For aktiemarkederne er valget i USA ikke afgjort endnu
Aktiemarkederne reagerer på den uforudsigelighed, som det amerikanske valg har båret præg af.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Før, under og efter det amerikanske præsidentvalg har aktiemarkederne fluktueret voldsomt. Forud for 3. november var det meningsmålinger, covid-19 og strandede forhandlinger om en finanspolitisk stimuluspakke som dominerede. Efter valget har katalysatorerne for aktiemarkederne været et lidt overraskende valgresultatet, men også Trumps manglende anerkendelse af valgresultatet samt positive nyheder på vaccinefronten fra Pfizer/BioNTech.
Trump og Bidens politiske agendaer er på mange punkter hinandens modpoler: Multilateralisme contra protektionisme, klimavenlig contra klimafornægtelse, stigende skatter contra lavere skatter, regulering contra deregulering, osv. Derfor er det også problematisk for aktiemarkederne, at vi endnu ikke kender det endelige valgresultatet. Lørdag den 8. november blev Biden erklæret som vinder af de største mediehuse. Men en uge efter valget tæller man fortsat i 11 stater. Desuden er valget til Senatet uafklaret.
Op til valgdagen pegede meningsmålinger og modelresultater på 90 pct. sandsynlighed for en sejr til Joe Biden. En uge senere ser dette også ud til at blive tilfældet. Til gengæld så det også ud til, at demokraterne ville få flertal i Senatet – en såkaldt ”blå bølge” med total demokratisk dominans. Dette ser derimod ikke ud til at blive tilfældet.
I hvert tilfælde må vi vente til 5. januar med et svar på dette vigtige spørgsmål. Denne dag skal der være omvalg for staten Georgias to pladser i Senatet, som i dag tilhører republikanerne. Hvis de to pladser i Senatet fra North Carolina og Alaska, som også er uafklaret en uge efter valget, som ventet går til republikanerne, skal demokraterne altså vinde begge valg den 5. januar for at få flertal i Senatet. Det er ikke det mest sandsynlige scenarie, men kan ikke helt udelukkes.
Det bizarre er, at omvalgene til Georgias to pladser i Senatet vil få afgørende betydning for den politik, som Joe Biden kan føre indtil midtvejsvalget i 2022. Hvis demokraterne svinger sig op på 50 pladser i Senatet, og vicepræsident Kamala Harris’ stemme dermed bliver afgørende, vil Biden-administrationen i vid udstrækning kunne gennemføre den politik, man er gået til valg på.
Det indebærer ikke mindst stigende selskabsskatter, højere personskatter for øverste indkomstgrupper samt kapitalgevinstbeskatning. Desuden er der lagt op til omfattende regulering indenfor de større teknologiselskaber, energiselskaber samt medicinalbranchen. Skatter og regulering er ikke noget aktiemarkeder bryder sig om.
Til gengæld vil det være ventet, at de finanspolitiske stimuli under en ”blå bølge” vil være væsentligt større, end i en situation, hvor man er afhængig af det republikanske flertal i Senatet. Desuden vil europæiske aktier og emerging market-aktier få glæde af klimaagenda, større finanspolitiske stimuli samt øget globalisering.
På den helt korte bane er der også potentiale for uro katalyseret af Trump, som nægter at anerkende nederlaget. Selvom han næppe kan forhindre Joe Biden i at indtage Det Hvide Hus, besværliggøres og forsinkes overdragelsesprocessen. Den kan først indledes, når chefen for General Administration Services, Emily Murphy, anerkender Joe Biden’s valgsejr.
Højst usædvanligt er dette ikke sket endnu. At dømme ud fra udviklingen på aktiemarkedet er forventningen klart, at Joe Biden bliver USA’s 46. præsident. Men inden det sker, vil Trump og hans nærmeste partisoldater skabe noget uro. Og på grund af covid-19 sker det på et økonomisk sårbart tidspunkt.
