnationale fællesnævner, at en biltælling klart indikerer, at skal det kørselsmæssigt være rigtig dejligt, samler interessen sig om de tyske lækkerier fra Mercedes, Porsche, Audi og BMW. Denne succes på motorvejen står i skærende kontrast til børsværdierne, hvor det er svært at få øje på de opløftende momenter. Investorerne kører i Tesla, men den virkelige forbrugerverden sidder i tyske biler.

Når man har kørt blot nogle få hundrede kilometer i Nordtyskland, og på den måde indsamlet de første vejdata, får man indsamlet nogle indtryk, som viser sig at holde på hele vores tur. Stikprøverne bliver til virkeligheden, når populationen udvides. Vi er ikke alene på vejen, men antallet af danske nummerplader med et ”DK”-mærkat er så skræmmende få, at vi løbende bliver mindet om, at vi befinder os i midt i en usædvanlig covid-19-tid, hvor man endnu ikke kan tillade sig med overbevisning at hævde, at vi kan skimte afslutningen på smitterisiko, nedlukning, brugbare vacciner og hvordan tiden derefter vil forme sig.

I Tyskland møder vi tyske nummerplader. I Frankrig er det de franske, som dominerer, inden de spanske tager over lige omkring Perpignan. Covid-19 står i lokalturismens tegn. Turisterne bliver hjemme og udforsker de lokale attraktioner. Det samme som vi har hørt og set i Danmark. Med modifikationer forstås.

Mens de danske sommerhuse og vest- og nordjyske kystbyer har været fyldte med ferierende, lider restauranter og hoteller. Ikke mindst i København. Udlændinge mangler her til at give en Michelin-stemning på middagstallerknen. Det samme gælder i Spanien. Nedlukningen af Europa og nye og for høje smittetryk i Spanien kombineret med større udfordringer på det vigtigste spanske turistmarked i Storbritannien, gør 2020 til en dårlig sommer for Spanien.

Hvis nogen, uden for finansmarkederne, klør sig i håret og undrer sig, er det helt naturligt.

Spanien mangler de turister, som er en stor og meget væsentlig indtægtskilde. Den store europæiske hjælpepakke, som kommer i form af tilskud og lånefaciliteter og bl.a. skal gå til grøn omstilling, er en kærkommen hjælp. Det er dog ikke givet, at den kommer til at give den hjælp, som beslutningstagerne gerne så. Ikke fordi grøn omstilling ikke kan være positivt. For et land, som er meget afhængigt af turister, vil grøn omstilling i første omgang være benløse fugle på taget, mens det, som der er brug for i dagligdagen og her og nu, er indtægter fra turisterne.

2020 bliver på mange måder en helt anderledes sommer. Også og især økonomisk. Mens vækstraterne bakker, hjælpepakker findes frem af rundhåndede finansministre og seddelpressen kører i højeste grad hos centralbankerne, stikker Teslas aktiekurs af fra det hele. Lige om lidt bliver aktien skåret i femtedele, fordi succesen som børsnoteret selskab er så stor, at en aktiekurs på noget nær 2000 US-dollar er mindre spiselig og gør aktien mindre omsættelig. Hvis nogen, uden for finansmarkederne, klør sig i håret og undrer sig, er det helt naturligt.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.