Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Efterårsferie. The executive way. Uden faldskærm

Bestå hellere kastanjedyrs- og kakaotesten. For uge 42 er som uge 52. Bare sværere.

Uge 42 er en slags forpremiere. Du har en fair chance for at klare julen og uge 52, hvis du klarer denne uges kastanjedyrs- og kakao-test, hvor man skal hygge sig og være sammen og småskændes og læse arbejdsmails på et toilet i Leos Legeland i Herlev.

Efterårsferien havde engang et formål. Slå selv efter. Formålet var, at børn skulle samle kartofler op. De havde ”fri” en uge, fordi de skulle samle kartofler op. Fra morgen til aften på endeløse marker. I mudder til anklerne. I regnvejr. Imens hostede de og frøs og kaldte på deres mor, der sad og arbejdede på at integrere firmaets it-omkostninger i næste års koncernbudget.

Men omkring 1950 kom roeoptageren, og så blev efterårsferien formålsløs. Bortset fra det sværeste i verden: At hygge sig. Sammen. Da den moderne velfærdsstat tog form, opstod den tanke, at mor og far kunne tage fri fra budgetlægningen et par dage i uge 42. Med ungerne. Det lød nemlig godt, at familien havde været i skoven og samle en palle kastanjer og fire kilo kantareller, mens Alma og Noah havde pludret om livet i børnehaven, og mor og far havde skiftedes til at svare ”Ej, hvor godt!” og være på conference calls.

I den moderne version af efterårsferie, der begynder at slå igennem i de tidlige 1990’ere, tager mormor og farmor de dage af efterårsferien, hvor mor og far er på arbejde. Så går turen til Frilandsmuseet eller det økologiske besøgslandbrug ved Brabrand, alt efter hvor der er mobildækning.

Det lyder nemlig også godt, at Alma og Noah har haft kvalitetstid med deres bedsteforældre, selvom det var med en iPad i museumscafeteriaet, fordi det regnede. Det lyder ikke godt, at de har kørt børnehave-rutine hele uge 42. Det lyder lidt som at sætte Amalie og Noah af i ”Solsikken” tredje juledag. Med madpakke og eftermiddagsfrugt, og ”Far henter jer nok sent i dag, ok?” Fordi der anden juledag opstod uventede problemer med koncernbudgettet.

Ferie gør det grimme ved en gråvejrs- og arbejdsbedøvet krop. Den mærker ting. Behov.

Efterårsferie the executive way er altså temmelig meget som juleferie. Der er godt nok kakao i stedet for gløgg og kastanjer i stedet for nødder, men man skal stadig tabe i ludo, hygge sig og arbejde, når ungerne er lagt i seng. Og apropos seng: I sengen – altså ens egen - kan der ligge en partner, der i uge 42 pludselig mærker ting. Hun mærker ellers ingenting. Det er rart. Man kan nemmere arbejde med sit koncernbudget, når ens partner mærker ingenting. Men ferie gør det grimme ved en gråvejrs- og arbejdsbedøvet krop. Den mærker ting. Behov.

Og her er uge 42 værre end uge 52. Mere direkte. Hudløs. I uge 52 kan man forklare, at siden juletræsfesten i koncernregnskabsafdelingen, hvor Alma fik et antivirus-program og Noah et skalérbart cloudlager af julemanden, har maven været i uorden. Det blev ikke bedre af, at svigerfamilien i Aalborg havde glemt et plantebaseret alternativ til sild og ribbensteg i går. Så alt udsolgt og sov godt, skat. I morgen, fjerde juledag, skal vi jo også tidligt op, ikke? Frokost hos min syge moster, du ved. I Esbjerg. Møs.

Uge 42 har ikke noget korset af afstivende ritualer til at afbøde angrebene. Efterårsferien er showtime. I juleferien kan man blive svimmel af portvinen og skidt tilpas af sylten. Det er legitimt. Far kan med god samvittighed lægge sig på sengen med snuden i vejret og kigge op i stukloftet. Alene. Længe. Den går ikke i uge 42. Er nogen måske – seriøst - blevet dårlige af ovnbagte rodfrugter med vildtragout og syltede tyttebær fra Løgismose? Har nogen været til så mange efterårsfrokoster, at kroppen klappede sammen? Come on!

Når uge 42 og dens fridage ruller, kommer kortene på bordet. Efter kastanjedyrene og kakaoen indfinder pausen sig. Her mærker mor og far, om de mærker ting eller ingenting. Alma og Noah er faldet i søvn i sommerhusets sofahjørne. Mobildækningen er elendig. Den eneste lyd er en snurren fra køleskabet. Det er tid.

SÅ nådesløs er uge 42. Mens træerne taber bladene, Irma har vildt på tilbud og Kvickly sætter julevarerne frem, er det blevet tid. The executive way. Nogen skal mærke ting sammen. Nogen skal mærke, om tilstanden kan holde julen over. Efterårsferien er forpremieren.

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes på anders@heidekom.dk.

BRANCHENYT
Læs også