Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Måske skulle vi også kippe lidt med flaget for det analoge

Den amerikanske valgproces er et godt eksempel på, at digitaliseringen ikke nødvendigvis er en forbedring.

»Den amerikanske valgproces er i vid udstrækning designet ud fra en tro på, at teknologien kan sikre et hurtigere og mere korrekt valgresultat end mennesker.« Foto: Reuters/Hannah McKay

I juli offentliggjorde FN målingen E-Government Survey 2020, som omfatter 193 lande og rangerer verdens lande efter, hvor langt fremme de er med offentlig digitalisering. Danmark lå for anden gang i træk på en førsteplads, hvilket gav anledning til en del klap på egne skuldre hos embedsfolk, politikere og erhvervsfolk.

Selv om det i mange år har været et politisk mål at digitalisere infrastrukturen, er der dog ét offentligt anliggende, som stadig er forbløffende analog; nemlig valgprocessen. Og i en tid, hvor vi danskere kan blive skilt og ordne vores økonomi online, kan det synes noget oldnordisk, at vi skal ned på et valgsted, stå i kø i regnvejr og bøvle med en ofte alenlang og svært håndterbar stemmeseddel, når vi skal afgive vores stemme. Men når vi ser på det kommende præsidentvalg i USA, giver vores analoge stemmeafgivning måske mere mening.

Præsident Donald Trump har gentagne gange meldt ud, at han ikke nødvendigvis vil acceptere et valgnederlag. Det gjorde han også, inden han blev valgt i 2016, og når han kan slippe relativt godt afsted med det, skyldes det, at tilliden til valgprocessen i forvejen hænger i en tynd tråd.

Årtiers fejlslagne investeringer i valgteknologi betyder, at det ikke har været muligt at levere et overbevisende bevis for valgresultatet ved flere valg. Mest tydeligt var det ved valget i 2000 mellem George W. Bush og Al Gore, hvor det i sidste ende var højesteret, som de facto og på tvivlsomt grundlag kårede en vinder, men også ved valget i 2016 kan der med rette sås tvivl om, hvorvidt de russiske hackere rent faktisk formåede at manipulere valgresultatet.

Den amerikanske valgproces er i vid udstrækning designet ud fra en tro på, at teknologien kan sikre et hurtigere og mere korrekt valgresultat end mennesker. Mens der på skrivebordsniveau kan argumenteres godt for, at det er tilfældet, viser erfaringerne fra virkelighedens verden, at man skal kunne bevise et korrekt valgresultatet på troværdig vis, såfremt teknologien svigter – hvad end det er på grund af utilsigtede tekniske uheld eller ondsindede angreb på valgprocessen.

I Danmark har vi indtil videre valgt at lade selve stemmeafgivningen være analog, så vi kan tjekke stemmesedlerne, og vores valgproces tager højde for, at beviset for resultatet af et Folketingsvalg skal kunne efterprøves, hvis der er tvivl om, hvorvidt det afspejler vælgernes stemmer.

I mange årtier har denne analoge anordning været med til at sikre, at der ikke har været udpræget folkelig tvivl om den siddende statsministers legitimitet, hvilket bl.a. afspejles i en tårnhøj stemmeprocent. I et af verdens mest digitaliserede lande er det også noget, vi kan være stolte af; at vi rent faktisk kan lade være med at digitalisere, når de analoge løsninger er bedre.

Carsten Schürmann er professor på IT-Universitetet i København, hvor han leder Center for Information Security and Trust. Jari Kickbusch er forskningskommunikatør og forfatter. Sammen har de observeret valg og rådgivet politikere og valgadministratorer i en lang række lande, deriblandt Egypten, Australien, Norge og Estland. Ved det amerikanske præsidentvalg i 2016 observerede de valgprocessen i Washington D.C., Maryland og Virginia.

BRANCHENYT
Læs også