Slet alt nyt ulæst. Så går du ikke i nogen fælder
En digital virkelighed med indbygget svindel udfordrer danskernes pligtfølelse. Hvorfor åbne noget ukendt?
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
En advokat har sendt mig en mail. Om et dødsfald. Det hele er meget tragisk. Og så alligevel ikke. Afdøde er gået bort, uden at nære slægtninge har kunnet opspores, og for mit eget vedkommende må jeg indrømme, at jeg heller ikke har nogen klar erindring om manden. Faktisk ingen. Alligevel har han efterladt mig 10.316.000,03 amerikanske dollar.
Altså tre cent oven i mere end ti millioner dollar. Skriver advokaten til mig. Det er jo da en del penge.
”Fup”, siger du. Men er du sikker? Ville barrister Hermann Djogbe Esq. fra Hermann Djogbe Law Firm skrive og bede om mit samtykke til at præsentere mig som afdødes nærmeste pårørende for retten i …. noget… hvis ikke der var kød på benet? Ville alarmfirmaet VeriSure ringe til en 79-årig dame i Søborg og fortælle hende om risikoen for hjemmerøverier, så hun blev bange, hvis det ikke flød med grove hjemmerøverier? I 2018 for eksempel i alt fem. Fordelt på 2,5 mio. husstande. Og ville en pensionsmægler fra et svenskklingende firma anbefale en fond, der kan forudsige stigninger på aktiemarkedet før alle andre fonde, hvis det var - fup?
Der kan du se. Det her handler ikke om sandhed contra løgn. Det handler om sandsynlighed.
Det er derfor, at du ikke er idiot, hvis du på et tidspunkt klikker på et link eller besvarer en mail, der får din bankkonto til at vokse nedad. Du har mere fejlbedømt en sandsynlighed. Den slags sker. Skat fejlbedømte for eksempel sandsynligheden for, at en forretningsmand med adresse i Dubai virkelig kunne have 12,7 milliarder kroner til gode af den danske stat. Så manden fik sine penge i takt med, at han indsendte anmodninger om refusion af dansk udbytteskat. Da tågen lettede, mente Skattestyrelsen at kunne se, at de havde været udsat for groft bedrageri.
Sandsynlighedsberegning. Dét er nøgleordet. Hvor sandsynligt er det for eksempel, at man betagende simpelt og på én gang kan rense store mængder vand og varme det op ved at koble to elektroder til en almindelig stikkontakt? Meget lidt sandsynligt, mener en pensioneret ingeniør. Læs selv føljetonen om Waturu på Finans.
Mens opfindelsen børsnoteres, investorer melder sig, de gode nyheder står i kø, og kursen på selskabet 14-dobles, bliver han ved med at betvivle, at idéen holder. Hvordan sagen står i dag? Den revolutionerende vandvarmer er endnu ikke i drift.
Du har muligvis et spamfilter, der befrir dig for en del sandsynlighedsberegninger. I familie med advokat Hermann Djogbe er prinsessen, hvis indefrosne formue kan frigives med din hjælp, og den sydafrikanske arving til adskillige diamantminer, der høfligt spørger, om han må deponere et stort beløb i krugerrand på din bankkonto til enkelte detaljer er faldet på plads. Mod fyrstelig betaling, naturligvis. Opgiv venligst registrerings- og kontonummer. Det er de nemme beregninger.
Så er der de lidt sværere regnestykker. Naturligvis er de nemme for dig, men alle andre har måske ikke samme klarsyn. Jeg holder her særligt af servicemeddelelser fra kendte og anerkendte institutioner, der vil gøre opmærksom på, at en fejlretning eller bekræftelse er nødvendig.
Jo mere danskerne skal løse sandsynlighedsberegninger for at navigere i en digital virkelighed, jo mere udfordres deres pligtfølelse.
Efter en række venlige mails fra blandt andet Post Nord, Paypal og Skat, der efterspurgte bankoplysninger og/eller indbetaling af en beskeden restance, bad et selskab, der sørger for, at man kan køre over Danmarks store broer uden at betale kontant, mig ringe til dem for at få dimsen genåbnet. Godt at man da havde nærlæst henvendelserne fra prinsesser og sydafrikanske arvinger. Som om.
Hende, der tog telefonen, havde øvet sig i at lyde troværdig og forklare, hvorfor et skifte af bank og visakort får app’en til at lukke.
Nice try, forklarede jeg hende, men vi er heldigvis nogen, der kender melodien. Medarbejdere som hende er ansat til at lægge normalbegavede danskeres skepsis i blød. De påstår stædigt, at deres virksomhed findes. De insisterer på at have et legitimt behov for kortoplysninger. De fremturer. Hun næsten stampede i gulvet, da jeg lagde på.
Fup har altid eksisteret, men det digitale Danmark kan have nogle udfordringer foran sig. Jo mere danskerne skal løse sandsynlighedsberegninger for at navigere i en digital virkelighed, jo mere udfordres deres pligtfølelse. Incitamentet til at slette alt nyt ulæst er stort. Sådan slipper man for at gå i fælder.
Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes på anders@heidekom.dk.
