Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Nu er det Jørgens tur. Han vil IKKE på pension. Hjælp ham

Som 63-årig var Jørgen gjort klar til fyring på grund af alder. Men vel ville han ej. En skamplet står og lyser.

Det her bliver kedeligt. Så er du advaret. Vi skal nemlig en tur med det transportbånd, der hedder den kongelige danske velfærdsstat. Her bor du, ligesom alle andre danskere, i en kasse, der bevæger sig fremad i raslende ryk.

Hvis du i disse timer er 6 år gammel, er du og din kasse nået til Destination 0. klasse, hvor du vil modtage 27,8 timers undervisning pr. uge inden for seks kompetenceområder, der er beskrevet af Børne- og Undervisningsministeriet med seneste opdatering den 24. april 2020.

Husk madpakken.

Er du 66 år, er du kommet til Destination Folkepension, hvor livet ifølge reklamer for tandproteser og rejser til Alsace først rigtigt begynder. Tjuhej.

Ved Destination Folkepension står alle af, plus/minus. Transportbåndet er kodet til, at 66 år er endestation for ophold på arbejdsmarkedet og overgang til et liv med golf, museumsbesøg og gåture med hunden. Altså lykken.

Jørgen ville bare ikke stå af. Han ville ikke. Jørgen hedder Haukohl til efternavn og arbejder fra morgen til aften i en alder af 76.

Hans titel er projektdirektør. Han er ekspert i affaldsforbrænding, er rådgiver på anlæg fra Hørsholm til Singapore og har 100 rejsedage om året. Derfor er det, som han siger, mest praktisk at være single.

Den kongelige danske velfærdsstat har selvfølgelig prøvet at sætte Jørgen Haukohl og hans kasse af på Destination Pension. Der skal jo være orden i tingene.

Hans arbejdsgiver, Rambøll, havde derfor en alderspolitik. Det ord skal du smage på. Inde i det ord bor summen af al systemtænkning og al kapitulation til et menneskesyn, der betragter individer som bindevæv med forskellig alder. Efter Rambølls alderspolitik - som de nu har afskaffet - skulle bindevæv på ledende poster gå af som 63-årige.

Jørgen ville bare ikke. Han ville ikke, og her hjalp hans enorme viden om affaldsforbrænding og hans position som direktør. Han fik en ordning. Den har han endnu.

Hænger du på? Godt. Så skal du høre, hvorfor Jørgens historie er en skamplet på det danske samfund. Det er der tre grunde til.

Jørgen er kompetent, værdiskabende og dedikeret. Alligevel skulle han smide sit personaleansvar som direktør i forhandlingspuljen for at beholde retten til at arbejde. Nu har han arbejdet videre i 13 år – og det fløjter stadig derudad. Hvad siger det om en bindevævsbaseret pensionsalder?

Grund nummer to: Medier nærer så næsegrus respekt for transportbåndets indre logik, at de skriver historier om danskere, der IKKE står af båndet på det foreskrevne tidspunkt, som om de levede på kanten af al normalitet.

Næsten særlinge-agtigt.

»Se Jørgen. Han er mærkelig. Han står op for at arbejde, selv om han kunne gå til hyggeskak hos Ældre Sagen på Frederiksberg«. Og, pardon: Hvem f… ville hæfte sig ved, at Jørgen havde fravalgt at leve i et fast parforhold for at kunne arbejde, hvis han var 36 eller 46? Vågn op.

Skulle I ikke også bore i, om Jørgen ser en kvinde nu og da? For så er særlingebilledet da komplet. Tænk, han både arbejder og dater og er 76. Mon han også bor i et skur i Gribskov og lever af citronvand og kattemad?

Grund nummer tre: Bindevævslogikken har sat sig som en klistret sandhed inde i danskerne selv. Da Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet i 2019 spurgte til danskeres syn på medarbejdere, der var over 60 år, stod billedet knivskarpt.

De kan ikke lære nyt, men de er pålidelige og loyale. Se, det passer jo lige på Jørgen. Han rejser verden rundt for Rambøll og er toppen af poppen inden for ny viden om affaldsforbrænding. For øjeblikket er han rådgiver på opførelsen af verdens største anlæg. Det er ved at blive bygget i Asien.

Men det hele er nok en fejl, mon ikke? Fordi ingeniørfirmaet ikke har læst undersøgelsen fra Aalborg Universitet og fyret Jørgen for at mangle udviklingspotentiale og ansat en 33-årig familiefar, der lever et liv uden skygge af passion for noget som helst, som Jørgens kompetente afløser.

Der findes desværre ikke nogen Sofie Linde, der til “Zulu Awards“ har talt om skampletten.

Den syge kultur, der lader 40- og 50-årige, der ikke har mere på tanken at give til firmaet og samfundet end at sidde og automanøvrere sig til den kongelige danske velfærdsstats jernkors – pensionen – imens folk som Jørgen må kæmpe tavse kampe mod fordomme, alderspolitikker og passionsløse familiefædre m/k for at beholde et arbejde, de mestrer og brænder for. Ja, Jørgen klarede den. Men de andre?

En skamplet er det. En skamplet.

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes på anders@heidekom.dk.

BRANCHENYT
Læs også