Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Nej, problemet med uligeløn er ikke pludselig forsvundet

Tænketanken VIVE har tilsyneladende fået lønforskellen mellem mænd og kvinder til at skrumpe voldsomt ind. Vupti. Men desværre hviler analysen på en variabel, som ikke holder.

Da Eva Kjer Hansen vendte tilbage som ligestillingsminister i 2018 efter at have været væk i 13 år fra posten, kunne hun konstatere, at den uforklarede lønskel mellem mænd og kvinder fortsat lå omkring 7 pct. Det vil sige den del af lønforskellen, som ikke kan forklares med forskelle i eksempelvis erfaring og uddannelse. Eller med forskelle i, hvor vi arbejder, og hvad vi laver.

Det fik den daværende regering til at igangsætte en analyse af den uforklarede lønforskel. Opdeling af lønforskellen i en forklaret og uforklaret del udspringer af en teknik, der har været flittigt brugt gennem de seneste 50 år. Den bagvedliggende tanke bag metoden er, at de samme produktive egenskaber i udgangspunktet skal aflønnes ens. Ellers kan der per definition være tale om diskrimination.

Analysen leverede tænketanken VIVE for et par uger siden. Og pludselig var den uforklarede lønforskel skrumpet fra 7,1 til 1,8 pct.

Men hvis man tror, at problemet med uligeløn pludselig er blevet meget mindre, må man pakke champagnen væk igen.

For hvordan kommer VIVE ned på de 1,8 pct.? I høj grad ved at benytte en ny variabel ”kvindeandelen i jobcellen,” dvs. andelen af kvinder i det enkelte job på den enkelte arbejdsplads. Den variabel alene bruger VIVE til at ”forklare” mere end 40 pct. af lønforskellen på hele arbejdsmarkedet og mere end 60 pct. af lønforskellen mellem mænd og kvinder på det private arbejdsmarked.

Så det store spørgsmål er: Holder den? En variabel som uddannelse giver mening, fordi relevant uddannelse kan påvirke produktivitet og løn. Men derimod er der næppe nogen arbejdsgivere, der vil give en lavere løn til både mænd og kvinder med det samme arbejde, hvis ”kvindeandelen i jobcellen” stiger fra 50 pct. til 75 pct.

VIVE kan heller ikke give en samlet forklaring på, hvorfor ”kvindeandelen i jobcellen” er relevant. I stedet henviser man til fem forskellige hypoteser for det private og det offentlige arbejdsmarked. Hypoteserne har enten et element af diskrimination i sig eller bygger på kønsstereotyper om kvinders forhandlingsevner eller præferencer for job med stabil og lav indkomst.

Og VIVE’s egen analyse fra 2019 viser, at ”kvindeandelen i jobcellen” ikke har nogen betydning, når man samtidig tager højde for, at mænd og kvinder arbejder i forskellige hovedarbejdsfunktioner.

Analysen er med andre ord endt som en statistisk øvelse, der i stedet for at gøre os klogere på den uforklarede lønforskel blot flytter den over i den forklarede del. VIVE mener selv, at analysen giver indsigt i, hvor man i givet fald politisk skal sætte ind. Det er tvivlsomt.

BRANCHENYT
Læs også